Grete Jespersen

Grete Jespersen blev den første kvindelige cellist i et professionelt symfoniorkester. I 1949, da hun konkurrerede sig ind i Det Kgl. Kapel, kunne man endnu støde på fordomme om, at en cellists spillestilling var upassende for kvinder, så ansættelsen af hende var skelsættende. Hun og hendes to søstre Gudrun og Rata voksede op i New Zealand i en dansk udvandrerfamilie, hvor faderen spillede bratsch og havde en ambition om at etablere en strygekvartet i hjemmet. Hun begyndte at få celloundervisning, da hun var ca. ni år, og hendes søstre kom til at spille violin. Grete Jespersen optrådte offentligt fra 11-års alderen, og da hun var 13 år, indstillede hendes lærer hende til optagelsesprøve til Royal Academy of Music i London. Som noget helt exceptionelt fik hun tilbudt en treårig friplads, men forældrene opgav at udnytte tilbudet. I stedet flyttede familien tilbage til Danmark og slog sig i 1930 ned i København, hvor døtrene fortsatte deres musikundervisning, Grete Jespersen hos cellisten Louis Jensen. Allerede året efter havde hun sin første optræden i hovedstaden, og fx i 1935 spillede hun Haydns cellokoncert med Tivolis Koncertsals Orkester under Sv. Chr. Felumb. Faderen døde få år efter hjemkomsten til Danmark, og moderen og de tre døtre måtte forsørge sig selv. Grete Jespersen havde sommerengagementer på forskellige badehoteller, hvor hun spillede middags- og dansemusik.

Ved en stor nordisk musikerkonkurrence i København i 1936 var Grete Jespersen blandt de ti, der modtog diplom. I 1940 videreuddannede hun sig i Paris hos den hollandske cellist G. Hekking, men vendte hjem efter et halvt års tid på grund af Besættelsen. Et af de ensembler, hun spillede i både før og efter opholdet i Paris, var Kvindestrygekvartetten, der eksisterede 1938-43. Den fik stor succes og blev landskendt, men dens internationale karriere blev stoppet af krigen. Foruden af Grete Jespersen bestod den af Else Marie Bruun, Minna Nyegaard og Ellen Marquard. Et andet kvindeensemble var Jespersen-Trioen, hvor Grete Jespersen optrådte sammen med sine to søstre. Rata J. var efter faderens død gået over til klaver, mens Gudrun J. fortsat spillede violin. Alle tre søstre var glimrende musikere, og trioen spillede over hele landet. Den havde officiel debut i 1945 og bestod i fem år. Grete Jespersen brød sig ikke om at undervise, men som kammer- og orkestermusiker fik hun en lang og fremtrædende karriere, før hun i overensstemmelse med kapellets pensionsregler måtte slutte i 1980. Hun blev ridder af Dannebrogordenen i 1975.