I Kathrine Chemnitzs ungdom var der stort set ingen uddannelsesmuligheder for kvinder i Grønland, hun blev derfor i 1914 kiffaq, dvs. ung pige i huset, hos en dansk familie, hvor hun lærte husførelse og madlavning. Hun kom med familien til Danmark, og under sit ophold indstillede den danske familie hende til uddannelse på en husholdningsskole i Danmark med henblik på en fremtidig ansættelse som lærerinde på den private etårige husmoder- og pigeskole i Qaqortoq (Julianehåb). Direktøren for Den Kgl. Grønlandske Handel Jens Daugaard-Jensen, der dengang skulle godkende enhver uddannelse af grønlændere i Danmark, afslog imidlertid med det argument, at ingen ville respektere hende i Danmark. Selvom afslaget gjorde ondt, slog det ikke Kathrine Chemnitz ud, og fra begyndelsen af 1930’erne blev hun fortaler for, at der skulle etableres bedre muligheder for oplæring af unge grønlandske kvinder inden for husførelse, især hygiejne, madlavning og håndarbejde, herunder den traditionelle skindforarbejdning, som dengang stod i fare for at forsvinde. En sådan oplæring kunne foregå gennem husmoderforeninger efter dansk mønster, men det lykkedes først efter Anden Verdenskrig at få etableret sådanne foreninger.
Kathrine Chemnitz var i mellemtiden blevet husmoder i Nuuk og gennem sit giftermål en del af den indflydelsesrige og veluddannede Chemnitzfamilie. I 1948 var hun en af hovedinitiativtagerne til etableringen af den første kvindeforening i Grønland, som hun blev formand for. Foruden i Nuuk etableredes der i løbet af få år kvindeforeninger i de fleste byer i Grønland, og da foreningerne i 1960 samledes i landsforeningen Kalaallit Nunaanni Arnat peqatigiit Kattuffiat (APK), (De Grønlandske Kvindeforeningers Sammenslutning), blev hun valgt som formand. Fra begyndelsen så man det i APKs bestyrelse som en opgave at arrangere kurser om praktisk arbejde i hjemmet, barnepleje, stof- og skindsyning samt madlavning, med tydelig inspiration fra de danske husmoderforeninger. Sideløbende arrangeredes socialt oplysende arbejde, idet man et par gange om måneden samlede medlemmerne til foredrag om samfundsspørgsmål. APKs mål var ikke at søge tilbage i en romantiseret grønlandsk fortid, men at udnytte de grønlandske kvinders potentiale og viden i etableringen af et nyt ståsted og en ny identitet i et moderne samfund. I forbindelse med sit kvindepolitiske arbejde skrev Kathrine Chemnitz også indlæg til pressen, hvilket dengang var usædvanligt for kvinder. I 1948 skrev hun således i den landsdækkende avis Atuagagdliutit, senere Atuagagdliutit/Grønlandsposten, om sit syn på kvindernes placering i samfundet. Heri opfordrede hun sine medsøstre til at tage aktiv del i samfundsudviklingen og foreslog oprettelse af efterskoler for kvinder i de større byer, der kunne bruges som springbræt til videregående uddannelse i Danmark. Det var en fordel, mente hun, at danske kvinder blev inddraget i uddannelsen af grønlandske kvinder, således at de med deres erfaringer kunne give råd og vejledning. På den måde kunne mange års debat om samarbejde danskere og grønlændere imellem blive realiseret.
Det var sandsynligvis som et udslag af denne usædvanlige fremfærd, at Kathrine Chemnitz i 1948 som eneste kvinde blev udpeget som medlem af Grønlandskommissionen. Kommissionen, der var blevet nedsat efter statsminister Hans Hedtofts forhandlinger med Grønlands Landsråd, skulle udarbejde forslag til Grønlands videre politiske, økonomiske og sociale udvikling. Kathrine Chemnitz blev udpeget som medlem af forskellige underkommissioner, og hun fastholdt bl.a. sin tanke om opførelse af husholdningsskoler i Grønland, hvilket blev realiseret med skolerne i Qaqortoq og Aasiaat i 1955. Ved afslutningen af kommissionens arbejde i 1950 blev hun hædret med Den Kgl. Belønningsmedaille i guld. I 1965 trak hun sig tilbage som formand for APK på grund af alder, men hun fulgte foreningens arbejde med interesse indtil sin død i 1978. Specielt var hun sammen med sin svigerdatter Gudrun C. meget aktiv i perioden 1968-73, hvor foreningen indsamlede midler til etableringen af Arnat Ilinniarfiat (Kvindehøjskolen) i tilknytning til Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut (Holsteinsborg).
Kathrine Chemnitz arbejdede utrætteligt på at engagere sine medsøstre i samfundsudviklingen, og ved sit eget eksempel blev hun et forbillede, der skabte interesse for kvindepolitiske emner. Takket være hendes pionerindsats med opbygningen af APK fandt de grønlandske kvinder et forum og et ståsted, hvorfra de siden har kunnet manifestere sig i det moderne grønlandske samfund.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.