Faktaboks

Inger Gøtzsche
Inger Dorothea Gøtzsche
Født
8. februar 1912, Eltang sogn
Død
2001
Arbejdsliv
Akademiker, sygeplejerske, lærer, forstander og skoleleder
Familie

Forældre: læge Christian G. (1874-1952) og Rigmor Gad (1876-1939).

I 1995 blev den 83-årige Inger Gøtzsche cand.phil i historie som den ældste, der nogensinde havde taget eksamen ved Københavns Universitet. Hendes speciale Sygeplejen og Højskolen 1927-1981 blev udgivet 1996. Emnet for specialet, sygepleje, historie og højskole, har været den røde tråd gennem hele Inger Gøtzsches liv. Hun voksede op i Haslev, hvor faderen var praktiserende læge og overlæge ved sanatoriet, farfaderen præst og senere biskop i Ribe. Moderen var datter af forlagsboghandler G.E.C. Gad. Inger Gøtzsche har betegnet sit hjem som et åbent, kristent og kultiveret miljø, præget af forældrenes udadvendte og engagerede væsen. Allerede som barn ville hun være sygeplejerske. I 1930 blev hun student fra Haslev Gymnasium, men først i 1934 kunne hun grundet et vældigt pres på uddannelsen blive optaget på Bispebjerg Hospitals sygeplejeskole. I mellemtiden lærte hun bl.a. barnepleje og gik på Suhr’s Husholdningsskole. Som sygeplejeelev fik hun tuberkulose, og uddannelsen blev afbrudt af to års sanatorieophold. 1939 kunne hun tage sin eksamen, og 1941-42 gennemførte hun kursus for undervisende sygeplejersker ved Århus Universitet, forløberen for Danmarks Sygeplejerskehøjskole (DSH). Efter den tid var det primært sygeplejerskeuddannelsen, hun beskæftigede sig med.

Allerede i 1940 havde Inger Gøtzsche undervist på sygeplejeforskolen ved Rødkilde Højskole, og fra 1942 blev hun ansat samme sted, først som lærer og 1946-49 som forstander efter Maria Madsen. Inger Gøtzsche havde ikke fra starten et særligt ønske om at undervise i højskoleregi, for “højskoler var noget for folk fra landet.” Men hun blev fanget ind af højskoleånden og fandt idéen med at lade vordende sygeplejersker tilbringe en periode på en folkehøjskole fremragende. Undervisningen bestod både af sygeplejerelevante og mere alment dannende fag. Denne kombination var en god ballast til det kommende arbejde med syge mennesker og medvirkede til at løfte hele uddannelsen op på det niveau, hvor pionererne inden for sygeplejen mente, den burde befinde sig. 1950-51 foretog Inger Gøtzsche med støtte fra den danske Florence Nightingale komité og Florence Nightingale International Foundation en studierejse til USA og Canada. Ved School of Nursing ved universitetet i Toronto gennemførte hun et kursus i Advanced Nursing Education. 1952 afløste hun Eli Magnussen på posten som regional sygeplejerådgiver ved FNs verdenssundhedsorganisation WHOs kontor for Mellemøsten, der var beliggende i Alexandria, Ægypten. Den rådgivende forsamling, der foruden Inger Gøtzsche bestod af ti læger og en sanitetsingeniør, var led i etableringen af landenes selvstændighed i forbindelse med afvikling af kolonistyret efter Anden Verdenskrig. En forudsætning for at kunne opbygge et sundhedsvæsen var en veluddannet sygeplejerskestab, og med det formål blev der i tilknytning til universitetet i Alexandria oprettet en sygeplejeskole. Sygeplejefaget stødte dengang på modstand i et muslimsk land, hvor det ikke passede sig for kvinder at færdes frit blandt fremmede mænd. Men da skolen åbnede i 1955, var der optaget 17 elever, alle unge piger med en baggrund, der svarede til studentereksamen. Inger Gøtzsches store engagement i sagen var helt i tråd med de ambitioner og ønsker, hun altid havde haft for sygeplejefaget, og arbejdet i Mellemøsten gav mulighed for at lægge et niveau for uddannelsen, som stadigvæk i dag ikke har kunnet gennemføres herhjemme.

Efter hjemkomsten til Danmark 1957 startede Inger Gøtzsche i et vikariat ved sygeplejeforskolen på Børkop Højskole, og hun blev igen fanget ind af højskolemiljøet. I 20 år, 1958-78, var hun forstander ved skolen, indtil den blev nedlagt som forskole ved den reform, der igen lagde forskolerne ind under sygeplejeskolerne. I sin tale ved nedlæggelsen gav hun med megen varme udtryk for den store betydning, skolen havde haft for hende, ikke blot som arbejdsplads, men også som hendes hjem. Helt fra uddannelsestiden har Inger Gøtzsche arbejdet utrætteligt for sygeplejen med det formål at lægge et højt uddannelsesniveau og forbedre fagets status. Hendes største fortjeneste ligger dog i det pionerarbejde, hun har udført for at give sygeplejefaget en plads i historien. I 1978 udkom lærebogen Sygeplejens udvikling og kulturhistoriske baggrund, der gav en skildring af sundheds- og sygeplejen fra ældre tid til nutiden set i sammenhæng med faglige, kulturelle, etiske og sociale forhold. Inger Gøtzsches engagement i udviklingen og beskrivelsen af sygeplejefaget skal også ses i sammenhæng med hendes forståelse for, at netop sygeplejen på et tidligt tidspunkt bidrog til kvinders ligestilling med mænd. Hun lagde i høj grad vægt på sygeplejen som omsorgsdisciplin, men hun understregede også de avancementsmuligheder, faget rummede for kvinder med lederambitioner. Hun så faget som et område, der kunne tiltrække unge kvinder fra miljøer, hvor det ellers var utænkeligt, at kvinder skulle arbejde.

På organisationsplan var Inger Gøtzsche formand for Dansk Sygeplejeråds (DSR) amtskreds i henholdsvis Præstø 1946-50 og Vejle 1969-73. Hun skrev artikler og redigerede 1975 sammen med Peter Beck mindebogen Maria Madsen om den tidligere Rødkildeforstander og DSR-formand. 1971-74 sad hun desuden i Radiorådet som repræsentant for Kristelig Lytterforening, 1965-73 var hun medlem af Gauerslund menighedsråd, de sidste fire år som formand, og siden 1984 medlem af Garnisons Kirkes menighedsråd. Fra 1978 har Inger Gøtzsche fungeret som underviser i sundhedsvæsenets historiske udvikling ved diverse sygeplejeskoler, DSH og ved kurser for sygeplejersker. Endvidere har hun undervist på aftenskole og holdt utallige foredrag om historiske emner. Efter sin kandidateksamen har hun arbejdet på et forskningsprojekt om klostervæsen og sundhedsvæsen i dansk senmiddelalder.

Beskrivelser og portrætter af Inger Gøtzsche

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Tidsskrift for Sygeplejersker 1/1956, 6/1952. Sygeplejersken 2/1979.
  • DSRs arkiv i DSR.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig