Judy Gammelgaard

Judy Gammelgaard voksede op som den ældste af to døtre i et kærligt og harmonisk hjem i Vangede, siden i Gentofte. Hendes fader var uddannet kemigraf og oparbejdede i løbet af 1950’erne sit eget firma. Moderen var husmoder, men tog efter faderens tidlige død arbejde som sekretær. Selvom forældrene ikke havde nogen tilknytning til faget psykologi, var der i hjemmet en interesse og sans for psykologiske og psykoanalytiske emner, hvilket kom til at præge Judy Gammelgaards senere studievalg. I 1965 afsluttede hun sin skolegang med en nysproglig studentereksamen fra Øregård Gymnasium og blev hermed familiens første student. Samme år begyndte hun at læse psykologi ved Københavns Universitet, men havde fra starten en bred humanistisk tilgang til sit fag. Således var hun i tvivl om, hvorvidt det var psykologi eller litteraturvidenskab, hun skulle læse, ligesom hun i løbet af studietiden havde en afstikker til filosofi. Samtidig tog hun del i tidens studenteroprør og kamp mod professorvældet. I 1971 afsluttede hun studiet og påbegyndte sin karriere som psykolog på Bispebjerg Hospitals ungdomspsykiatriske afdeling. Men allerede i 1972 blev hun ansat ved Institut for Klinisk Psykologi, Københavns Universitet, først i børneafdelingen siden overflyttet til forskningsafdelingen på foranledning af professor Lise Østergaard. Siden har Judy Gammelgaard først som adjunkt og fra 1978 som lektor været en højt skattet forelæser og underviser, ligesom hun har været et ideal for flere generationer af kvindelige psykologistuderende.

I 1970’erne meldte Judy Gammelgaard sig ind i partiet Venstresocialisterne og flyttede i kollektiv med en gruppe andre kritiske psykologer, der læste Marx og Freud. I denne periode skrev hun bogen En kamp for det rigtige liv, 1981, om en specialarbejder og hans livssituation. Kvindepolitisk var hun især aktiv inden for universitetsverdenen. Hun opdyrkede det kvindepsykologiske område og var med til at oprette Center for Kvindeforskning i 1981, hvortil hun var udlånt i en toårig periode og bl.a. underviste i Freud og Henrik Ibsen sammen med lektor Jette Lundbo Levy. I undervisningen og i en række kvindepolitiske artikler, fx i temanummeret om kvindepsykologi i Psyke & Logos, 1985, og Medusas døtre i Kontext, 1985, nuancerede hun kvindebevægelsens kritiske indstilling til Freud og formulerede et kvindepsykologisk synspunkt midt imellem den del af kvindebevægelsen, der kæmpede mod det mandsdominerede samfund, og en mere okkult feminisme med dyrkelse af kvindemyter, fortidens hekse og matriarkater. Med tiden forsvandt Marx fra hendes bogreol, hvorimod Freud optog mere og mere plads. På foranledning af professor Reimer Jensen supplerede hun 1982-88 sin teoretiske og kvindepolitiske interesse i psykoanalysen med den psykoanalytiske uddannelse, som hun afsluttede med et foredrag om hysteri. I 1989 blev hun medlem af Dansk Psykoanalytisk Selskab og The International Psychoanalytic Association og siden medlem af bestyrelsen, lærer på uddannelsen, dansk redaktør af The Scandinavian Psychoanalytic Review, medlem af The International Advisory Committee for The Delphi International Psychoanalytic Symposium og en højt værdsat foredragsholder på nordiske og internationale psykoanalytiske kongresser.

I 1993 blev Judy Gammelgaard dr.phil. på disputatsen Katharsis – sjælens renselse i psykoanalyse og tragedie, hvori hun forenede sin interesse for psykoanalyse og litteratur og tog livtag med de moderne følelsesforløsende terapiformer ud fra en grundig diskussion af katharsisfænomenet. Siden disputatsarbejdet har hendes forskning primært koncentreret sig om psykoanalytiske emner ud fra en bred tværfaglig tilgang, hvor hun både har taget Freuds indsigter til sig og forholdt sig kritisk analyserende til hans produktion, der er blevet sat ind i en samfundsmæssig og erkendelsesteoretisk sammenhæng. Dette arbejde har resulteret i en stadig strøm af nu overvejende internationale engelsksprogede artikler. Med til billedet af Judy Gammelgaards produktivitet hører også en omfattende foredragsvirksomhed, herunder en populær foredragsrække i radioen i 1997 og en privat psykoanalytisk praksis med klienter i psykoanalyse og færdiguddannede psykologer og læger i supervision. Desuden har hun været en myreflittig underviser såvel inden for som uden for universitetet.

Judy Gammelgaard har levet og lever i sin tid, men har altid forholdt sig kritisk analyserende til den. I de senere år er især psykoanalysen blevet en integreret del af hendes liv, hvor den fordybelse, der er psykoanalysens særkende, også er blevet et sindbillede på hendes eget liv. Det gælder ligeledes privat, hvor den faglige refleksion suppleres med interesse for kunst og æstetik, en interesse, som hun deler med sin samlever siden 1982 arkitekten Gregers Algreen-Ussing. Desuden dyrker hun dressurridning sammen med datteren Sofie.