Faktaboks

Herdis Jacobsen
Herdis Charlotte Jacobsen
Født
24. juni 1893, Mosegården, Dalby sogn, Odense amt
Død
30. maj 1982, København
Arbejdsliv
Fotograf
Familie

Forældre: gårdejer Lars Clausen (1856-1940) og kunsthåndværker Johanne Rasmussen (1865-1927).

Gift 27. juli 1916 med fotograf Anders Peter Herman J., født 10. marts 1893 i Odense, død 13. juli 1980 i København, s. af gård- og kroejer Niels J. og pensionatejer Magdalene Madsen.

Børn: Niels (1925), Lars (1929).

Herdis Jacobsen blev født på en bondegård på Fyn. De kunstneriske evner fik hun fra sin moder, der var en fantasifuld og dygtig væver. Som 16-årig kom hun i lære i Odense hos maleren og fotografen Harald Lønborg, hvor hun var fra 1909 til 1913. Derefter tog hun med sin senere ægtefælle Herman J., som hun havde mødt under sin elevtid, et år til Berlin for at videreuddanne sig som portrætfotograf, kopist og retoucheuse. Da parret vendte tilbage til Danmark, bosatte de sig i København, og i 1914 blev Herdis Jacobsen ansat som assistent hos kgl. hoffotograf Julie Laurberg. Her kom hun i to år til at forestå fremstillingen af portrætaftryk ved kulbilledprocessen, en teknik, der var på mode under pictorialismen, hvor det kunstneriske udtryk var i højsædet. Arbejdet øgede hendes store interesse for portrættering. Samtidig arbejdede hun i mørkekammeret.

Efter sit giftermål etablerede Herdis Jacobsen i 1917 eget atelier og fotohandel i Kerteminde sammen med sin mand. Firmaet var først beliggende i Strandgården med atelier på fjerde sal og med et stort vindue, hvilket var ideelt for dagslysfotografering. Senere flyttede det til Torvet 6, hvor der blev indrettet fotohandel samt et atelier i stueetagen ud mod Kirkeristen. Af økonomiske grunde drev parret også en fotohandel, men det viste sig hurtigt, at Herdis Jacobsens dygtighed som portrætfotograf kunne bære et atelier. Selvom H & H Jacobsen stod som officielt navn på billederne, var det Herdis Jacobsen, der tog portrætterne, mens ægtefællen bl.a. arbejdede med film og var den første pressefotograf ved avisen B.T. I Kerteminde fik parret nær kontakt med de fynske malere, bl.a. Johannes Larsen, Fritz Syberg og Anna E. Munch. Kunstnermiljøet kom uden tvivl til at præge Herdis Jacobsens billedsyn. Også fotografen Aage Remfeldts belysningssystem, hvor den portrætterede sad foran en hvid skærm, der blev belyst bagfra, fik indflydelse på hendes portrætkunst. I 1938 udtalte hun til Dansk Fotografisk Tidsskrift, at hun benyttede Remfeldts metode, og hun gjorde særlig opmærksom på “den Runding det giver i Billeder”.

Herdis Jacobsens internationale berømmelse begyndte med et portræt af Kertemindemaleren Kurt Tengberg Hansen og et portræt kaldet Dansk Dame, som blev belønnet med broncemedalje på en international fotoudstilling i Antwerpen 1936. Året efter købte National Museum i Washington D.C. og Royal Photographic Society i London hendes billede Bodil, et portræt af maleren Th. Hagedorn-Olsens femårige datter. I 1939 fik hun tildelt Daguerremedaljen i Budapest for Bodil. Herdis Jacobsen deltog herefter i en række internationale fotoudstillinger og altid med portrætter, og efter Budapest vandrede hendes vinderbillede til Boston, Torino, Amsterdam og London. Profilportrættet af skuespilleren Georg Philipp var med på udstillinger over hele verden og fik alle de anerkendelser, et fotografi kunne få. Herdis Jacobsen vandt derudover mange udmærkelser, bl.a. for portrætter af præsten Oscar Geismar og arkitekten Svend Møller samt vennerne Johannes Larsen og Syberg.

I 1938 flyttede Herdis Jacobsen sit atelier til København, nærmere bestemt Skt. Annæ Plads 2 på hjørnet af Bredgade. Her indrettede familien med de to sønner Niels og Lars sig i en stor niværelsers lejlighed, og Herdis Jacobsen fik et eksklusivt publikum af kulturpersonligheder, diplomater og kendte mennesker. Fra denne periode må fremhæves portrætterne af malerne Aksel Jørgensen og Sigurd Swane, atomfysikeren Niels Bohr og især billederne af maleren Svend Hammershøi, hvis hjem Herdis Jacobsen også fotograferede, både eksteriører og interiører. Selv fremhævede hun portrættet af den 60-årige skuespillerinde Bodil Ipsen fra 1949 som sit bedste. I 1961 afholdt hun på opfordring af New York Photographic Society en tremåneders udstilling i selskabets lokaler og fik rosende omtaler.

Herdis Jacobsens portrætter er, ud over den tekniske beherskelse af lyssætningen og motivafskæringen, eksempler på følsomme, menneskelige dokumenter. Hun havde et ærligt blik for modellens særpræg og holdt især af at fotografere kunstnere. Det var vigtigt for hende at fotografere folk fra deres mest sympatiske vinkler, og hun havde en sjælden sans for at få det karakteristiske og særegne frem hos den portrætterede. Selv var hun meget bevidst om at bruge sine psykologiske evner til at få et menneske til at give sig selv på et billede. Hendes portrætter er kendetegnede ved ro og balance, skabt af et tillidsforhold mellem fotograf og model. På grund af svigtende syn måtte hun i 1970 som 77-årig lade sønnen Niels J., som havde arbejdet i forretningen fra 1948, overtage portrætatelieret. Sin 80-års fødselsdag fejrede hun dog i atelieret. Efter hendes død ønskede sønnen ikke at føre det berømte atelier videre.

Herdis Jacobsen var i sin tid Danmarks internationalt mest kendte fotograf. Hun satsede meget tidligt på at præsentere sin portrætkunst i udlandet, hvad ikke mange andre gjorde. Hun modtog den nederlandske dronning Wilhelminas jubilæumsmedalje som en af meget få fotografer, og 1960 blev hun tildelt Dansk Fotografisk Forenings Guldemblem.

Beskrivelser og portrætter af Herdis Jacobsen

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Meddelelser fra Rigsbibliotekaren 3/1983. Berlingske Tidende 2. juni 1982. Politiken 2. juni 1982.

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig