Lily Gad

Lily Gad blev student i 1910 fra Ingrid Jespersens Skole. Hun fortsatte studierne på Københavns Universitet, hvorfra hun blev mag.art. i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie i 1916. Samme år giftede hun sig med Carl G., som hun havde mødt under sine studier. 1916-17 fungerede hun som litteraturanmelder ved Gads danske Magasin og 1918-21 ved tidsskriftet Litteraturen, som hendes mand redigerede i denne periode. I 1923 blev hun lærer ved Ingrid Jespersens Skole og 1930 lektor samme sted. Allerede i hendes studietid havde skolens stifter Ingrid Jespersen sagt, at hun håbede engang at kunne overlade netop Lily Gad sin skole. Dette ønske gik i opfyldelse, da Ingrid Jespersen i 1930 trak sig tilbage og selv udpegede Carl og Lily G. som sine efterfølgere. Det var første gang i dansk skolehistorie, at et ægtepar sammen overtog rektoratet. Efter Lily Gads død som 51-årig i 1942 fortsatte Carl G. som rektor indtil 1956.

Lily Gad var formand for Ingrid Jespersens Legat fra 1939. Hun underviste selv i dansk og særlig de små klasser havde hendes levende interesse, idet hun anså undervisningen i de første år som grundlæggende for al senere indlæring. I bogen Børn paa Opdagelse i Sprogets Verden, 1932, gav hun et originalt bidrag til den sproglære, som H.G. Wiwel havde introduceret 30 år tidligere. I sin metode betonede hun vigtigheden af, at det lille barn gennem egne iagttagelser stimuleredes til at opdage sprogets ejendommeligheder. I det hele taget var Lily Gad en flittig skribent, der skrev en række tidsskriftsartikler og bl.a. udgav Moderne engelsk Teater, 1918, Bernard Shaw, 1920, Der er et yndigt Land, 1942, og flere skolebøger som Dansk Grammatik, 1936, og De smaa Bøger, 1940, der begge kom i adskillige udgaver. Endelig oversatte hun flere af den engelske kunst- og kulturkritiker J. Ruskins værker til dansk.

Lily Gads ledelsesevner er blevet karakteriseret ved, at hun både var myndig og mild, at hun besad “Kvindens Tilpasnings- og Tillempelsesevne overfor mangt og meget, men naar det gjaldt det egentlige, havde hun en Mands urokkelighed.” Hun var “som en Fjeder, spændstig og bøjelig, men af en sjælden Spændkraft”. Selvom det især var de yngste klasser Lily Gad tog sig af, siges hun at have kendt hver enkelt af skolens 600 elever, og mange af dem havde hun stadig kontakt med efter afslutningen af deres skolegang.