Ingrid Jespersen

Faktaboks

Ingrid Jespersen
Født
24. januar 1867, Lyngby sogn, Københavns amt
Død
22. november 1938, Ullerød, Karlebo sogn
Arbejdsliv
Rektor, skoleleder, lærer og legatstifter
Familie

Forældre: forlagsboghandler Edvard Julius Marie J. (1831-1904) og Henriette Klein (1831-1922).

Bofælle ca. 1925-38: sløjdlærer Emilie Dorthea Richardt, født 13. februar 1872 i Århus, død 6. juni 1945 i Hørsholm sogn, d. af kaptajn Christian Henrich Ferdinand Raymund R. og Marie Caroline Frederikke Hald.

Ingrid Jespersen voksede op i København sammen med sine søskende, bl.a. broderen Halfdan J., den senere forlagsboghandler. Allerede i 11-års alderen bestemte hun, at hun ville være skolebestyrer og tegnede sin fremtidige skole. Da hun var 17-18 år, begyndte hun at undervise seks yngre elever. Ingrid Jespersen gik i N. Zahles Skole og dimitteredes fra N. Zahles Seminarium, først med lærerindeeksamen i 1889, dernæst med institutbestyrerprøven i 1891. Efter en studierejse til England blev hun 1891-94 bestyrer af Elisabeth Gads Skole. I disse år underviste hun samtidig gratis i Den gensidige Hjælpeforening for kvindelige Haandarbejdere ved professor L.I. Brandes’ kvindekursus. 1894 startede hun med 19 elever og en meget lille driftskapital sin egen skole i en villa på Nordre Frihavnsgade. Den blev hurtigt en overvældende succes, og allerede tre år efter havde den 100 elever og måtte udvide sine bygninger. Sådanne udbygninger af det gamle hus skete gentagne gange: 1897, 1900, 1911-12 og igen 1931-32, hvor Ingrid Jespersen havde købt nabogrundens politistation og nu lod en gymnastiksal og en række faglokaler opføre. I 1898 kunne skolen afholde almindelig forberedelseseksamen, hvilket den fortsatte med indtil 1907. To år tidligere var den blevet anerkendt som gymnasieskole og dimitterede sine første studenter i 1908.

Ingrid Jespersen stod sammen med andre fremtrædende bestyrere af hovedstadens pigeskoler, bl.a. Henriette Skram, i kampen for en særlig ordning for højere pigeskoler i forbindelse med indførelsen af den nye skolelovgivning i 1903, der åbnede op for kvinders adgang til den højere almenskole. Det lykkedes skolebestyrerne at få gennemført en særlig pigeskoleordning med ubrudt undervisning til pigeskoleeksamen i 11. klasse. I 1909 afholdtes den første højere pigeskoleeksamen på Ingrid Jespersens Skole. Ingrid Jespersen ejede selv sin skole, men gjorde den i 1912 til en selvejende institution og skænkede den 100.000 kr. Da staten og Københavns kommune overtog en række gymnasieskoler ifølge 1918-loven om statens overtagelse af private skoler, holdt et par gymnasier sig udenfor, heriblandt Ingrid Jespersens Skole. Det ubrudte skoleforløb fra forberedelses- til afgangsklasse var en af Ingrid Jespersens mærkesager, og hun så nødigt, at det blev ødelagt. Dette kunne kun garanteres, hvis skolen forblev på private hænder. Ingrid Jespersen blev som rektor indtil 1930, hvor hun pegede på ægteparret Carl og Lily Gad som sine efterfølgere. Det var første gang i dansk skolehistorie, at et ægtepar udnævntes til et fælles rektorat. Ingrid Jespersen fortsatte selv som formand for skolens bestyrelse til sin død i 1938.

Ingrid Jespersen skabte flere pædagogiske nybrud; i 1903 lod hun det første danske fysik- og kemilaboratorium indrette på skolen. Samtidig med N. Zahles Skole indførte Ingrid Jespersens Skole som de første husgerning som egentligt skolefag. Som den eneste pigeskole havde skolen også sløjd som eksamensfag til studentereksamen. Også med udlandsrejser var skolen banebrydende; fra 1923 begyndte skolerejser, der i de første år gik til Dolomitterne, Italien, Schweiz og Tyrol. Ingrid Jespersens Skoles Samariterforening blev startet i 1929. Dansk litteratur var Ingrid Jespersens store interesse, og hun underviste selv i faget. Hun krævede af sine gymnasieelever, at de skulle kunne et pensum, der var langt mere omfattende end det, som skolekommissionen forlangte. Hun var og blev barn af 1880’erne, og hendes gennemgang af det moderne gennembruds mænd og deres tanker var legendarisk. Hun elskede poesi, og hun kunne under metrikundervisningen sætte sine elever til at digte, og selv ubehjælpsomme forsøg blev ikke latterliggjort. Ingrid Jespersen skrev som en af de første herhjemme et par ungpigebøger Kursuskammerater, 1894, og Ungdom, 1896, begge udgivet under pseudonymet Hella S. Lynge. De synes stærkt inspireret af pensions- og skolelivet på N. Zahles Skole. Hun oversatte også Mabel Wottons ungdomsbog Vovehalsene, 1901. Desuden fik Ingrid Jespersen en række tillidshverv som medlem af opgavekommissionen for studentereksamen 1910-31, ministeriets repræsentant i bestyrelsen for faglærerindeeksamen 1923-38 og medlem af det ministerielle udvalg af 1928 til revision af gymnasiets undervisningsplan.

Der stod både respekt og “et Vejr af Energi” om Ingrid Jespersen, når hun trådte ind i en klasse. “Jeg ser alt, hører alt og opfatter alt,” var et af hendes yndlingsudtryk. Hun var en myndig og streng, til tider meget spids, lærer og rektor. Alligevel havde hun et lune og en humor, der af hendes samtidige blev beskrevet som tindrende og hjertevarm. I daglig tale blev hun kaldt “Jesper”. Hun blev af samtidige beskrevet som blændende intelligent, med organisatorisk talent og overblik, en målbevidst pligtfølelse og sprængfyldt af idéer. Da hun gik af som rektor, købte hun et landsted i Kokkedal, hvor hun boede sammen med sløjdlærer Titte Richardt. Sit otium brugte hun bl.a. på oversættelser til dansk af en række af Pearl S. Bucks værker, bl.a. Den gode Jord. Ingrid Jespersen modtog Fortjenstmedaljen i guld i 1930. Efter hendes død i 1938 stiftedes i henhold til hendes testamente Rektor Frøken Ingrid Jespersens Legat.

Beskrivelser og portrætter af Ingrid Jespersen

  • Mal. fra 1920 af V. Irminger på Ingrid Jespersens Skole. Mindesten efter udkast af Carl Brummer i Egebæksvang, Espergærde. Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Tidens Kvinder 34/1919. Kvinden og Samfundet 2/1927. Bog og Naal 6/1930, 3/1938, 1/1945. Gymnasieskolen 20/1938.
  • Ingrid Jespersens Skoles arkiv i Rigsarkivet (København).

Tilknytning til organisationer

  • Elisabeth Gads Skole
  • Den Gensidige Hjælpeforening for Kvindelige Haandarbejdere
  • Ingrid Jespersens Skole
  • Rektor Frøken Ingrid Jespersens Legat

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig