Inger Dübeck

Inger Dübeck blev student fra Vordingborg Gymnasium i 1952 og cand.jur. fra Københavns Universitet 1960. Efter en kortvarig ansættelse i Direktoratet for Børneforsorgen var hun ansat ved Konsistorialkontoret ved Københavns Universitet 1961-71. Hun blev kandidatstipendiat ved universitetet 1971, seniorstipendiat i 1974, lektor i retshistorie ved Retsvidenskabeligt Institut 1977 og docent samme sted 1989.

Som den første kvinde erhvervede Inger Dübeck den juridiske doktorgrad ved et dansk universitet i 1978, efter at Agnete Weis Bentzon i 1969 var blevet dr.jur. ved Oslo Universitet. Inger Dübecks disputats Købekoner og konkurrence var et studie af myndigheds- og erhvervsrettens udvikling med henblik på kvinders historiske retsstilling. Hun påpegede bl.a., at rene kvindegrupper, som primært varetager kvinders interesser, og som mænd er forment adgang til, ikke er noget nyt fænomen. Allerede i Senmiddelalderen fandtes i Paris håndværkerlaug stiftet og styret af kvinder. Så avanceret var forholdene i de nordiske lande imidlertid ikke. De danske laugsregler talte om “drenge” og “svende”, og det skulle tages helt bogstaveligt. Desuden påviste hun, at kvinder i en række sammenhænge kunne råde over deres indtjening ved selvstændigt erhverv. Karakteristisk for Inger Dübeck var disputatsen præget af stor grundighed og flid. Ud over at være den første kvindelige dr.jur. blev hun også den første kvinde, der beskæftigede sig indgående med retshistoriske problemstillinger, hvilket hendes studerende i en lang årrække har haft glæde af. 1979-92 var hun tilknyttet Rigsarkivet som rådgiver, og i den forbindelse foretog hun arkivretlige studier, der bl.a. udmøntede sig i Dansk arkivret, 1980, og Statsmagt og arkiver, 1982. Inger Dübeck har også været internationalt orienteret i sin forskning, hvilket har givet sig udslag i en række korte studieophold i Sverige og Tyskland, bl.a. i Göttingen, Göteborg og Stockholm samt ved Max-Planck-Institut für Europäische Rechtsgeschichte i Frankfurt am Main. Desuden har hun været gæsteforsker ved New York, University of Wisconsin-Madison og Stanford University, USA.

Inger Dübeck har haft en lang række tillidsposter, bl.a. som medlem af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd 1979-83 og bestyrelsen for Dansk Data Arkiv i Odense 1980-87, fra 1981 som formand. Hertil kommer medlemskaber af forskellige bestyrelser, fx var hun i styrelsen for Nordiske Forskerkurser 1983-87, Erhvervsarkivets bestyrelse 1985-92 og medlem af bedømmelsesudvalget for Crown Prince Frederik Fund fra 1993. Endvidere har hun været medlem af eforatet for Kvinderegensen 1985-91 og efor 1989-91.

Interessen for kvindeforskning har været fremherskende gennem Inger Dübecks karriere. På det retshistoriske område har hun især beskæftiget sig med familieret, hvilket førte til, at hun i 1991 blev ansat som professor i person-, familie- og arveret ved Århus Universitet. Som professor har hun fordybet sig i bl.a. personretlige problemstillinger og skrevet bogen Personers rettigheder, 1997. Heri udvikler hun et område, der i høj grad har trængt til uddybelse, nemlig hvad man kan kalde personrettens almindelige del. Blandt de emner, hun tager op, er en række forskelligartede forhold i relation til enkeltindividers selvbestemmelsesret og integritet. Bogen er et vigtigt bidrag til afvejningen af de modstridende interesser mellem de traditionelle personretlige grundprincipper om henholdsvis retten til at varetage egne anliggender og den retlige og etiske pligt til at varetage andres anliggender. Det anføres, at den svage må håbe på, at billighed og omsorg tillægges betydning for beslutningstagernes afgørelse, og bogen er i så henseende en stor inspirationskilde. Af betydning er det især, at der udpeges en række områder, hvor individets rettigheder og retsbeskyttelse synes problematiske. Inger Dübeck har desuden redigeret Københavns Universitets Årbog for perioden 1961-80, ligesom hun sammen med kollegerne Jytte Lindgård og Ruth Nielsen i 1975 var medforfatter til festskriftet Jura og kvinder i anledning af 100-året for kvinders adgang til juridisk embedseksamen.

Inger Dübeck har fået en række legater og hæderspriser, bl.a. Lektor Marie Lønggaards Rejselegat 1987 og Tagea Brandts Rejselegat 1988, ligesom hun i 1992 blev udnævnt til ridder af Dannebrogordenen. Det er sket som anerkendelse af, at hun igennem mange år har været en flittig og solid forsker, der har gjort sig gældende både nationalt og internationalt inden for det retshistoriske område, særlig familieretten. Hun har været en vigtig repræsentant for kvinderetlige synspunkter. Med sit venlige væsen og sin imponerende karriere har hun vist vejen for andre og dermed haft stor betydning for kvindesagen også inden for den juridiske forskning, hvor kvindelig repræsentation langtfra er en selvfølge.