Inger Wulff

Det lå i luften, at Inger Wulff som barn af den internationalt højt estimerede filolog og ekspert i østasiatiske sprog Kurt W. skulle have en akademisk uddannelse. Hun blev nysproglig student fra Frederiksborg Statsskole i 1938, men kom først nogle år senere i gang med at studere ved Københavns Universitet, hvor hun begyndte på forhistorisk arkæologi, men skiftede til etnografi, da faget blev oprettet i 1945; i 1956 afsluttede hun sine studier med magisterkonferens. Såvel i studietiden som senere var Inger Wulff knyttet til Nationalmuseets etnografiske samling, hvor hun blev videnskabelig medhjælper 1947, museumsassistent 1954 og overassistent 1958. I 1966 udnævntes hun til museumsinspektør, og fra 1975 havde hun ansvaret for museets indonesiske, malaysiske og filippinske samlinger.

På Etnografisk Samling er der tradition for, at de videnskabelige medarbejdere drager til fjerntliggende egne for at studere fremmede kulturer. Det gælder både de mandlige og kvindelige etnografer. I lighed med Martha Boyer og Henny Harald Hansen følte Inger Wulff det naturligt at give sig i kast med oversøiske studier. Stærkt tilskyndet af professor Tage Ellinger foretog hun i begyndelsen af 1960’erne enmandsekspeditioner til Filippinerne, hvor hun i flere måneder boede hos yakanerne, en stamme der omfatter 70.000-90.000 mennesker på den lille ø Basilan. Hun fortsatte sit feltarbejde ved kortvarige ophold hos yakanerne op gennem 1970’erne; i 1978 og 1980 var det imidlertid kun muligt for hende at besøge de yakanere, der på grund af urolighederne var flygtet fra Basilan. Det er Inger Wulffs fortjeneste, at hun som den første etnograf videnskabeligt undersøgte Yakanfolkets samfundsforhold, levevis, traditioner og ikke mindst deres særprægede forhold til islam. Takket være hendes indsamling af genstande og fotografiske optagelser er Nationalmuseets yakansamling en af verdens bedste. Hun har udmøntet sine forskningsmæssige resultater i udstillinger og talrige såvel videnskabelige som mere populære artikler på dansk og engelsk i tidsskrifterne Jordens Folk, Vor Viden og Almanak samt Nationalmuseets Arbejdsmark og ikke mindst i Folk, hvor hun i 1963 indtrådte i redaktionen. Her publicerede hun bl.a. Features of Yakan Culture, 1964, og Economic Activities of the Yakan, with Special Reference to the Part Taken by the Women, 1979-80. I festskrift til P.V. Glob Det skabende menneske, 1981, har hun skildret, hvordan de yakanske flygtninge klarede sig på det filippinske fastland.