Helga Foght

Da tidligere kulturminister Bodil Koch og formanden for Selskabet til Haandarbejdets Fremme Gertie Wandel i 1970 indstillede Helga Foght til ridder af Dannebrogordenen, begrundede de det med hendes brede og dybe folkeligt-kulturelle indsats og med hendes pionerarbejde inden for dansk kunsthåndværk, især for at videreudvikle den fornemme tradition inden for kattuntryk. Denne indsats blev udmøntet i undervisning og foreningsarbejde i Dansk Husflidsselskab og Danmarks Folkelige Broderier. Helga Foght havde siden 1937 haft eget værksted, undervist på de væsentligste skoler, udstillet i stor stil i ind- og udland og fået en lang række priser, fx guldmedalje på Triennalen i Milano 1951. Dertil havde hun siddet i bestyrelsen for flere sammenslutninger for kunsthåndværkere og bl.a. styrket det nordiske samarbejde. Intet under, at de to indstillere karakteriserede Helga Foght som utrolig flittig, dygtig og trofast. Som udøver blev hun kattuntrykker, men hun fik også stor betydning for boligindretning og broderiudvikling gennem sin omfangsrige undervisning i dekorativ tegning, mønsterkomposition og især farve- og materialelære.

At Helga Foght blev kattuntrykker var lidt af en tilfældighed. Efter uddannelse til husholdningslærer arbejdede hun et par år som sekretær på Askov Højskole. Her mødte hun bl.a. Margrethe Christiansen og Charlotte Rud, der var stærkt optaget af at forbedre højskolernes håndarbejdsundervisning. Helga Foght besluttede sig for en uddannelse som broderitegner, hvorfor hun i 1934 meldte sig til faget dekorativ tegning på Kunsthåndværkerskolen. Faget var imidlertid inddraget umiddelbart forinden. I stedet blev broderiteknik tilbudt i samarbejde med Selskabet til Haandarbejdets Fremme. Som andet fag valgte Helga Foght kattuntryk, som hun intet kendte til i forvejen, men som hun efterhånden fattede så stor interesse for, at hun efter uddannelsen tog til Berlin for at lære filmtryk, der var den nyeste teknik på den tid. På Kunsthåndværkerskolen havde hun under Marie Gudme Leth lært bloktryk. Da Helga Foght i 1937 startede eget værksted med filmtryk, måtte hun selv sørge for alt, fx tegne alle redskaber og trykkeborde. På værkstedet arbejdede hun både med bloktryk og filmtryk. Bloktrykket egnede sig til mindre arbejder, hvorimod filmtrykket gav mulighed for at trykke i hele stoffets bredde på en gang og med et mønster på ca. en meter. Et par år efter værkstedets etablering begyndte Helga Foght at samarbejde med tekstil-engros firmaet L.F. Foght, og det kom til at betyde meget for udbredelsen af hendes stoffer, idet de blev fremstillet i større stil. Firmaet var ejet af Helga Foghts faders fætter L.F. Foght, der ud over at være forretningsmand også var en stor kunstelsker og mæcen. Samarbejdet med L.F. Foght fik også stor betydning for Helga Foghts kunstneriske udvikling, fordi hun fik meget frie hænder. Hun kunne afprøve idéer og indfri krav med hensyn til mønster, farve og materialer på en måde, som man i almindelighed ikke kan i et samarbejde med et tekstilfirma, der er underlagt merkantile hensyn. Helga Foghts eget værksted blev videreført af den mangeårige medarbejder Inge Ingetoft, der bibeholdt den høje faglige og kunstneriske standard.

Helga Foght fik tidligt forbindelse til forskellige arkitekter og sammen indrettede de restauranter og større lokaler. Hendes tekstiler kom som god brugskunst aldrig til at dominere de rum, hvor de anvendtes til gardiner, forhæng eller møbelstoffer. De indgik i en samklang med møbler og arkitektur og var således et tydeligt udtryk for de funktionalistiske idéer om boligindretning, der var oppe i tiden. På Kunsthåndværkerskolen arbejdedes der med mønstre inspireret af naturen, men i Helga Foghts udformning blev mønstrene mere rytmiske og mindre naturalistiske end hendes læremestres. Hun havde en udpræget matematisk sans, og hun var især optaget af rytme og bevægelse. Efterhånden blev hendes stregornamentik til klare abstrakte mønstre, og stoffets ornamenter bølgede i samme rytme som folderne i stoffet, når det var hængt op. Hun gennemarbejdede sine mønstre indtil mindste detalje, og netop omsorgen for detaljen karakteriserede også hendes undervisning. Stilfærdigt, men tålmodigt kunne hun gang på gang opfordre sine elever til at prøve flere muligheder; fx en blå konturlinie i et grønt mønster, hvorved helhedsindtrykket kunne blive fast og karakterfuldt. Hundredvis af elever har hun indgivet respekt for materialer, mønsteropbygning og farver. Hun underviste bl.a. på Skolen for Boligindretning, på Den danske Husflidshøjskole fra 1952 og på Kunsthåndværkerskolen 1954-70.

Helga Foght havde to langvarige bestyrelsesposter inden for det folkeligt- kulturelle område. 1947-64 sad hun i hovedbestyrelsen for Dansk Husflidsselskab, hvor hun gjorde en stor indsats i udstillings- og skoleudvalg. En overgang sad hun også i redaktionen af selskabets medlemsblad Dansk Husflidstidende. Da kattuntryk i slutningen af 1950’erne var et nyt fag i aftenskolen, skrev hun i bladet en lang artikel om kattuntrykkets historie, og det er et af mange eksempler på hendes stadige sammenkædning af tradition og nyskabelse. 1954-70 var hun bestyrelsesmedlem i foreningen Danmarks Folkelige Broderier, hvis formål var registrering af privatejede tekstiler fra før 1880. Det var især hendes ansvar at arrangere de knapt 100 udstillinger, der indtil 1970 blev holdt rundt om i landet, hvor tingene blev beskrevet og fotograferet, inden de blev leveret tilbage til ejerne. Arbejdet havde også til formål at styrke ejernes viden om og respekt for tidligere tiders håndarbejde og at se muligheden for inspiration til nye håndarbejder. Selv brugte Helga Foght bl.a. gamle broderier fra Amager som inspiration for flere broderimodeller til Højskolernes Håndarbejde, der fra 1933 skabte nye tidssvarende modeller til håndarbejdsundervisning især på højskoler og i aftenskoler.