Faktaboks

Emmy Drachmann
Født
23. oktober 1854, Køge
Død
20. januar 1928, Roskilde
Arbejdsliv
Forfatter og oversætter
Familie

Forældre: fabrikant Frederik Leopold Culmsee (1811-95) og Nicoline Rasmussen (1818-86).

Gift 17. maj 1879 med forfatter Holger Henrik Herholdt D., født 9. oktober 1846 i København, død 14. januar 1908 i Hornbæk sogn, s. af professor Andreas Georg D. og Vilhelmine Marie Stæhr. Ægteskabet opløst 1903.

Børn: Jens Holger (1880), Svend (1881), Lisbeth (1884), død Povl (1887). Adoptivbørn: Gerda (1877).

"I Mandens Liv er Kærlighed en Sag ved Siden af; hos Kvinden er den Alt," siger Byron i Don Juan, og disse ord gjorde Emmy Drachmann til sine. Hendes bestemmelse var at være opofrende hustru for digteren Holger D., mente hun. Virkeligheden blev en anden. Hun måtte i stedet skabe sig en selvstændig karriere som oversætter, underviser, forfatter og redaktør. Emmy Drachmann voksede op med en stor søskendeflok i en velstående fabrikantfamilie og blev som purung forlovet med en brav og velhavende ung mand. Men trygheden blev kvælende, så hun brød forlovelsen og drog i 1876 ud i verden for at lære sprog og skaffe sig et levebrød. Hun slog sig ned i Hamburg hos venner af familien, var senere på en sørejse til Canada og blev derefter tysklærerinde i en engelsk præstefamilie. I Hamburg havde hun truffet Holger D., som hun havde kendt, fra hun var barn, og var blevet forelsket i ham. Men han betroede hende, at hans hjerte tilhørte en anden, nemlig hendes egen søster Polly Thalbitzer. Hun var gift og havde børn, men ville lade sig skille, havde hun sagt, og fødte ham det følgende år datteren Gerda. Sommeren 1878 modtog Emmy Drachmann imidlertid et iltelegram fra Holger D.s søster Erna Juel-Hansen: "Ulykke hændet, Holger trænger til Dem. Kom straks." Thalbitzer havde fået betænkeligheder og havde brudt forbindelsen. Nu måtte han have helet sit sårede hjerte af sin "kære Søster Emmy". Året efter giftede de sig og adopterede Gerda. Emmy Drachmann tog sig af husholdning og børn, men så det som sin egentlige hovedopgave at jævne ægtefællens vej gennem tilværelsen. "Jeg havde jo ham, der for mig betød alt ... jeg havde ikke alene Lov til, men det blev min Pligt, at leve mit Liv kun for ham!"skrev hun siden i sine erindringer.

I 1887 blev Holger D. heftigt forelsket i syngepigen Amanda Nielsen, kaldet Edith, og efter års vaklen rejste han 1892 til Hamburg for at leve sammen med hende. Emmy Drachmann, der siden beskrev denne periode af sit liv i den posthumt udgivne Edith, 1992, måtte nu forsørge sig selv og børneflokken. Hun bosatte sig nogle år i Dresden og levede af at oversætte og undervise. Det var ikke arbejde, der var hende fremmed. Hun havde hjulpet ægtefællen med at oversætte Byrons Don Juan, og hun havde selv oversat schweizeren G. Kellers storværk Den grønne Henriks Roman, 1883-84. Nu tog hun fat på oversættelser fra tysk af både tyske og russiske forfattere, bl.a. P. Kropotkins En Anarkists Erindringer, 1900, og hun oversatte værker af Henrik Pontoppidan og Amalie Skram til tysk. Atter hjemme i København var hun redaktør af Romanbladet i 1902 og nogle år senere af Dansk Familieblad. Først 1903 blev Emmy Drachmann og Holger D. officielt skilt. På det tidspunkt havde hun allerede slået sit navn fast som skønlitterær forfatter. I Tyskland var hun stødt på materiale om en af 1700-tallets celebre kærlighedshistorier, og på det grundlag havde hun i 1899 skrevet den historiske roman Grevinde Cosel og Frederik August den Stærke. I 1902 kom Villa Mackenzie, en roman om en moders besættende kærlighed til sit barn. Ingers Ægteskab fra 1910 blev en skandalesucces på grund af det slet skjulte selvbiografiske islæt. Den handler om en bundreel kvinde, der gifter sig med en fremragende, men veg forfatter, der svigter hende til fordel for andre kvinder. Romanen Mødre, 1914, var et indlæg i samfundsdebatten om kvinders vilkår, når børnene var blevet voksne. Alle Emmy Drachmanns bøger har en kvindelig hovedperson, hvis tanker og følelser er det bærende i forløbet. De kredser om kvinders liv og deres kærlighed til mand og børn. Hendes hovedværk er selvbiografien Erindringer, 1925, som dækker hendes liv fra barndom til 1883. Den skulle sætte den forhenværende ægtefælle et minde ved at fortælle om, hvilken stor person han var, men under overfladen fortælles historien om en genial og selvoptaget digter og ægtemand, hvis liv kun hang sammen på grund af en klarhovedet, kløgtig hustru. Således fik Emmy Drachmann fremstillet et kvindelivs sociale og følelsesmæssige virkelighed samtidig med, at hun fik iscenesat sit liv som en dramatisk beretning om en digterhelt og hans muse.

Beskrivelser og portrætter af Emmy Drachmann

  • Tegn. fra 1882 af P.S. Krøyer i Randers Mus., mal. fra 1882 af samme i Skagens Mus. Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Emmy Drachmann: Edith, udg. af Benedikte Alkjær, 1992. Margrethe Loerges: Drachmanns muser, 1981. Berlingske Tidende 18. november 1925.

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig