Faktaboks

Gudrun Chemnitz
Født
11. august 1928, Alluitsoq
Død
2004
Arbejdsliv
Lærer og konsulent
Familie

Forældre: præst Karl Johan Pavia Chemnitz (1884-1965) og Margrethe Høegh (1897-1978).

Gift 5. september 1953 med skoleinspektør, radiochef Jørgen Hans Kristian Gustav C., født 19. september 1923 i Qassimiut, Qaqortoq, s. af tolk Jørgen Niels Peter C. og Vilhelmine Else Kathrine Dorthe Josefsen (kvindesagsforkæmper Kathrine Chemnitz).

Børn: Lise (1954) Marie Kathrine (1955), Nina (1956), Karl (1957), Jørgen (1957), Ellen (1959), Poul (1961), Knud (1962), Kirsten (1964), Per (1966).

Gudrun Chemnitz er først og fremmest blevet kendt for sit omfattende arbejde for Kalaallit Nunaanni Arnat peqatigiit Kattuffiat (APK), (De Grønlandske Kvindeforeningers Sammenslutning). Desuden for sit engagement i menighedsrepræsentantskabet i Nuuk (Godthåb), hvor hun i mange år har været medlem.

Gudrun Chemnitz er ud af en kendt præstefamilie. Faderen Karl C. blev 1911 uddannet som præst ved Ilinniarfissuaq (Grønlands Seminarium). Fra et tidligere ægteskab medbragte han tre børn, og med de tre, han fik med Margrethe Høegh, nåede familien op på otte medlemmer. Det lå faderen stærkt på sinde, at børnene skulle have en uddannelse, og han ansatte danske huslærere til undervisning af de små. I 1931 flyttede familien fra Alluitsoq (Lichtenau) til Nanortalik og senere i 1938-39 til Danmark i et år, hvor Gudrun Chemnitz gjorde sin entre i folkeskolen. Tilbage i Grønland begyndte hun i 1944 på pigeefterskolen i Aasiaat (Egedesminde), hvorfra hun tog den toårige pigeefterskoleeksamen i 1946. På foranledning af skolens forstander Mikael Gam, den senere Grønlandsminister, kom hun året efter på Stevns Højskole, hvor andre fremtrædende grønlændere havde gået. Opholdet banede vej for optagelse på Th. Langs Seminarium i Silkeborg, hvorfra hun tog forskolelærerindeeksamen i 1951. Danmarksopholdet afsluttedes med et sommerkursus på Snoghøj Gymnastikhøjskole. Efter fem år i Danmark vendte Gudrun Chemnitz tilbage til Nanortalik og arbejdede som lærerinde. I 1952 fik hun stilling i Aasiaat, hvor boligen skulle deles med kollegaen og fætteren Jørgen C. Fællesskabet viste sig holdbart, og året efter blev de gift og flyttede til Nuuk. Indtil 1976 var Gudrun Chemnitz ansat ved øvelsesskolen ved Ilinniarfissuaq, hvor ægtefællen siden blev skoleinspektør, og ved Ukaliusaq skole. Parret fik i hurtig rækkefølge ti børn, der blev passet af en hushjælp, mens Gudrun Chemnitz underviste.

Ved siden af skolearbejdet blev Gudrun Chemnitz involveret i kvindeforeningsarbejde i APK, der 1948 var blevet stiftet med hendes svigermoder Kathrine C. som formand. Gudrun Chemnitzs indsats rettede sig i første omgang mod småbørnsfamilierne. Med hjælp fra den danske kvindeforening Folkevirke iværksattes udlån af vugger til nyfødte, ligesom der blev afholdt kurser med tilrejsende konsulenter i småbørnshygiejne og -ernæring. Desuden skabtes der mulighed for, at grønlandske kvinder kunne komme på kurser i Danmark. I 1965 blev Gudrun Chemnitz valgt til formand for APK efter sin svigermoder, en post, hun bestred til 1976. Under hendes formandskab udvidede kvindeforeningerne tydeligt deres virkefelt på det samfundspolitiske område. I 1967 blev der afholdt et boligseminar, der fik stor betydning ved at formulere og kritisere udviklingen i det moderne boligbyggeri ud fra de kvindelige brugeres synspunkt. Spørgsmålet om abortlovgivning blev taget op af APK i slutningen af 1960’erne. Det var et emne, der hidtil havde været behandlet i Grønlands Landsråd af et udvalg udelukkende bestående af mænd. Efter en livlig debat kunne landsrådet vedtage loven om fri abort i 1973. Desuden oprettede de lokale afdelinger af APK mødreklubber, hvor børnene kunne blive passet, mens mødrene gik til møde eller på arbejde. En milepæl for Gudrun Chemnitz blev indvielsen i 1977 af Arnat Ilinniarfiat (Kvindehøjskolen) i tilknytning til Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut (Holsteinsborg). I det meste af hendes formandstid havde APK arbejdet på at realisere tanken om en kvindehøjskole, og i 1968 havde foreningen på sit landsmøde startet en indsamling til formålet. Byggeriet var anslået til at koste 2,5 mio. kr., og Grønlands Landsråd havde som betingelse for støtte krævet, at APK selv skulle indsamle 6% af byggesummen, et mål, som foreningen nåede i midten af 1970’erne. Det var således en stor dag, da Arnat Ilinniarfiat kunne indvies med Cecilie Lund som leder. Formålet med kvindehøjskolen var at uddanne kvinder i de traditionelle grønlandske færdigheder, således at kendskabet til grønlandsk kunsthåndværk og husflid kunne bevares. Allerede som barn havde Gudrun Chemnitz været interesseret i husflid, inspireret af moderen, der bl.a. havde lært uldbehandling af islandske gæstelærere. Efter sin afgang som formand var Gudrun Chemnitz 1976-95 ansat som husflidskonsulent for APK, hvor hun bl.a. beskæftigede sig med mulighederne for at producere produkter af moskusokseuld. Desuden redigerede hun en række bøger om skindbehandling og fremstilling af senetråd.

Gudrun Chemnitz har været medlem af menighedsrepræsentantskabet i Nuuk siden 1967, 1971-75 og 1979-95 som formand. Hun har været en utrættelig fortaler for opførelse af en ny kirke i forstaden Nussuaq, der efterhånden har flere indbyggere end selve Nuuk. Indtil videre har resultatet været, at kirkegrunden er blevet indtegnet i lokalplanen for området. Sammen med sin mand har hun også videreført udgivelsen af julehæftet Juullisiutit, der fra 1904 har været økonomisk støttet af Den Grønlandske Kirkesag. Siden 1958 har hun endvidere arbejdet freelance for Grønlands Radio, og hendes stemme er blevet kendt over hele Grønland. I radioen har hun især deltaget i produktionen af programmer som morgenandagt, morgengymnastik, børnetime og skoleradio samt udsendelser med fokus på kvinder. Desuden har hun fundet tid til at oversætte et par bøger til grønlandsk, bl.a. af den svenske forfatter Elsa Beskow. Som energisk samfundsdebattør har hun i de grønlandske medier især diskuteret grønlandsk husflid, kvinderoller, sociale spørgsmål og den kristne tro. 1988 var hun redaktør af Arnat Ilinniarfiat 1977-1987, kvindehøjskolens jubilæumsskrift.

Gudrun Chemnitz er vellidt af mange i både Grønland og Danmark, hvor hun er blevet kendt som iværksætter og ikke mindst som en vedholdende fortaler for bevaringen af de traditionelle kvindefærdigheder. Gennem sit mangeårige engagement i kvindespørgsmål, husflid og menighedsarbejde har hun været en uudtømmelig ressource, der til trods for en stor børneflok altid har haft tid til at bidrage til foreningslivet. I 1982 blev hun tildelt Danmarkssamfundets Æresplakette, 1982 Tørsleff & Co.s Husmoderlegat og 1991 Den Grønlandske Kulturpris. I 1975 modtog hun Den Kgl. Belønningsmedaille i guld.

Beskrivelser og portrætter af Gudrun Chemnitz

  • Grønlands grønne bog, 1996. Mâliâraq Vebæk: Navaranaaq og de andre, 1990. Atuagagdliutit/Grønlandsposten 12/1997, 22. oktober 1998

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig