Hanne Varming

Hanne Varming voksede op i Hellerup og tog realeksamen fra Tranegårdsskolen i 1955. Hun holdt meget af matematik og geometri, hvilket kan spores i hendes senere kunstneriske arbejder, hvor formen ofte nærmer sig cylinderen eller kuglen. På grund af ordblindhed havde hun store problemer med at læse, men var derimod god til at tegne og modellerede fra seksårs alderen mennesker i modellervoks. Forældrene syntes, at hendes kreative evner skulle udnyttes, så efter skolen begyndte hun at arbejde på Den Kgl. Porcelainsfabrik. Miljøet var helt anderledes end det, hun var vokset op i, og arbejderne drillede hende med Hellerupsproget, men hun fandt sig hurtigt til rette. Efterhånden avancerede hun og fik bl.a. lov til at modellere små blomster til Flora Danica-stellet. I 1957 opdagede en gammel billedhugger, at der lå en masse små modellervoksfigurer i hendes skuffe. De forestillede fabrikkens arbejdere og nogle af de besøgende, bl.a. prins Philip af England og dronning Ingrid. Han opfordrede hende til at søge ind på Kunstakademiets billedhuggerskole og sørgede tillige for, at hun blev privatelev hos maleren og billedhuggeren Knud Brøndsted. Året efter blev hun optaget på Kunstakademiet og gik i de første tre år hos Gottfred Eickhoff, herefter hos Mogens Bøggild til 1965. Ingen af de to professorer troede på hendes evner, men hun fortsatte og opnåede Kunstakademiets lille guldmedalje i 1964. På akademiet traf hun billedhuggeren Erik V., og de blev gift i 1962, hvorefter de bosatte sig i en nedlagt smedje i Tølløse. Familien blev i de følgende år forøget med fire børn. I 1970 flyttede de til et husmandssted på Femø og nogle år senere til Sorø, men da Erik V.s stenhuggeri larmede for meget, byggede de et hus i Reersø.

Hanne Varmings motivverden har altid været koncentreret om mennesket og skikkelser set i hverdagssituationer, og hendes fine naturalistiske og karakterfulde fremstillinger viser stor indlevelse og en skarp iagttagelsesevne. I de første år modellerede hun udelukkende spædbørn og gamle koner, fx Signe Marie, 1965, og Mathias, 1966. Men efterhånden som børnene voksede op, skabte hun også skulpturer, der forestillede større børn samt mennesker fra familien og omgangskredsen. Hun har bl.a. lavet skulpturer af unge slanke piger, der snart bliver voksne, mødre med børn eller det tilbagevendende motiv med gamle udtryksfulde koner og mænd, fx Ida, 1975, Amalie på stol, 1981, Sigrid Undset, 1982, og Oldeforældre, 1993. Sidstnævnte “sidder” på Kultorvet i København Et af Hanne Varmings seneste arbejder er Piger fra Paris, 1999, til Kastrup Lufthavn. Skulpturen forestiller to kvindefigurer, der læner sig mod rækværket på securitybalkonen og ser ud over de mange mennesker, der passerer igennem lufthavnen. Desuden har hun modelleret flere portrætter af kendte personer og er tillige blevet benyttet som skulptør af medaljer og mønter, bl.a. lavede hun mønten til kronprins Frederiks 18-års fødselsdag i 1986 og portrættet af dronning Margrethe 2. til de nye mønter 1988-89.

Hanne Varming debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling 1963 og har gennem årene været med på adskillige udstillinger, bl.a. som medlem af sammenslutningerne Kammeraterne fra 1973 og sammen med Galleri A-gruppen i årene 1971-86. Derudover har hun siden 1969 afholdt flere separatudstillinger. Hun har modtaget adskillige hædersbevisninger, bl.a. Tagea Brandts Rejselegat 1985, Eckersbergs Medaille 1988 og Anne Marie Telmányis Legat 1993. I 1990 blev hun tildelt den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond. I 1971 var hun censor på Charlottenborgs Forårsudstilling og 1983 på Kunstnernes Påskeudstilling, 1981-85 lærer ved Det Jyske Kunstakademi.