Gerda Bülow

Gerda Bülow var som sine tre søstre født tysk baronesse, men hendes evner og interesser faldt ikke sammen med miljøet og opdragelsen. Hverken ridning eller dans tiltalte hende, hendes lyst gik i stedet i retning af møbelsnedkeri og violinspil. Efter faderens død vendte hendes danske moder tilbage til Danmark sammen med de fire døtre. Gerda Bülow begyndte at spille violin, og som lærere i København fik hun Gerhard Rafn, der blev hendes første ægtefælle, og Emil Telmányi. I udlandet supplerede hun sine studier hos F. Touche i Paris, G. Kuhlenkampff i Berlin samt M. Rostal og C. Flesch i London. Hun debuterede med M. Bruchs violinkoncert i Tivolis Koncertsal i 1929 og fik smukke anmeldelser. Livet som koncertmusiker var imidlertid for opslidende for hende, og hun vendte sig mere og mere mod pædagogikken. I 1932 tog hun musikpædagogisk eksamen med violin som hovedfag, og året efter aflagde hun eksamen i hørelærepædagogik hos Dagmar Borup.

Gerda Bülow arbejdede i 1940’erne organisatorisk inden for Dansk Musikpædagogisk Forening. Hun var sekretær i foreningens bestyrelse 1940-50, men allerede i 1939 startede hun flere aktiviteter, bl.a. medlemsaftener i sit eget hjem. Det var også Gerda Bülow, der, 22 år efter at det første nordiske musikpædagogiske møde havde fundet sted, tog initiativet til etableringen af interskandinaviske musikpædagogiske kongresser, hvoraf den første løb af stablen i København i 1946. Kongresserne blev indtil 1977 afholdt hvert tredje og derefter hvert andet år. Hun var selv en flittig foredragsholder og kursusgiver inden for violinpædagogikken og udgav en violinskole i 1945 og Moderne Violinteknik og dens systematiske Opbygning i 1946. Samme år fik hun sønnen Gert i sit andet ægteskab. Hendes interesse for rytmik førte hende til Tyskland, da der ikke fandtes en rytmikuddannelse i Danmark, og i 1957 tog hun ved Akademie für Theater und Musik i Hannover tysk statseksamen i rytmik. Rytmikken, der blev udviklet af schweizeren E. Jaques-Dalcroze i begyndelsen af 1900-tallet, er en personlighedsdannende musikpædagogik med det kropslige som udgangspunkt. Dens officielle navn er nu RMO, Rytmisk-Musikalsk Opdragelse. I 1961 stiftede Gerda Bülow Nordisk Rytmik, et seminarium for uddannelse af rytmikpædagoger, der havde til huse i hendes hjem i Lyngby. Det var en selvejende institution, der både tilbød en treårig fuldtidsuddannelse og suppleringskurser. Seminariet blev siden statsstøttet og videreført under navnet Instituttet for Rytmik.

Ud over seminarieundervisningen og sine rytmik- og violintimer på skolen i Lyngby, holdt Gerda Bülow et utal af rytmikkurser i hele Skandinavien. Denne udstrakte aktivitet var kun mulig, fordi hun i hjemmelivet havde stor praktisk opbakning af sin mand, der virkede som lærer. Parrets søn blev en internationalt berømt koncertcellist, fra 1995 professor ved Hochschule für Musik und Theater Rostock. Strenghed og orden prægede Gerda Bülows målrettede undervisning. I modsætning til musikpædagogen Astrid Gøssel, der tog jazzmusikken til sig og inddrog den i sin pædagogik, accepterede Gerda Bülow ikke den rytmiske musik i undervisningen. Alligevel havde de to pædagoger bevægelse som undervisningsgrundlag til fælles. Også på rytmikområdet udgav hun en del undervisningslitteratur, og centralt står bogen Hvad er rytmik? fra 1972, der rummer den grundlæggende fremstilling af emnet på dansk.

Ud over arbejdet i Dansk Musikpædagogisk Forening bestred Gerda Bülow en lang række andre organisatoriske tillidshverv, bl.a. var hun formand for Danmarks Hørelæreforening 1952-67, og hun stiftede Forbundet for RMO og var dets formand 1970-78. I 1978 blev hun æresmedlem af forbundet. Gerda Bülow modtog Københavns Amts Kulturpris i 1980, og i 1969 og 1983 var hun pristager i to prisopgaver. Den første var udskrevet af Danske Arkitekters Landsforbund og drejede sig om udvikling af børns muligheder for at opleve rum og form. Den anden var udskrevet af Samrådet for Musikundervisning og vedrørte samspillet mellem skolernes obligatoriske musikundervisning og den, der gives i fritiden. Besvarelsen af førstnævnte opgave blev udgivet under titlen Børn, rum, form, 1971. Med sin tidlige forståelse af rytmikkens betydning blev Gerda Bülow en pioner inden for sit felt. Takket være sine glimrende organisatoriske evner formåede hun at etablere den formelle ramme for rytmikpædagogikkens udvikling i Danmark og skabte sig herigennem et navn i musikundervisningens historie.