Inge Fischer Møller

Inge Fischer Møller tilhørte den såkaldte kaffeklub i Socialdemokratiet.

Ved valget i 1971 havde partiet fået en række nye, yngre medlemmer, bl.a. Svend Auken, Karl Hjortnæs, Ritt Bjerregård, Helle Degn og Inge Fischer Møller. De udgav op gennem 1970’erne flere debatskrifter, hvoraf Rapport fra en kaffeklub, 1977, blev særlig kendt, og deltagerne blev regnet som en ny og lidt mere venstreorienteret gruppering.

I 1980 blev Inge Fischer Møller valgt til Socialdemokratiets organisatoriske næstformand, og hun blev derved den første kvinde i partiets topledelse.

Opdelingen af næstformandsposten i to funktioner, en organisatorisk og en politisk, markerede ønsket om udvidet ligestilling i partiet. Denne linie blev i 1984 fulgt op med en bestemmelse om, at begge køn skulle være repræsenteret i formandskabet.

Inge Fischer Møller havde allerede i 1973 profileret sig i debatoplægget Kravet om lighed. Som næstformand arbejdede hun for at sikre kvinders repræsentation i råd og udvalg og på arbejdsmarkedet. Ud fra sine erfaringer som socialrådgiver i SiD tog hun bl.a. fat på indvandrerkvinders mulighed for at tilegne sig sprog og dermed job i det land, de var kommet til.

Sammen med andre socialdemokratiske kvinder, bl.a. Vibeke Storm Rasmussen, dannede hun i 1974 Aktionsgruppen for frihed, lighed og solidaritet mellem kønnene, hvis intention var at inspirere til et mere organiseret ligestillingsarbejde og dermed tiltrække flere kvinder til det politiske arbejde.

Det var en del af Inge Fischer Møllers politiske image, at hun ville fremstå som “den menneskelige politiker”.

Hun turde som få andre stille sig til rådighed for interviews om det umenneskelige arbejdspres, der var på Christiansborg og i det hele taget i arbejdet som politiker. Det modtog hun ofte drøje hug for, og det blev bl.a. sagt, at hun var for sød og naiv. Hun fastholdt imidlertid, at hun i lighed med andre kvinder havde besluttet, “at vi ikke vil arbejde som mænd eller på deres præmisser”.

Inge Fischer Møllers engagement i ligestillingssagen, de svagestes vilkår og socialpolitikken var utroligt stort. Ikke blot passede hun sit arbejde i Folketinget og SiD, hun påtog sig også at hjælpe mennesker, der henvendte sig til hende, med at løse deres sociale problemer.

1979-82 var hun formand for Folketingets socialudvalg, hun var en aktiv debattør i pressen og medforfatter til flere bøger og pjecer, bl.a. Vores fælles børn?, 1978. I 1983 tvang sygdom hende til at trække sig tilbage som næstformand i Socialdemokratiet efter knap tre år, og hun døde som 44-årig i 1984.

• Foto i Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsen Bibliotek og Arkiv, Det Kgl. Bibliotek, Folketinget.
• Søndags-B.T. 5/1978.

• Folketinget
• Specialarbejderforbundet i Danmark – SID
• Fagbladet
• Socialdemokratiet

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.