Faktaboks

Ingeborg Brams
Født
9. december 1921, Hobro
Død
14. oktober 1989, Hobro
Arbejdsliv
Skuespiller
Familie

Forældre: overdyrlæge Ludvig Harald B. (1886-1975) og Olga Jensen (1891-1960).

Gift 12. maj 1944 (b.v.) med landsretssagfører Erik Vilhelm Petri, født 20. februar 1905 på Frbg., død 24. juni 1961 samme sted, s. af fabriksejer Chr. F. P. og Elisabeth Topsøe-Jensen. Ægteskabet opløst.

Gift 1951 med journalist Sten Uldall-Rasmussen, født 15. februar 1923 i Løjt sogn, s. af skoleinspektør Chr. Rasmussen og Jenny Alma Haknemann.

Gift 1961 med sognepræst Preben Johannes Grøndal Thomsen, født 22. marts 1933 på Frbg., s. af sognepræst J.Th. T. og Rigmor Laursen.

Ingeborg Brams som Jeanne d'Arc i Arthur Honegger og Paul Claudels dramatiske oratorium Jeanne d'Arc på bålet på Det Kgl. Teater, 1954. Fra debuten i 1941 til midten af det følgende årti viste Ingeborg Brams sig som et talent, hvis styrke og vingefang er enestående i dansk teaters historie; dette samledes i rollen som Jeanne d'Arc.

.
Ingeborg Brams med Dirch Passer og Kjeld Petersen
Ingeborg Brams spillede ikke kun dramatiske roller. Her ses hun på scenen med Dirch Passer og Kjeld Petersen i ABC Revyen i 1962.
Ingeborg Brams med Dirch Passer og Kjeld Petersen
Af /Ritzau Scanpix.

Ingeborg Brams blev født og voksede op i Hobro, og det jyske tonefald i hendes stemme forlod hende aldrig helt. Hun gennemgik 1939-41 Det Kgl. Teaters elevskole og debuterede allerede i sit sidste elevår som Eugenia i Ludvig Holbergs Don Ranudo. I forvejen havde hun spillet mindre roller som sankthansormen i Adam Oehlenschlägers Sanct Hansaften-Spil, men hendes egentlige debut og kunstneriske gennembrud blev titelrollen i Henning Kehlers komedie Ullabella, 1941. Et års tid efter debuten spillede hun hustruen Margit i Sven Clausens Kivfuglen, en eksplosion af hysterisk farvet kvindeligt vægelsind.

Med sin Ullabella slog Ingeborg Brams omgående sit navn fast som et af sin generations største kvindelige talenter på linie med og ofte i konkurrence med den lidt ældre Bodil Kjer. Hendes stærke, til tider furiøse temperament var indlysende fra starten. Og hvad kritikeren Frederik Schyberg skrev om hende i gennembrudsrollen, blev på en måde et varsel om kurven i hendes senere karriereforløb, dens stigning og dens fald: “Ingeborg Brams spillede Ullabella med en næsten fuldkommen Illusion af Tøseagtighed, Længselsfuldhed, Beregning og uberegnelig sex appeal.” Han fandt, at hun var et fund til rollen, at hun spillede den godt, “men,” fortsatte han, “man aner, at Skabagtigheden bliver hendes Fare som Skuespillerinde, hvis hun ikke fortsat køres i stramme Tøjler.”

Ingeborg Brams var knyttet til Det Kgl. Teater 1941-51 og atter 1952-59. I sæsonen 1951-52 optrådte hun på Frbg. Teater som datteren i Tennessee Williams’ Den tatoverede rose. Og på Friluftsteatret i Dyrehaven vandt hun 1943 en stor og overraskende sejr som Puk i Shakespeares En Skærsommernatsdrøm, en drilsk tvekønnet troldunge direkte udsprunget af midsommernattens kogleri. I en række roller på Det Kgl. Teater op gennem 1940’erne demonstrerede hun sit talents styrke og spændvidde, bl.a. som Pernille i Holbergs Henrik og Pernille, Cleopatra i Shaws Cæsar og Cleopatra, Elektra i Sartres Fluerne, Agnès i Molières Fruentimmerskolen, Hedvig i Henrik Ibsens Vildanden og Eleonora i Strindbergs Påske. Og hun førte denne linie, eller snarere disse linier, videre i 1950’erne, hvor hun bl.a. var Ofelia i Shakespeares Hamlet og Jeanne d’Arc i A. Honegger og P. Claudels Jeanne d’Arc på bålet, en præstation, der måske var selve højdepunktet i hendes løbebane som skuespiller. I 1955 spillede hun Nora i Ibsens Et dukkehjem, hvor hun gjorde indtryk med nøglereplikken: “Dette er et opgør, Torvald,” og i 1957 spillede hun kvinden Stella i Finn Methlings Rejsen til de grønne skygger.

Krisen i Ingeborg Brams' kunst tog sin begyndelse allerede i slutningen at 1950’erne. Det var, som om der opstod et misforhold mellem det indre pres og det ydre udtryk, som om selve det kunstneriske instrument havde taget skade. Det sporedes i de roller, hun spillede på Det Ny Teater først i 1960’erne: Shaws Major Barbara og Françoise Sagans Slottet i Sverige, ligesom hun havde måttet opgive at spille Eliza i musicalen My Fair Lady efter generalprøven. Hun vedblev at spille nogle af sine ældre roller, fx i Et dukkehjem og Rejsen til de grønne skygger, og hun påtog sig også enkelte nye, men efterhånden trak hun sig tilbage fra scenen og lod i sine sidste 20 år kun høre fra sig i oplæsninger af bl.a. H.C. Andersen, Tove Ditlevsen og Benny Andersen.

Ingeborg Brams spillede i sin ungdom adskillige roller på filmen. Hun gjorde også senere stærkt indtryk i Radioteatret og på TV-Teatret, hvor hendes præstation i 1960 som Inger i Kaj Munks Kærlighed fik stor anerkendelse. Det vil ikke være forkert at kalde hende 1900-tallets største kvindelige skuespillertalent i de knap to årtier, hvor hun endnu havde herredømmet over den ild, der brændte i hende. Hun var overbevist kristen, hvad ikke mindst giftermålet med digterpræsten Preben Thomsen bevidnede. I antologien Min tro, der udkom 1953, redigeret af biskop Erik Jensen, har hun i sit bidrag gjort rede for sin opfattelse af troen som en tryghed og vished og beskrevet aftenbønnen “som vores fælles dyrebare Fundament for Dagen og Vejen”.

Beskrivelser og portrætter af Ingeborg Brams

  • Ingeborg Brams modtog en række priser, bl.a. i 1952 Tagea Brandts Rejselegat, Teaterpokalen 1954, Bodil Ipsens Legat 1960 og Skuespillerforeningens Legat 1967. 1955 udnævntes hun til ridder af Dannebrogordenen.
  • Mal. fra 1949 af Anne Marie Telmányi. Mal. fra 1949 af Else Vogel Jørgensen. Tegn. fra ca. 1959 af Hammerlund. Foto i Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Teater.
  • Harald Engberg: Dansk teater i halvtredserne, 1958.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig