Marie Mørk

Bagagen fra barndomshjemmet og skolegangen hos Hostrup suppleredes senere, da hun uddannede sig først til privatlærerinde, og derefter, i en alder af 24 år, tog lærerindeeksamen på N. Zahles Skole. 1887-95 underviste hun på Vældegaard Kvindeskole i Gentofte. 1892 fik hun accessit for sin besvarelse af en prisopgave fra Københavns Universitet om Natursans og Naturskildring i dansk Digtning.

I denne periode stiftede Marie Mørk bekendtskab med flere spændende pædagogiske idéer, som hun siden omplantede til sin skole i Hillerød, hvor de blev opfattet som originale nyskabelser. Det gjaldt fx et eksamensfrit fortsættelseshold, inspireret af Natalie Zahles fortsættelsesklasser, der kan karakteriseres som et højskoleagtigt undervisningsforløb for piger, der ikke ønskede eller evnede at gennemføre et eksamensforløb.

Desuden inspireredes hun af begrebet "hviletid", der byggede på samtidens opfattelse af, at det var vigtigt, at unge piger i puberteten blev skånet for intellektuelle anstrengelser. I Hillerød betød det således, at piger efter mellemskolens indførelse uden at blive oversiddere kunne gå i en særlig toårig 4. mellemskoleklasse eller i en et- eller toårig hvileklasse, hvor de hovedsagelig blev undervist i huslige gøremål.

Endelig bør det nævnes, at Marie Mørk i de første ca. ti år ikke nøjedes med alene at drive en pigeskole med en kostafdeling, men tillige uddannede privatlærerinder og således søgte at skabe en sammenhængende uddannelsesinstitution for kvinder, en slags Zahle en miniature.

Da Marie Mørk i et tæt parløb med søsteren Eva M., som især hjalp med kostskolen og undervisningen af de mindre klasser, startede sin skole i en moderne, nyopført skolebygning i 1895, skete det uden en øre på lommen. Hun medbragte alene sin uddannelse og erfaring som lærerinde.

Når det alligevel lykkedes for hende at få sin egen skole, skyldtes det, at statstilsynet krævede byens hidtidige pigerealskole ombygget. Den opgave havde skolens ejer, den ældre Manna Lund, ikke lyst til at kaste sig ud i. Men det havde den 34-årige Marie Mørk, som fik pengene til at købe skolen fra en veninde, og som med en kommunegaranti for et lån til finansieringen af byggeriet i ryggen kunne sætte spaden i jorden i foråret 1895. Tidspunktet var gunstigt. Diskussionen om, hvorvidt piger skulle have samme skoleuddannelse som drenge, var ophørt. Det skulle de.

Samtidig var perioden præget af byerhvervenes stærkt stigende behov for unge med en solid skolemæssig baggrund, et behov, som realskolerne siden 1881 kunne imødekomme med den nye almindelige forberedelseseksamen. Resultatet blev, at der i århundredets sidste 10-15 år indtraf et regulært boom i væksten af antallet af private og kommunale realskoler i Danmark

M. Mørks Skole og Hjem for Børn og unge Piger, som gradvis voksede fra 70 til 400 elever, heraf 50-70 kostelever, blev på flere måder et pædagogisk og kulturelt kraftcenter i lokalområdet. Der blev lagt stor vægt på at vække elevernes interesse gennem en direkte appel til deres sanser, i de mindste klasser næsten uden brug af bøger, ved en udbredt brug af sang, leg, udflugter og levende fortælling i timerne.

Denne pædagogiske indstilling medførte, at skolen kom på kollisionskurs med ministeriets barske eksamenskrav, der prioriterede boglig viden. Men da hele hensigten med skolen jo var at kvalificere samfundets spindeside, var denne udfordring hverken uvelkommen eller uventet. Marie Mørk støttede sig til erfaringerne fra barndomshjemmet, "skolegangen" og tiden hos Zahle og søgte bevidst at give sin skole et præg af højskole. I de ældste klasser var der afsat to ugentlige timer på skemaet til foredrag om især historiske og kulturhistoriske emner, og på kostskolen arrangeredes årligt et antal foredragsaftener, hvor der også var adgang for folk fra byen, og hvor foredragsholderne var kulturpersonligheder som fx H.F. Feilberg, P.A. Rosenberg, Vilh. Andersen, Jakob Knudsen og Holger Begtrup. De var alle personlige venner og bekendte, og de kom trofast igen og igen ofte gennem mange år.

Det hører med til billedet af Marie Mørk, at hun ikke veg tilbage for at prøve nye idéer. I 1905 var hun således blandt de første til at starte undervisningen i "kvindelig Husgerning", som altså ikke kun var madlavning, men også vask, strygning osv. I 1927 gennemførte hun, i en alder af 66 år, efter forbillede fra Elisabeth Brøndsteds skole i Ålborg et forsøg med terminslæsning, hvor undervisningen i fagene koncentreredes i vekslende terminer præget af flere timer i færre fag.

I slutningen af Første Verdenskrig og især i årene derefter kom de danske privatskoler ud i et økonomisk uvejr af dimensioner. På Marie Mørks skole blev lærerlønningerne således mere end fordoblede fra 1918 til 1921, og da statstilskuddene i de følgende år viste en vigende tendens, hang økonomien ikke mere sammen.

I Marie Mørks tilfælde kunne løsningen have været at øge indtægterne ved at optage drenge i mellemskole- og realklasserne; men det skridt ønskede hun ikke at tage. I stedet valgte hun at afhænde skolen til W. Stenberdt, som overtog dagskolen i 1930 og i 1937 kostafdelingen, som også var Marie Mørks hjem. I de 42 år, der var gået siden 1895, havde hun og søsteren Eva boet i deres værelser der, fra 1911 sammen med to af deres emigrerede søster Julie Feilbergs børn som de adopterede.

Det stærke familiesammenhold manifesterede sig i, at også søsteren Gudrun Mørk underviste på skolen fra starten. De tre frøkner Mørk førte deres samvirke ud i byens sociale liv og kom især til at præge Dansk Kvindesamfunds Hillerødkreds. Marie Mørk blev formand ved kredsens oprettelse i 1906, Gudrun Mørk 1927-31. De har alle tre været menighedsrådsmedlemmer, Gudrun desuden byrådsmedlem.

Marie Mørk modtog Fortjenstmedaljen i guld 1920. Hendes erindringer Nogle Mindeblade udkom i 1935.

• Mal. fra 1931 af Herman Vedel på Marie Mørks Skole. Foto i Det Kgl. Bibliotek.
• Bjørn Verstege: Marie Mørks Skole, 1995.

• Vældegaard Kvindeskole
• M. Mørks Skole og Hjem for Børn og Unge Piger
• Dansk Kvindesamfund

• Marie Mørk

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.