Faktaboks

Grethe Meyer
Grethe Henriette Kjældgaard Meyer
Født
8. april 1918, Svendborg
Død
2008
Arbejdsliv
Arkitekt, akademiker og kunsthåndværker
Familie

Forældre: direktør Peter Christian M. (død 1927) og pianist Meta Kirstine Kjældgaard (ca. 1889-1981).

Efter studentereksamen 1940 fra Statens og Hovedstadskommunernes Kursus begyndte Grethe Meyer på Arkitektskolen, hvorfra hun tog afgang 1947. Under studiet arbejdede hun på tegnestuer og deltog i elevorganisationen De studerendes Råd samt i redaktionen af det progressive A5, der var et meningsblad for unge arkitekter. Grethe Meyer, der havde udprægede forskerevner, blev allerede i studietiden optaget af arbejdet med Byggebogen, 1948-70, et værk, som søgte at samle den eksisterende viden om tidens byggeskik og boligindretning. Derpå fulgte en periode som medarbejder ved Statens Byggeforskningsinstitut, indtil hun i 1960 etablerede egen tegnestue. Efter en konkurrence i 1954 udviklede Grethe Meyer i samarbejde med møbelarkitekt Børge Mogensen serien Faste skabe. De første prototyper blev allerede samme år vist af Søborg Møbelfabrik på Snedkerlaugets Jubilæumsudstilling. Sin endelige udformning og navnet Boligens Byggeskabe fik systemet først efter flere års omhyggelig udvikling i samarbejde med fabrikant C.M. Madsen og møbelhandler Curt Danel. En konkurrence i 1958, denne gang sammen med arkitekten og designeren Ibi Trier Mørch, resulterede i drikkeglasserierne Stub og Stamme for Kastrup Glasværk. Senere overtog Holmegaard Glasværk produktionen af glassene, der var stabelbare og pladsøkonomiske, og som må ses som en logisk fortsættelse af Grethe Meyers forskning og interesse for en rationel forbedring af boligen og dens udstyr. Nu fulgte et samarbejde med Den Kgl. Porcelainsfabrik om servicet Blåkant, et fint gennemarbejdet, relativt billigt stel i fajance, som byggede på klare, enkle former med en diskret, næsten traditionel, blå kantstaffering på den lysegrå bund. Det blev en vældig salgssucces. I det fortsatte samarbejde med fabrikken udviklede hun stellene Hvidpot og Ildpot i henholdsvis porcelæn og ildfast keramik. Som tendensen har været i de bedste eksempler på dansk design, og ikke mindst inden for møbelindustrien omkring midten af 1900-tallet, forenedes produktionsegnethed med stor brugsværdi, hvor erfaringerne fra kunstindustrien berigede den helt igennem masseproducerede vare. Serien Ildpot er et eksempel på tilpasningen til en ny livsstil: de travle udearbejdende kan sætte skålen direkte fra fryseren i ovn eller på grill og lade færdigretten simre, mens der udføres andre gøremål. Serien kompletteres af tallerkener og fade, der samtidig kan være låg, og af varmeisolerende fade af teaktræ. Grethe Meyer er kommet næsten hele boligindretningen rundt som designer. Sammen med væversken Randi Studsgarth skabte hun en serie bomuldsduge og servietter, markedsført af Den Kgl. Porcelainsfabrik under navnet Vinter og Vår og for Georg Jensen stålbestikket Copenhagen i 1991. Hendes arbejder har været vist på adskillige udstillinger i Danmark og i udlandet. På en udstilling i anledning af Grethe Meyers 80-års dag vistes i Royal Copenhagen en lang række af hendes arbejder, heriblandt eksempler på eksperimenter og prototyper, der ikke blev sat i produktion. Her fik man et samlet indtryk af hendes indsats for dansk design. Den fine menneskelighed i hendes arbejder er kombineret med en nøgternhed, der har den travle families hverdag for øje. Kritikeren Henrik Sten Møller har ligefrem talt om en indsats af “stor moralsk værdi i en periode, hvor man er tilbøjelig til at slække på kvalitetskravene på de ting, vi omgiver os med”.

Grethe Meyer har siddet i bestyrelsen for Akademisk Arkitektforening 1964-65 og fra 1977 i bestyrelsen for Dansk Designråd. Hun har modtaget en række udmærkelser og legater, bl.a. Den Nordiske Kunsthåndværker- og Designerpris i 1973 og Bindesbøll Medaillen i 1983. I 1980 blev hun tildelt Statens Kunstfonds lisvarige ydelse. Talentfuldt og med stor forståelse for samtidens livsvilkår har hun øvet en pionergerning, som vil give inspiration til nye generationer af danske arkitekter og designere.

Beskrivelser og portrætter af Grethe Meyer

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig