Inger Bagger

Inger Bagger blev født i Ålborg og fik teatret ind med modermælken, idet hun fulgte forældrene, der begge var skuespillere, rundt med de turnerende selskaber. Da forældrene blev skilt, og moderen giftede sig med skuespilleren Alfred B., antog Inger Bagger stedfaderens efternavn. Kun fem år gammel optrådte hun første gang på Odense Teater i børnemenuetten fra J.L. Heibergs Elverhøj. Herefter var hun på scenen, når der var behov for et barn. Hun var 1916-17 ansat ved Odense Teater og derefter ved Axel Illums teaterselskab, indtil hun 1922-24 fik sin egentlige kunstneriske udvikling på Odense Teater. Inger Bagger havde et godt sceneydre og var lovende i ungpigerollerne. Efter 1924 blev talentet videreudviklet gennem engagementer hos Gerda Christophersen og Otto Jacobsen. I 1927 debuterede hun i København på Dagmarteatret som swingende drengepige i Svend Rindoms Christians Hat. Debuten, som hun selv regnede for sin egentlige start som voksen skuespiller, var lovende, men opgaverne i hovedstaden var kun få. Det blev til et par roller på bl.a. Fønix Teatret. Efter et par år var hun atter på farten med Illums og Agnete Arne Jensens selskaber. I 1935 spillede hun i lystspillet Den lille Butik “paa alle Strenge, lige fra den forslagne Skoletøs til den forelskede unge Kvinde med den umiddelbare Friskhed og Charme”, som der står hos historikeren Gunnar Sandfeld. Der fulgte nu endnu nogle udviklende år frem mod alsidighed og teknisk overlegenhed.

Da Inger Bagger i 1945 vendte tilbage til sin fødeby, var hun kunstnerisk moden til at gå i gang med de mange store karakterroller, der ventede hende. Ålborg Teater og Inger Bagger passede godt til hinanden. Hun indtog efterhånden en førende position ved teatret, og man kan næsten sige, at hun blev Ålborgs Clara Pontoppidan. Inger Bagger spillede rollerne fra Det Kgl. Teaters repertoire, fx Tante To i Gustav Wieds Skærmydsler og titelrollen i Kjeld Abells Anna Sophie Hedvig. Endvidere havde hun roller i Knud Sønderbys En Kvinde er overflødig og i Henri Nathansens Indenfor Murene. Men hun mestrede også den lettere stil og det raffinerede lystspil som Friheden længe leve af P. Ustinov, hvormed hun fejrede sit 40-års skuespillerjubilæum i 1968. Der har været enkelte andre opgaver, bl.a. ved det kbh.ske Park-Teater, hvor hun var med i opførelsen af Johannes V. Jensens Darduse med musik af Knudåge Riisager. Men Ålborg var og blev arnestedet, suppleret med opgaver for Radioteatret og tv. Her spillede hun Tummelumsens moder Karen Thomsen i Gustav Wied-serien Livsens ondskab i 1972, og i 1975 spillede hun bedstemoderen i García Lorcas Bernarda Albas hus. Hendes rollefag blev således mødre, svigermødre og bedstemødre, et fag, hun formåede at give med stor individualitet og gennemarbejdede karaktertræk.