Gertie Wandel

Faktaboks

Gertie Wandel
Født
7. november 1894, København
Død
28. juli 1988, Gentofte sogn
Arbejdsliv
Kommunalpolitiker, viceborgmester og folketingsmedlem
Familie

Forældre: grosserer Emilius Møller (1853-1927) og Magdalene Sophie Jessen (1860-1914).

Gift 4. januar 1919 med grosserer Helge Carl W., født 22. juli 1891 i København, død 24. maj 1952 samme sted, s. af grosserer Einar Theodor W. og Emilie Wulff.

Børn: Carl Adam (1919), Einar (1924), Niels Erik (1931).

Artikelstart

Gertie Wandel fik som datter af en københavnsk storgrosserer handels- og organisationstalent i vuggegave, og hun blev fra ca. 1930 og 50 år frem en af de centrale skikkelser i dansk kunsthåndværk, især som formand for Selskabet til Haandarbejdets Fremme (HF). Hun blev student fra N. Zahles Skole i 1914, hvorefter studieophold i Paris var arrangeret, men måtte opgives på grund af Første Verdenskrig. Det var især faderens ønske, at hun skulle studere, og Gertie Wandel læste nu fransk og kunsthistorie på Københavns Universitet samtidig med, at hun styrede huset efter moderens tidlige død og uddannede sig i broderi. Fem år senere blev hun gift med grosserer Helge W., og de førte stort hus i Gentofte, hvor Gertie Wandel boede resten af sit liv. Hun fødte de næste 12 år tre sønner, men begyndte tidligt et udadrettet virke til gavn for andre; det første initiativ var uddeling af tøj til fattige kvinders spædbørn.

1929 blev Gertie Wandel indvalgt i bestyrelsen af HF, der var startet året før. Hun blev næstformand og daglig leder af selskabet, der hurtigt fik værksted, medlemsblad, skole og stor udstillingsvirksomhed samt forretninger. 1943-78 var hun selskabets formand, og hun er om nogen identisk med dette selskabs arbejde for at fremme kunstnerisk funderet håndarbejde og kunsthåndværk i det hele taget. Hun sad i HFs bestyrelse til sin død i 1988 og blev i 1984 som 90-årig æresmedlem af selskabet. Gertie Wandel havde en skarp sans for at skille væsentligt fra uvæsentligt både menneskeligt og kunstnerisk, og hun havde en særlig evne til at se udviklingsmuligheder i ting, som andre fandt ubetydelige. Dertil var hun legendarisk til at skaffe støtte såvel økonomisk som moralsk, og hun knyttede en lang række af tidens betydeligste kunstnere og kunsthåndværkere til HF. Hun havde en stålsat tro på egen vurdering og kunne begejstre andre og få dem til at gøre en lige så stor indsats, som hun selv præsterede. Således var hun i 1935 medlem af en delegation til Færøerne. Hun var da bestyrelsesmedlem både i Dansk Arbejde og HF, og inden besøget var slut, var foreningen Færøsk Husflid stiftet, og hun havde begyndt årtiers arbejde for at fremme færøsk husflid og især udnyttelsen af den specielle færøske uld. Ved familiens sommerhus i Asserbo holdt hun importerede færøske får, og hun udstyrede sit hjem med møbelbetræk af færøsk uld. Hun havde høje idealer, men også praktisk sans og ville selv kende tingene helt ind til benet. Hun gjorde forsøg med ulden og var en af de første, der skrev om færøsk uld, bl.a. i Nyt Tidsskrift for Kunstindustri 1940. I det hele taget er hendes artikler om islandsk, færøsk og dansk uld primære i dansk tekstillitteratur. 1938 var Gertie Wandel initiativtager til dannelse af og formand for Foreningen Grønlandsk Husflid, hvis produkter solgtes i HFs butikker.

Det var Gertie Wandels fortjeneste, at HF blev så stærkt forbundet med Kunstindustrimuseet, der hvert tredje år husede selskabets store udstillinger, som også viste arbejder fra de udskrevne konkurrencer blandt kunsthåndværkere. Disse gentagne arrangementer bærer en stor del af æren for udvikling af den høje kvalitet inden for dansk tekstil kunsthåndværk efter Anden Verdenskrig. Med dronning Ingrid som protektrice og dronning Margrethe 2. som en flittig tekstildesigner havde HF befolkningens bevågenhed, og ved selskabets 50-års jubilæum i 1978 talte det over 4.000 medlemmer. Fra 1930’erne udstillede selskabet flittigt i udlandet og fik efterhånden en betydelig eksport af modeller og bøger bl.a. til USA, Japan og især Tyskland og Holland. Gertie Wandels internationale orientering kom stærkt til udtryk i hendes mange artikler til det skelsættende trebindsleksikon Berlingske Haandarbejds-Bog, som hun i 1943 redigerede sammen med museumsinspektør Ellen Andersen fra Nationalmuseet. Gertie Wandel var en uhyre flittig skribent både i tidsskrifter og i 1950’erne og 1960’ernes bøger om boligindretning og dansk kunsthåndværk, og hun sørgede for, at HF udgav en lind strøm af bøger. Hendes egne Klassiske korssting, 1971, og Vor tids korssting, 1972, blev oversat til flere sprog.

Gertie Wandel var også politiker og gjorde bl.a. en aktiv indsats for psykisk handicappede, hvis problematiske forhold hun kendte fra sin nærmeste familie. 1943-70 var hun medlem af Gentofte kommunalbestyrelse for Det Konservative Folkeparti, de sidste fire år som viceborgmester. Hun var desuden folketingskandidat fra 1950, to år senere kom hun ind som suppleant, og hun blev derefter valgt i Københavns amt frem til 1964. I Folketinget arbejdede hun med skole- og socialpolitik, bl.a. en bedre åndssvagelovgivning og en reform af indevalideforsikringsområdet . Samtidig havde hun en lang række bestyrelsesposter, fx i foreningen Gentofte Børnevenner, som var stiftet i 1945 på hendes initiativ, og som drev børneinstitutioner i stort tal. I 1955 oprettede foreningen en børnehave og et daghjem for psykisk handicappede børn, og ti år senere åbnedes i samarbejde med HF et beskyttet værksted i Hellerup, hvor unge piger blev undervist i vævning og syning. HF designede modeller, og værkstedet udviklede sig til også at omfatte unge mænd og inddrog bl.a. sølvarbejde, keramik og bogbinding. I 1976 føjedes et kollegium til, tegnet af professor Arne Jacobsen, og alle gardiner hertil var vævet af de handicappede på værkstedet. Som i mange andre tilfælde gjorde Gertie Wandel det, andre mente var umuligt: udvirkede at de handicappede blev i stand til at fremstille ting af så høj kvalitet, at de blev købt netop på grund af kvaliteten og ikke af medlidenhedsgrunde.

Gertie Wandel var dynamisk og idérig; hun kunne på få minutter sætte ti mennesker i arbejde i flere uger fx med en udstilling. Hun var en statelig og smuk kvinde, høj og lys og med en helt naturlig autoritet. I 1951 var hun blandt de første kvinder, der blev riddere af Dannebrogordenen, hun blev ridder af l. grad i 1965.

Beskrivelser og portrætter af Gertie Wandel

  • Mal. fra 1964 af Anne Marie Telmányi på Gentofte Rådhus. Buste fra 1974 af Knud Nellemose i institutionen Østerled, Gentofte. Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Anne Marie Petersen: 60 år i tråd med tiden under tre dronninger, 1988. Haandarbejdets Fremme 2-3/1974-75.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig