Helvig Kinch

Helvig Kinch blev uddannet på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1888-90. Herefter gik hun på Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder hos Viggo Johansen, hvor hun tog afgang 1894. To år efter debuterede hun på Charlottenborgs Forårsudstilling, hvor hun vedblev med at udstille indtil sin død. Også på Kunstnernes Efterårsudstilling var hun en flittig gæst fra 1904, ligesom hun havde en række separatudstillinger. Hendes foretrukne motiver var dyr, fugle og især heste, som hun allerede som barn havde studeret, da familien boede tæt på staldene ved Christiansborg Slot.

I studietiden besøgte Helvig Kinch London og i 1897 Berlin, Dresden, München og Nürnberg. Tidligt blev hun interesseret i antikkens kunst, bl.a. gennem kunsthistorikeren Julius Langes forelæsninger, og fra 1902 deltog hun som tegner i Carlsbergfondets arkæologiske udgravningsprojekt i Lindos på Rhodos. Ekspeditionen blev ledet af arkæologen K.F. K., som hun blev gift med året efter. Også under udgravningen af Vroulia på Rhodos 1907-14 arbejdede ægteparret sammen, idet Helvig Kinch smukt og præcist illustrerede ægtefællens hovedværk Vroulia, 1914. Sammen med sin mand besøgte hun flere græske byer og tegnede størsteparten af hans arkæologiske fund. Flere af disse tegninger, som blev rost på den grafiske verdensudstilling i Leipzig 1914, ejes af Ny Carlsbergfondet og Nationalmuseet. På Rhodos og i Athen malede hun desuden flere oliebilleder med lokale motiver. Helvig Kinch har også udført otte akvareller af skibe efter kalkmalerier i danske landsbykirker. Disse billeder blev bestilt til Søfartsmuseet på Kronborg.

Skønt Helvig Kinch ofte var med på ekspeditioner, fik hun tid til sammen med maleren Marie Henriques at stifte Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS) i 1916 og var selv foreningens første formand indtil 1918. Der var et stort behov for en forening, som kunne bedre de kvindelige kunstneres forhold, idet der kun var få udstillingsmuligheder, og ingen kvinder i Akademirådet eller i Charlottenborgs censurkomité, ligesom der var meget få stipendier beregnet for kvinder. KKSs formål var således bl.a. at arbejde for at få kvinderne repræsenteret i Akademi- og udstillingskomitéer. Fra starten blev Helvig Kinch og Henriques støttet af maleren Anna Ancher og billedhuggeren Anne Marie (Carl) Nielsen. Foreningen havde fra starten 75 medlemmer.

Efter ægtefællens død koncentrerede Helvig Kinch sig hovedsageligt om malerier af dyr. Nogle af disse blev til på hendes rejser til Bretagne og Normandiet mellem 1926 og 1930 og til Norditalien 1933. Allerede i 1897 fik hun første gang Akademiets stipendium, og i løbet af årene modtog hun flere priser, bl.a. Tagea Brandts Rejselegat i 1933. Blandt hendes malerier kan fremhæves Unge Heste i Havren, 1917, og Kærreheste slæber Sand, 1928. Begge billeder viser, at hun var dygtig til at skildre hestens anatomi og bevægelse. I billedet af de unge heste ses en stille humor i den måde, hvorpå hun viser, at dyrene lige kan nå ind over hegnet til den eftertragtede havre. I gengivelsen af trækhestene fornemmer man en medfølelse med de ædle dyr, som må arbejde så hårdt. Helvig Kinchs malemåde viser påvirkning fra de fynske malere, men har ikke samme impressionistiske lethed i behandlingen af farven. Foruden maleri og grafik arbejdede hun også med lerskulpturer, illustrationer til børnebøger og forlæg til broderier.