Gunvor Auken

Gunvor Auken voksede op som den ældste af fem søskende, hvoraf også Svend A. og Margrete A. blev politikere. Forældrene var læger. De deltog begge aktivt i modstandsbevægelsen under Besættelsen og var medlemmer af Dansk Samling. Mange venner herfra, med Arne Sørensen som en af de nærmeste, færdedes gennem årene i hjemmet. Familien boede i Århus, indtil den i 1946 flyttede til København Forældrene gjorde karriere, og moderen blev offentligt kendt for et varmt og omfattende familiepolitisk engagement. Hun inddrog børnene heri, og fx har Gunvor Auken fra barndommen været nært knyttet til Kristeligt Studentersettlement på Vesterbro, hvor moderen sad i bestyrelsen, en post, som Gunvor Auken senere selv har fået. Det var en aktiv og urolig familie, som det efter Gunvor Aukens vurdering “kunne være svært at være barn i, men godt at være barn af”.

Gunvor Auken gik i N. Zahles Skole, hvorfra hun fik realeksamen i 1958. Som 14-årig var hun tre måneder på kvækerskole i England. Hun blev student fra Falkonergårdens Gymnasium i 1961 og var derefter på Askov Højskole. I 1963 blev hun optaget på Den Sociale Højskole og blev socialrådgiver i 1966. Hun var aktiv i Studenterkredsen i Vartov og har siden ligesom de fleste af sine søskende været medlem af Vartov Valgmenighed. I 1962 kom hun i bestyrelsen for Frit Forum, og hun indmeldte sig i Socialdemokratiet i 1964. I den grundtvigske studenterkreds mødte hun journalisten Ejvind Larsen, som hun giftede sig med i 1965, og sammen fik de to døtre. Samlivet ophørte i 1979, hvad der dog først blev formaliseret med skilsmisse 1998, og parret har fortsat et vist fællesskab, bl.a. ved gennem en årrække at have undervist sammen på kurser på Vestjyllands Højskole.

Gunvor Auken forlod Socialdemokratiet i 1967 efter sprængningen af samarbejdet med Socialistisk Folkeparti i det såkaldte røde kabinet og blev samme år medstifter af Venstresocialisterne, hvor hun fra starten var i hovedbestyrelsen. Hun var partiets folketingskandidat i Vejle Amt i 1971, men blev ikke valgt. Året efter forlod hun partiet. Med stor energi fortsatte hun sit socialpolitiske arbejde og deltog 1970-76 højlydt i debatten om en ny socialreform. Efter at revalideringsloven trådte i kraft 1960, arbejdede hun som ung socialrådgiver på Revalideringscentret i København I 1971 blev hun ansat på Studenterrådgivningen på Københavns Universitet, hvor hun sammen med bl.a. sin kollega Marianne Davidsen-Nielsen entusiastisk praktiserede tidens nye psykoterapeutiske idéer, og hun opbyggede samtidig Studenterrådgivningen på Danmarks Tekniske Højskole, det senere Danmarks Tekniske Universitet.

1975-76 var Gunvor Auken timelærer i samfundsfag på Roskilde Universitetscenter, hvor hun deltog i et arbejde, der viste arbejdsmænds overrepræsentation blandt førtidspensionister. Hun kom derved i forbindelse med Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) og begyndte at undervise på forbundets tillidsmandskurser. Fra 1976 var hun halvtidsansat lærer og fagleder på Den Sociale Højskole og var med til eksperimenterende og efterhånden gennemgribende at forny uddannelsen med indførelse af gruppe- og projektarbejde. Som den eneste kvinde blev hun i 1981 tillidsmand og afdelingsleder i SiD, hvor hun også afløste Inge Fischer Møller som redaktør af den sociale brevkasse i Fagbladet, og Gunvor Auken meldte sig på ny ind i Socialdemokratiet. Hun har sat pris på, hvad hun kalder den “rå og rummelige” holdning hos de mandlige specialarbejdere, og hun har hos dem fundet både frihed og opbakning til at kæm- pe for sine arbejdsmarkedspolitiske idéer. SiDs 300.000 medlemmers organisatoriske slagkraft har hun forstået at bruge i et samarbejde om progressive socialpolitiske initiativer. Vedholdende har hun fremhævet, at alle skal have lov til i arbejdslivet at yde, hvad de evner, og at der på arbejdspladserne skal gøres en indsats for at respektere de ansattes baggrund og livsaldre både af hensyn til den enkelte og til samfundet. Disse tanker har hun uddybet i bogen Døgnet skal have to dage, 1985. Som en væsentlig del af arbejdet i SiD har hun involveret sig dybt i de arbejdsskadedes problemer, og i samarbejde med arbejdsmedicinere, især overlæge Per Gregersen, er det efterhånden lykkedes at få rejst mange sager og opnå myndighedernes korrekte sagsbehandling og anerkendelse af arbejdsskader. I høj grad debatteret og kendt er den langvarige kamp for arbejdere, specielt malere, med hjerneskade som følge af deres beskæftigelse med opløsningsmidler. Desuden har Gunvor Auken ydet en særlig indsats for direkte at hjælpe de skadede og deres familier, og på hendes initiativ etableredes Familiecentret for Hjerneskadede i Århus i slutningen af 1980’erne. Fra 1984 har hun medvirket til et enestående samarbejde mellem SiD og Praktiserende Lægers Organisation med henblik på at få anmeldt de forekommende arbejdsskader samt undgå privatisering af sundhedsvæsnet. Fra 1992 har hun været aktiv i et projekt til afprøvning af nye idéer om erhvervsvirksomhedernes sociale ansvar over for medarbejderne, og resultater fra dette projekt har haft betydning for socialreformen 1998.

Gunvor Auken deltog fra 1979 i oprettelsen af krisecentret Grevinde Danners Stiftelse, men i øvrigt har hun ikke direkte arbejdet for kvindebevægelsen. Siden 1998 har hun været socialdemokratisk viceborgmester i Frbg. kommune. Fra sin tidligste ungdom har hun vedholdende engageret sig i socialpolitisk arbejde, og med udfoldelse af medmenneskelig varme og et oprigtigt og rodfæstet demokratisk sindelag har hun opnået en række konkrete resultater, der især er kommet de ufaglærte mandlige arbejdere til gode. Hun har medvirket til en banebrydende indsats for anerkendelse af arbejdsskader som årsag til sygdom.