Fanny Vedel

Fanny Vedel var en pioner for de offentligt ansatte kvinder. Hun kom fra et hjem, der tilhørte embedsaristokratiet. Især på moderens side var der tillige forbindelser til kunstneriske miljøer. Hun var datter af en af 1900-tallets mægtigste embedsmænd og den faktiske bærer af dansk udenrigspolitik i ca. 35 år. Peter V. var ikke kvindesagens varme støtte. Han frygtede konsekvenserne af radikale ændringer ved den bestående samfundsorden. Kun nølende bøjede han sig for datterens ønske om at tage studentereksamen, uanset at hun havde vist anlæg for matematik. Endnu vanskeligere var det for Fanny Vedel og hendes moder at overtale ham til at acceptere, at hun påbegyndte et universitetsstudium. Men hun blev dog student 1887, læste derefter matematik hos matematikeren og politikeren C.G. Andræ og studerede senere i Stockholm. 1894-96 var hun ammanuensis i matematik ved Stockholms Universitet. I 1896 blev hun assistent i Statens statistiske Bureau, forløberen for Danmarks Statistik, som siden 1879 var en af de få arbejdspladser, højtuddannede kvinder kunne kom ind på. I 1895 var Marcus Rubin med støtte fra Peter V. blevet direktør for denne institution. Her arbejdede Fanny Vedel især med socialstatiske undersøgelser. Hun blev i 1901 som den første kvinde udnævnt til inspektør ved Arbejds- og Fabriktilsynet, hvor hun virkede til 1921. Selve ansættelsessagen blev behandlet af hendes broder, den senere departementschef Henrik V., der var ansat i Indenrigsministeriet, hvorunder tilsynet sorterede.

Fanny Vedels opgaver omfattede især tilsynet med kvindeligt personale på de kbh.ske fabrikker og arbejdspladser, fx tekstilfabrikker og systuer. Tilsynet, der særligt var koncentreret om lokaler, arbejdstid og hygiejne, var med til at rette op på de dårlige forhold, kvinderne oftest arbejdede under. Opgaven var stor. Det var vanskeligt at overkomme arbejdet, også selvom Fanny Vedel med årene blev støttet af to assistenter Julie Arenholt og Ragna Schou. Antageligt derfor opgav hun embedet, inden hun fyldte 60 år. Få måneder efter, at hun var blevet fabriksinspektør, var Fanny Vedel gået ind i Kvindelig Læseforenings bestyrelse. Her udrettede hun et betydeligt arbejde med at rationalisere regnskabsvirksomheden, da hun nogle få år senere blev kasserer. Det førte dog også til, at hun trådte tilbage efter en konflikt med formanden Sophie Alberti, der ikke følte sig tilstrækkeligt informeret om Fanny Vedels initiativer. Efter at være trådt ud af statstjenesten 1921 koncentrerede hun sig især om det nordiske arbejde. Hun var således medlem af bestyrelsen for Foreningen Norden 1925-41. I samme tidsrum var hun medredaktør af Nordisk Tidskrift för Vetenskap, Konst och Industri, udgivet af Den Letterstedtska Föreningen, i hvis danske afdeling hun også var bestyrelsesmedlem og sekretær.