Marie Henriques

Marie Henriques var barn af Københavns jødiske borgerskab, som ved slutningen af 1800-tallet var så godt som integreret i det danske samfund. Hun havde sit kunstneriske talent tilfælles med onklerne Nathan, Sally og Samuel H. og med broderen, den otte år ældre musiker og forfatter Robert H. Fra hjemmet blev der ikke lagt hindringer i vejen for, at hun kunne uddanne sig som kunstner. Mulighederne for kvinders uddannelse var uhyre begrænsede, hvorfor hun valgte at tage privatundervisning tre vintre hos Frants Henningsen. I 1888 bekostede faderen et seksmåneders pariserophold, hvor hun bl.a. blev undervist af den belgisk-franske maler A. Stevens, den norske maler C. Krohg og af den franske maler O. Friesz. Samme år havde hun det held, at Kunstakademiet omsider oprettede Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder, og hun blev elev på dens første årgang med Viggo Johansen som lærer. I 1893 fik hun afgang. Siden 1889 udstillede hun på Charlottenborgs Forårsudstillinger.

Marie Henriques malede fra begyndelsen naturalistisk, men var i Paris blevet stærkt influeret af impressionisterne. På Skagen fandt hun i Anna Ancher et forbillede og malede ligesom hun især landskaber og interiører, opstillinger og portrætter i den nye malemåde, den franske naturalisme, som L. Tuxen havde hjemført fra Paris i 1879. Fra årene før århundredskiftet kendes værker af Marie Henriques som Portræt af min Fader, 1895, Moderen ved Vuggen, udst. 1896, og En Strygestue, udst. 1900. Allerede som barn var Marie Henriques på talrige rejser, og senere havde hun lange studieophold i Paris, Italien, Spanien, Nordafrika, England, Holland, Belgien og Sverige. Af særlig betydning var rejserne til Grækenland, hvor hun opholdt sig i tre lange perioder 1910-13 samt en rejse til Ægypten 1913. På rejserne fik hun inspiration til sine mange akvareller og malerier, som hun 1905-06 og 1908 udstillede på Kunstnernes Efterårsudstilling, ligesom hun i 1908 deltog i Civita d'Antinoudstillingen i Kunstforeningen. 1920 var hun med i Kvindelige Kunstneres retrospektive Udstilling, ligesom hun afholdt adskillige separatudstillinger. I udlandet deltog hun bl.a. i The Glasgow School Artists of Denmark, Chicago 1895, Dänische Ausstellung, Berlin 1910-11, Modern Danish Artists, Brighton 1912, og i Baltiska utställningen, Malmø 1914.

Med tiden fandt Marie Henriques stor glæde i at male akvareller og lave farvelitografier, dels efter arkitektur i Danmark og udlandet, især Grækenland, dels efter polykrome skulpturer, arkaiske græske, ægyptiske, etruskiske og romerske, samt tyske og spanske træskulpturer. Dette arbejdsområde skulle blive hendes speciale, og på opfordring af det græske kulturministerium malede hun 1911 en række akvareller til en arkæologisk udstilling i Rom samme år. Lignende arbejder blev erhvervet af museer i udlandet og på dansk grund af bl.a. Institut for Arkæologi og Etnologi ved Københavns Universitet og Afstøbningssamlingen. For sidstnævnte farvelagde hun yderligere i 1913 flere afstøbninger af arkaisk græske skulpturer efter den originale, bevarede bemaling. På sine ældre dage fik hendes smukke, koloristiske landskaber et anstrøg af et kubistisk formsprog, dertil kom en vis indflydelse fra H. Matisse, som vidner om, at hun livet igennem fortsatte med at udvikle sig. På sine gamle dage blev Marie Henriques lettere dement, så da jødeforfølgelserne satte ind i efteråret 1943, fandt familien det klogest at 'gemme hende' på rekreationshjemmet Montebello i Helsingør.

Marie Henriques var i 1916 med til at stifte Kvindelige Kunstneres Samfund, i hvis bestyrelse hun sad til 1935. 1932-34 var hun medlem af Akademirådet og 1935-37 medlem af bestyrelsen for Kunstforeningen. Desuden var hun medlem af Ny Carlsberg Museumslegat og Akademiets repræsentant i Henriette Melchiors Stiftelse. I 1934 modtog hun Tagea Brandts Rejselegat.