Erna Juel-Hansen var i slutningen af 1800-tallet med til at bane nye veje i takt med, at det moderne brød igennem. Hun ydede en stor oplysningsindsats i pædagogikkens, gymnastikkens og kvindesagens tjeneste, og hun var medstifter af landets første børnehave.
Desuden oprettede hun et af Københavns første gymnastikinstitutter for kvinder. Hun søgte at påvirke specielt borgerskabets kvinder til at tage bedre vare på deres krop, og hun blandede sig modigt i debatten om sædeligheden, som rasede i slutningen af 1880'erne.
Samtidig var hun oversætter af engelske trivialromaner samt af Dostojevskijs forfatterskab og skaffede sig herigennem et levebrød, så hun kunne forsørge sig selv og sine fire børn. Hun blev også forfatter og udgav i perioden fra 1881 til 1917 seks romaner og to novellesamlinger. Hun skrev desuden et par skuespil, der blev opført på henholdsvis Dagmarteatret og Casino uden at vække megen opsigt i samtiden. Det gjorde til gengæld det øvrige forfatterskab, der i første omgang mest skabte forargelse og stemplede Erna Juel-Hansen som en usædelig kvinde, men som efterhånden blev læst og anerkendt i brede kredse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.