Jakobine Fleischer

Jakobine Fleischer stammede fra en velbeslået familie, og både morfaderen og farfaderen havde været storfangere. På fædrene side havde hun danske aner. Som barn kom hun meget i hjemmet hos den danske maler Emanuel A. Petersen, der opholdt sig med sin familie i Qasigiannguit (Christianshåb) 1927-28. Hun blev veninde med datteren Inger, og på den måde fik hun sit første kendskab til det svære danske sprog. Det fik hun meget glæde af senere, da hun kom til at bestride mange dobbeltsprogede poster.

I 1933 blev Jakobine Fleischer sendt til den nystiftede efterskole i Aasiaat (Egedesminde), hvor hun gik i to år. Dengang var det kun ganske få grønlandske piger, der fik mulighed for at læse videre efter folkeskolen. Jakobine Fleischer underviste i folkeskolen i Qasigiannguit, indtil hun 1937 giftede sig med Karl F. Efter giftermålet flyttede parret til Aasiaat, hvor han blev ansat som tømrer i Den Kgl. Grønlandske Handel. De første mange år var hun hjemmegående husmoder og passede den voksende børneflok. I disse år havde hun mange unge grønlandske piger i sit hjem, som hun oplærte i husførelse, madlavning, børnepasning og ikke mindst i håndarbejde. I 1957 blev hun ansat som syerske på Aasiaats sygehus og var der i ni år.

I 1948 var Kalaallit Nunaanni Arnat peqatigiit Kattuffiat (APK), (De Grønlandske Kvindeforeningers Sammenslutning) blevet stiftet med Kathrine Chemnitz som formand, og i 1953 var Jakobine Fleischer med til at oprette en lokalafdeling i Aasiaat. Fra stiftelsen sad hun i bestyrelsen for Aasiaatafdelingen, 1966-70 som formand. Hun gjorde en stor indsats for at få almindelige grønlandske kvinder til at blive medlemmer. De første APK-afdelinger havde ellers været præget af, at medlemmerne var kvinder med uddannelse eller kvinder, der var gift med indflydelsesrige mænd. De tidlige medlemmer var således præget af dansk livsstil, og de beherskede det danske sprog, ligesom danske kvinder ofte var repræsenteret i de større byer. Det var bl.a. på denne baggrund, at Jakobine Fleischer senere blev udnævnt til leder på Arnat Ilinniarfiat (Kvindehøjskolen), så hun kunne fortsætte den linie, hun havde lagt i APK, og som gik i retning af en selvstændig grønlandsk identitet. APK blev en vigtig brik i kvindernes løsrivelse fra hjemmet, og mange senere kommunalpolitikere og socialarbejdere fik gennem foreningernes aktiviteter og kurser, bl.a. i familieplanlægning, et første indblik i samfundsforhold. 1970-79 var Jakobine Fleischer timelærer i folkeskolen, samtidig med at hun underviste i håndarbejde i aftenskolen. Ligeledes var hun aktiv i bestyrelsen for Brugsen i Aasiaat.

Indtil 1977 var der ikke politiske partier i Grønland, men APK arbejdede i FNs internationale kvindeår 1975 målrettet på at få valgt kvinder til kommunalbestyrelserne. Jakobine Fleischer kom på denne baggrund i kommunalbestyrelsen, som en af de tre første kvinder i Aasiaat kommune. Hendes mærkesag var socialpolitik. Netop i disse år var debatten om eftervirkningerne af bykoncentrationen, der var påbegyndt i 1960’erne, på sit højeste. Aasiaat var blevet særlig hårdt ramt med mange tilflyttere i forbindelse med, at et stort antal bygder var blevet nedlagt. I bygderne havde folk været selvforsynende med fangst og fiskeri, men i byen havde familieforsørgerne i de ofte børnerige familier ikke mange chancer for at få arbejde. Selvom der var blevet bygget små boligstøttehuse til den hastigt voksende befolkning, var der boligmangel, og tilflytterne blev derfor samlet i grupper i de alt for trange huse, hvorved der opstod socialt belastede boligkvarterer. Jakobine Fleischer fik i denne periode betydelig indflydelse på hjælpen til disse mennesker, og i sine fire år i kommunalbestyrelsen udførte hun en stor indsats for at forbedre deres vilkår. I 1979 afløste Jakobine Fleischer Cecilie Lund som leder af Arnat Ilinniarfiat, der 1977 var etableret i tilknytning til Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut (Holsteinsborg). Højskolen var blevet til på APKs initiativ med det formål at dygtiggøre unge kvinder i den traditionelle grønlandske bearbejdning og syning af alle slags skind. Hun stod i spidsen for skolen frem til 1983 og udførte sit arbejde med stor dygtighed, respekteret og vellidt af sine elever. I 1994 blev hun tildelt en hædersbevisning fra APK som en anerkendelse af hendes indsats for det grønlandske samfund.

Hele sit liv beskæftigede Jakobine Fleischer sig med al slags håndarbejde. Hun strikkede, broderede og designede til sin familie og til den store vennekreds, som nød godt af hendes kreativitet. I en generation, der ikke havde store chancer for uddannelse, og som samtidig havde mange pligter i hjemmet, blev hun et lysende eksempel på en grønlandsk kvinde, der alligevel fandt overskud til at blande sig i samfundsforhold.