Ester Frandsen

Gårdmandsdatteren Ester Frandsen bevægede sig inden for det landlige, radikale og grundtvigske skolemiljø. Hun tog almindelig forberedelseseksamen og forskellige kurser i småbørnsundervisning og virkede herefter som lærerinde, først et par år på en privatskole og senere på Osted Fri- og Efterskole 1933-35. Fra 1936 var hun gårdmandskone på Skovledholm ved Lejre. Gården havde seks ansatte, som hun skulle sørge for foruden mand og børn. Vinteren 1936-37 deltog hun derfor i et madlavningskursus i Lejreegnens Husholdningsforening for at lære at holde hus med penge, tid og kræfter og give alle en rigtig kost. Det udbytterige kursus blev hendes indgang til et aktivt arbejde for husholdningssagen. Hun blev medlem af den lokale bestyrelse i 1937 og formand for den lokale husholdningsforening i 1945. Både Ester Frandsen og hendes mand var aktive i Det Radikale Venstre, og hun var medlem af Osted sogneråd 1950-58. Som lokalpolitiker beskæftigede hun sig især med børn og unge, bl.a. som formand for børneværnet. Allerede fra de sidste år af Besættelsen var hun med i Folkevirke, en nystartet tværpolitisk kvindeorganisation, stiftet af Bodil Koch, der sigtede på at gøre kvinder til aktive samfundsborgere og deltagere i landets genopbygning efter krigen. Hun deltog i højskolekurser og studiekredsarbejde, var medlem af forretningsudvalget for Folkevirke fra 1953 og var aktiv helt frem til 1992. Hun var tillige involveret i lederarbejde i Folkevirkes bedsteforældre- og børnebørnlejr 1982-91.

Ester Frandsen blev i 1952 medlem af bestyrelsen for De Samvirkende Danske Husholdningsforeninger (DSDH), fra 1954 som næstformand. Hun havde derfor både politisk erfaring og et internt kendskab til DSDHs arbejdsformer og mål, da hun i 1958 nedprioriterede sit partipolitiske arbejde og valgte at bruge mere af sin tid på arbejdet for husholdningssagen. Da foreningen Danmarks Folkelige Broderier var blevet stiftet, sad hun i bestyrelsen som DSDHs repræsentant og deltog i et omfattende arbejde med at indsamle gamle håndarbejder, som blev udstillet lokalt og nu findes på Nationalmuseet. Fra midten af 1950’erne var Ester Frandsen med i Fællesudvalget for huslig uddannelse, i perioden 1965-75 som formand. Udvalget var nedsat af en række kvinde- og husholdningsorganisationer med det formål at etablere en huslig uddannelse til brug i såvel hjem som erhverv. Hun blev involveret i oprettelsen af køkkenlederuddannelsen, der bestod i en kontraktligt sikret uddannelse i private hjem kombineret med praktik i institutionskøkkener og teoretiske kurser på husholdningsskoler. Køkkenlederuddannelsen blev startet 1963-64 og blev i 1989 godkendt af Undervisningsministeriet.

I 1966 blev Ester Frandsen formand for DSDH efter pioneren Ellen Villemoes Andersen, som hun havde haft et tæt og inspirerende samarbejde med. Hun bestred denne post til 1980. I hendes formandsperiode var landbruget inde i en voldsom strukturomlægning, præget af ny teknologi, nedlægning og sammenlægning af brug og øget urbanisering. Denne udvikling opslugte både landbrugsjord og den landbokultur, som Ester Frandsen og DSDH havde deres rødder i. Da hun startede som formand for landsforeningen, som meget bekvemt for hende havde hovedkontor i Roskilde, havde den 282 lokalforeninger og 26.800 medlemmer. Da hun sluttede, var antallet af lokalforeninger 221 og medlemstallet reduceret til 14.000. Landhusmødrenes problemer skiftede karakter, og Ester Frandsens svar herpå var at prioritere de kulturelle og samfundsmæssige sider af landbokvindernes arbejde. Effektivt husholdningsarbejde blev dog ikke mindre vigtigt i en tid, da de stadigt færre landbokvinder enten blev udearbejdende eller var mere aktivt med i det udendørs landbrugsarbejde. Forbrugerarbejdet fik dermed øget betydning også for landhusmødrene, og Ester Frandsen var medlem af Statens Husholdningsråds forretningsudvalg 1968-80 og af Forbrugerrådet 1970-81. Hun deltog også i det store arbejde i Forbrugerkommissionen 1970-77, som lagde grunden til moderne forbrugerbeskyttelse.

Ester Frandsen tog på de mange poster, hun fik igennem DSDH, et solidt tag med arbejdet for kvinders og særlig landhusmødres forhold. 1958-81 sad hun i styrelsen for Danske Kvinders Nationalråd og fulgte dermed det brede kvindearbejde i Danmark. Endvidere var hun medlem af Ligestillingsrådet 1978-81. Det internationale arbejde fyldte meget blandt hendes tillidsposter, og hun formåede at skabe gode kontakter ud over landets grænser. Hun var medlem af Danidas råd 1972-81, af styrelsen for Kvindernes Ulandsudvalg 1976-82 og af det danske udvalg under FNs fødevareorganisation FAO 1968-80. Endelig var hun repræsenteret ved den danske delegation ved FNs kvindekonference i 1980 i København

Ester Frandsen var bredt og alsidigt interesseret og engageret, og denne udvidede horisont var vigtig i organisationsarbejdet og det politiske arbejde, som ændrede sig hastigt i hendes lange aktive periode. Hendes sigte var at få kvinder og folkelige organisationer til at tage del i samfundets udvikling og hendes liv er et levende eksempel på, hvordan dette mål kan realiseres. Ester Frandsen blev ridder af Dannebrogordenen i 1980.