Jytte Lindgård

Jytte Lindgård og hendes tre år yngre søster voksede op i et landsretssagførerhjem i København Fra en tidlig alder engagerede hun sig samfundspolitisk, fx var hun i 8. klasse med til at danne elevrådet på Frbg. Ungdomsskole, og hun var medlem af elevrådet på N. Zahles Skole, hvorfra hun tog studentereksamen 1966. Efter gymnasiet begyndte hun at studere jura ved Københavns Universitet og blev cand.jur. 1972. I 1969 skrev hun en prisopgave om retsbeskyttelse af edb-programmer, et emne, hun valgte, fordi hendes mand beskæftigede sig med edb. Senere specialiserede hun sig yderligere inden for dette område som kandidatstipendiat 1972-75 og gennem studieophold i udlandet, bl.a på Max Planck Instituttet i München, ved nordiske universiteter og på University of Chicago. Netop patent- og ophavsret har siden været et af hendes specialer som advokat.

Under indtryk af studenteroprør og rødstrømpebevægelse gik Jytte Lindgård 1970 ind i Studenterrådet, hvor hun indledte et frugtbart samarbejde med fagfællen Kirsten Ketscher. Gennem det studenterpolitiske engagement udviklede Jytte Lindgård sit store talent for organisationsarbejde, og hun var bl.a. med til at lave kvindelister til de styrende organer. FNs kvindeår 1975 skulle blive skelsættende. Hun valgte at rejse hjem fra studierne i USA for at deltage i aktiviteterne i København og var samtidig aktiv i fejringen af 100-året for kvinders adgang til jurastudiet. Bl.a. redigerede hun sammen med Inger Dübeck og Ruth Nielsen festskriftet Jura og kvinder, 1975, om kvindelige juristers historie. Det blev startskuddet til Kvinderetlig skriftserie, der udviklede sig til Årbog for kvinderet, 1978-85. Inspireret af specielt norske kvindelige juristers nytænkning af kvinders retsstilling blev der i anledning af jubilæet desuden arrangeret store møder, bl.a. det første nordiske kvindejuristmøde, herefter afholdt ca. hvert tredje år. I 1983 var Jytte Lindgård desuden medforfatter til håndbogen Kvinde – dine rettigheder.

1976-79 arbejdede Jytte Lindgård som adjunkt, senere som lektor, ved Århus Universitet, og helt i tidens på én gang radikale og praktiske ånd bragte hun sin nyfødte søn med, når hun pendlede mellem København og Århus. I samme periode var hun blandt dem, der pressede på for at få kvinderet indført som fag, og i 1976 blev det kursusfag på Københavns Universitet. Sammen med Ruth Nielsen underviste hun det første år gratis, indtil stillingen i 1977 blev slået op med løn. 1979-80 tog hun orlov fra Århus Universitet og blev fuldmægtig i Ligestillingsrådets sekretariat, samtidig med at hun havde et bijob som advokatfuldmægtig. I 1982 startede hun egen advokatvirksomhed. Året efter fik hun møderet for landsretten, i 1988 for Højesteret. Som advokat har Jytte Lindgård ud over patent- og ophavsret især specialiseret sig i voldtægt og vold mod kvinder, bl.a. i samarbejde med Joansøstrene, en frivillig rådgivningsgruppe med hjemsted i krisecentret Dannerstiftelsen. 1970-72 var hun medlem af hovedbestyrelsen for Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), og i 1976 fik hun, Ketscher og Jytte Thorbek, forbundet til at oprette et kvindeudvalg, som de selv blev medlemmer af. I de følgende ni år arbejdede Jytte Lindgård i udvalget med kvinders retsstilling i sager om vold. Men kvindeudvalgets medlemmer gik af samlet i 1985, fordi det var deres opfattelse, at DJØF gerne holdt døren for kvinder, men ikke lyttede til dem.

Som led i organisationens bestræbelser på at få kontakt med den ny kvindebevægelse og kvindeforskningen opfordrede formanden for Danske Kvinders Nationalråd (DKN) Karen Ytting i 1981 Jytte Lindgård til at gå ind i styrelsen. I 1987 afløste hun Ytting som det, der fremover kaldtes forkvinde, og hun blev dermed også næstformand for Ligestillingsrådet. Disse poster gav hende en platform, hvorfra hun i de følgende små ti år til fulde udfoldede sig kvindepolitisk såvel nationalt som internationalt. Hun anlagde fra starten en offensiv mediestrategi, og det lykkedes i høj grad at profilere nationalrådet som en moderne interesseorganisation. Derudover har hun opprioriteret DKNs indsats i international ligestillingspolitik som dansk repræsentant i den europæiske afdeling af International Council of Women og i Den europæiske Kvindelobby, der blev oprettet 1990. Hun har desuden markeret DKN i Organization for Security and Cooperation in Europe fra 1991, da denne europæiske samarbejdsorganisation også tog kvindesagen på dagsordenen. Hun var delegeret til FNs kvindekonference i Beijing 1995 og den danske drivkraft i forberedelsesarbejdet til Nordisk Ministerråds kvindekonferencer Nordisk Forum i Oslo 1988 og Åbo 1994 samt Forum Festival 1989 i Fælledparken, der blev arrangeret af DKN som opfølgning af Oslokonferencen. Jytte Lindgård forlod ikke kvindesagen, da hun gik af som forkvinde for DKN i 1996. Siden 1994 har hun bl.a. siddet i Advokatrådets menneskerettighedsudvalg med særligt henblik på kvindespørgsmål i en global sammenhæng, og i 1998 var hun med til at stifte Dansk Forening for Kvinderet, et diskussionsforum for kvinderet med fokus på kvinden som retssubjekt. Hun har desuden været medlem af en lang række ministerielle udvalg om bl.a. vold og voldtægt samt skatte- og ophavsret.

Jytte Lindgårds indsats spænder vidt. Hun har været en primus motor i opbygningen af juridisk kvindeforskning og moderniseringen af Danmarks største kvindeorganisation samtidig med, at hun har skabt sig en specialiseret advokatvirksomhed. Ved at kombinere sin juridiske ekspertise med et personligt græsrodsengagement har hun bidraget substantielt til ligestillingen mellem kvinder og mænd. Forklaringen på hendes gennemslagskraft skal findes i en fantastisk energi og evne til at få personer med vidt forskellige holdninger og baggrunde til at arbejde sammen. 1996 blev Jytte Lindgård ridder af Dannebrogordenen.