Ibi Trier Mørch

Faktaboks

Ibi Trier Mørch
Elisabeth (Ibi) Trier Mørch
Født
1. august 1910, Slagelse
Død
8. august 1980, København
Arbejdsliv
Arkitekt, akademiker og kunsthåndværker
Familie

Forældre: hospitalsforvalter Ejvind Mørch (1873-1962) og maler, møbelarkitekt Gudrun Trier (1877-1956)

Børn: Dea (1941), Andreas (1944).

Artikelstart

Ibi Trier Mørch voksede op som den næstyngste af otte børn i et hjem præget af højskolemiljøet og skønvirkebevægelsen. Faderen var selv ud af en stor søskendeflok, der bl.a. talte Marie Mørk, grundlæggeren af den kendte pigeskole i Hillerød. Han var en beskeden, retlinet mand med en solid håndværkeruddannelse og virkede som bygmester og arkitekt, bl.a. for Antvorskov Højskole i Slagelse, senere som inspektør ved statshospitalet i Nykøbing S. Moderen var datter af stifteren af Vallekilde Højskole Ernst Trier og Julie Marstrand og den midterste af ni børn. Hun var et kunstnerisk rigt begavet, utraditionelt menneske med en ufattelig energi og arbejdsevne. Utallige udkast til dekorative arbejder, tapetmønstre og udsmykninger blev skabt og bidrog til hjemmets økonomi, undertiden forsynet med børnenes tegninger i randen.

Ibi Trier Mørch valgte selv en arkitektuddannelse. Sit underhold skaffede hun ved at arbejde på tegnestuer, bl.a. i Sverige 1937-40, før hun 1944 tog afgang fra Arkitektskolen. I studietiden knyttede hun nære forbindelser til medstuderende og kolleger, bl.a. Bent Salicath, Grethe Meyer og Erik Herløw, og det faldt naturligt, at hun som arkitekt specialiserede sig inden for designområdet. Tidligt viste hun også store administrative evner. Hun var aktiv i de studerendes organisation og fik bl.a. oprettet en børnehave på skolen, så hun og andre kvindelige studerende kunne få børnene passet. 1942-46 påtog hun sig arbejdet som den første sekretær på skolen, og senere var hun en drivende kraft bag oprettelsen af Selskabet for Industriel Formgivning, hvor hun 1956-64 var sekretær. Endvidere var hun meget aktiv inden for landsforeningen Dansk Kunsthåndværk. Også som skribent gjorde Ibi Trier Mørch sig gældende, bl.a. i tidsskrifterne Dansk Kunsthaandværk og det svenske Form, der rummer mange af hendes engagerede og kritiske indlæg. I 1972 udgav hun bogen Senge, en festlig kulturhistorisk fremstilling af dette kære, men i litteraturen så sjældent omtalte møbel.

Ibi Trier Mørch begyndte sin virksomhed som selvstændig med en række sølvarbejder for Anton Michelsens sølvsmedje 1949-52, bl.a. den meget populære seksarmede lysestage Bølgeslag, 1950. For sine sølvkasseroller med elfenbenshåndtag, 1951, fik hun guldmedalje på Triennalen i Milano 1960, ligesom Museum of Modern Art i New York købte dem til deres samling. Desuden lavede hun tepotter samt te- og cigaretdåser med ciselerede eller knækkede overflader. Sølvarbejderne præges af en fin sans for materiale og form og af en søgen efter at anvende tidligere perioders dekorationsteknikker i nutidig form. Som formgiver af glas arbejdede hun sammen med Meyer, bl.a. da de for Kastrup Glasværk udformede serierne Stub og Stamme, 1959. Det var stabelbare, pladsbesparende drikkeglas i kraftige, klare former. Ibi Trier Mørch deltog flittigt i konkurrencer og vandt ofte præmier eller indkøb, bl.a. inden for områder som belysning, tekstil og porcelæn. Kun få af disse projekter blev dog sat i produktion. Et af Ibi Trier Mørchs mest succesrige arbejdsfelter blev de mange udstillinger, hun var arkitekt for, bl.a. Dansk sølv, Stockholm 1964, Nutidige skandinaviske smykker, Göteborg og New York 1964, Dansk brugskunst, Moskva 1970 samt en række udstillinger i Maison du Danemark i Paris med emnerne Danske smykker i dag, Bogbinderkunsten i Danmark og H.C. Andersen og Frankrig. Den overdådige udstilling Ægget på Kunstindustrimuseet 1967 blev et flot og festligt punktum, der stadig lever i erindringen.

Ibi Trier Mørchs stærke sociale engagement og hendes interesse og forståelse for unge kom mange elever til gode i hendes tid som lærer på Guldsmedehøjskolen 1951-53 og på Kunstakademiets afdeling for industriel design 1956-64. Hun havde en sikker smag og stor indsigt i faglige og menneskelige forhold. Sammen med en ubestikkelig hæderlighed og kompromisløs ærlighed skabte det respekt, beundring og mange venskaber. Et særligt nært forhold havde hun til Herløws tegnestue, som hun gennem en årrække var knyttet til, dels som medarbejder, dels som konsulent. Her medvirkede hun i en lang række opgaver inden for industriel design og udstillinger og var en skattet og inspirerende rådgiver. Gennem årene fik hun tilbudt en lang række faste stillinger i kunstindustrielle virksomheder og institutioner, som de færreste ville kunne afslå. Men det gjorde hun. For Ibi Trier Mørch var den personlige frihed, både på det åndelige og det materielle plan, en ubetinget nødvendighed. Skønt hun i høj grad var et familiemenneske, elskede børn og selv fik to, ville hun ikke binde sig i et ægteskab. Hun ville opfostre sine børn selv uden hjælp eller indblanding udefra. Det bragte hende hurtigt på kollisionskurs med myndighederne, som i årevis plagede og truede for at få oplysninger om faderskabet, hvilket hun konsekvent nægtede. Sagen endte i byretten, hvor en dommer bøjede sig for hendes synspunkt imod, at hun betalte en symbolsk bøde på 50 kr. Det var modigt i en tid, hvor den ubehagelige sag om Inger Merete Nordentoft var i frisk erindring.

Ibi Trier Mørch havde en vældig omgangskreds, og den store slægt mødtes bl.a. ved de årlige fastelavnsløjer, der efterhånden udviklede sig til forårsfester med op mod 100 deltagere, fortrinsvis børn, på hendes landsted Tre Løver på Tuse næs med vidt udsyn over Holbæk Fjord. Stedet var også rammen om arbejdskollektivet Røde Mor, som hun var sjælen i. Her havde hendes børn, forfatteren og grafikeren Dea T. M. og arkitekten og fotografen Andreas T. M., base sammen med en række andre unge kunstnere. Selv var Ibi Trier Mørch aktiv og flittig til det sidste. Hun vandt præmier og megen anerkendelse for sine arbejder, men det er måske alligevel som den ranke, modige og hjertevarme kvindeskikkelse, hun havde størst betydning og vil blive husket.

Beskrivelser og portrætter af Ibi Trier Mørch

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Lise Funder: Dansk sølv, 1999. Esbjørn Hiort: Moderne dansk sølv, 1954. Arkitekten Ugehæfte 16/1953. Arkitekten 12/1980.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig