Faktaboks

Kathrine Chemnitz
Vilhelmine Else Kathrine Dorthe Chemnitz
Født
28. juni 1894, Qaqortoq
Død
1. december 1978, Nuuk
Arbejdsliv
Kvindesagsforkæmper
Familie

Forældre: tømrer Kanuthus Pavia Hendrik Josva Peter Josefsen (1871-1944) og Juliane Ane Marie Dorthe Helene Kielsen (1871-1943).

Gift 25. august 1917 med tolk Jørgen Niels Peter C., født 13. februar 1890 i Sisimiut, død 19. april 1956 i Nuuk, s. af overkateket Jens C. og Marie Holm.

Børn: Guldborg (1919), Johanne (1921), Jørgen (1923), Lars (1925), Dorthea (1928), Margrethe (1930).

I Kathrine Chemnitzs ungdom var der stort set ingen uddannelsesmuligheder for kvinder i Grønland, hun blev derfor i 1914 kiffaq, dvs. ung pige i huset, hos en dansk familie, hvor hun lærte husførelse og madlavning. Hun kom med familien til Danmark, og under sit ophold indstillede den danske familie hende til uddannelse på en husholdningsskole i Danmark med henblik på en fremtidig ansættelse som lærerinde på den private etårige husmoder- og pigeskole i Qaqortoq (Julianehåb). Direktøren for Den Kgl. Grønlandske Handel Jens Daugaard-Jensen, der dengang skulle godkende enhver uddannelse af grønlændere i Danmark, afslog imidlertid med det argument, at ingen ville respektere hende i Danmark. Selvom afslaget gjorde ondt, slog det ikke Kathrine Chemnitz ud, og fra begyndelsen af 1930’erne blev hun fortaler for, at der skulle etableres bedre muligheder for oplæring af unge grønlandske kvinder inden for husførelse, især hygiejne, madlavning og håndarbejde, herunder den traditionelle skindforarbejdning, som dengang stod i fare for at forsvinde. En sådan oplæring kunne foregå gennem husmoderforeninger efter dansk mønster, men det lykkedes først efter Anden Verdenskrig at få etableret sådanne foreninger.

Kathrine Chemnitz var i mellemtiden blevet husmoder i Nuuk og gennem sit giftermål en del af den indflydelsesrige og veluddannede Chemnitzfamilie. I 1948 var hun en af hovedinitiativtagerne til etableringen af den første kvindeforening i Grønland, som hun blev formand for. Foruden i Nuuk etableredes der i løbet af få år kvindeforeninger i de fleste byer i Grønland, og da foreningerne i 1960 samledes i landsforeningen Kalaallit Nunaanni Arnat peqatigiit Kattuffiat (APK), (De Grønlandske Kvindeforeningers Sammenslutning), blev hun valgt som formand. Fra begyndelsen så man det i APKs bestyrelse som en opgave at arrangere kurser om praktisk arbejde i hjemmet, barnepleje, stof- og skindsyning samt madlavning, med tydelig inspiration fra de danske husmoderforeninger. Sideløbende arrangeredes socialt oplysende arbejde, idet man et par gange om måneden samlede medlemmerne til foredrag om samfundsspørgsmål. APKs mål var ikke at søge tilbage i en romantiseret grønlandsk fortid, men at udnytte de grønlandske kvinders potentiale og viden i etableringen af et nyt ståsted og en ny identitet i et moderne samfund. I forbindelse med sit kvindepolitiske arbejde skrev Kathrine Chemnitz også indlæg til pressen, hvilket dengang var usædvanligt for kvinder. I 1948 skrev hun således i den landsdækkende avis Atuagagdliutit, senere Atuagagdliutit/Grønlandsposten, om sit syn på kvindernes placering i samfundet. Heri opfordrede hun sine medsøstre til at tage aktiv del i samfundsudviklingen og foreslog oprettelse af efterskoler for kvinder i de større byer, der kunne bruges som springbræt til videregående uddannelse i Danmark. Det var en fordel, mente hun, at danske kvinder blev inddraget i uddannelsen af grønlandske kvinder, således at de med deres erfaringer kunne give råd og vejledning. På den måde kunne mange års debat om samarbejde danskere og grønlændere imellem blive realiseret.

Det var sandsynligvis som et udslag af denne usædvanlige fremfærd, at Kathrine Chemnitz i 1948 som eneste kvinde blev udpeget som medlem af Grønlandskommissionen. Kommissionen, der var blevet nedsat efter statsminister Hans Hedtofts forhandlinger med Grønlands Landsråd, skulle udarbejde forslag til Grønlands videre politiske, økonomiske og sociale udvikling. Kathrine Chemnitz blev udpeget som medlem af forskellige underkommissioner, og hun fastholdt bl.a. sin tanke om opførelse af husholdningsskoler i Grønland, hvilket blev realiseret med skolerne i Qaqortoq og Aasiaat i 1955. Ved afslutningen af kommissionens arbejde i 1950 blev hun hædret med Den Kgl. Belønningsmedaille i guld. I 1965 trak hun sig tilbage som formand for APK på grund af alder, men hun fulgte foreningens arbejde med interesse indtil sin død i 1978. Specielt var hun sammen med sin svigerdatter Gudrun C. meget aktiv i perioden 1968-73, hvor foreningen indsamlede midler til etableringen af Arnat Ilinniarfiat (Kvindehøjskolen) i tilknytning til Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut (Holsteinsborg).

Kathrine Chemnitz arbejdede utrætteligt på at engagere sine medsøstre i samfundsudviklingen, og ved sit eget eksempel blev hun et forbillede, der skabte interesse for kvindepolitiske emner. Takket være hendes pionerindsats med opbygningen af APK fandt de grønlandske kvinder et forum og et ståsted, hvorfra de siden har kunnet manifestere sig i det moderne grønlandske samfund.

Beskrivelser og portrætter af Kathrine Chemnitz

  • Tegn. på grønlandsk frimærke fra 1998 af Aka Høegh.
  • Eva Rude: Arnat, den grønlandske kvinde, 1991. Mâliâraq Vebæk: Navaranaaq og de andre, 1990. Gudrun Chemnitz (red.): Arnat Ilinniarfiat 1977-1987, 1988. Grønland 8-9/1975. Sermitsiak 26/1964.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig