Amanda Nielsen

Amanda Nielsen blev født i et beskedent arbejdsmandshjem på Vesterbro som den yngste af tre søstre. Da faderen kom ud for en arbejdsulykke, måtte hun tage job som syerske. Som 18-årig fik hun ansættelse som sangerinde i etablissementet Alleenberg på Frbg. til det dobbelte af, hvad hun kunne tjene som syerske. Tribunesangerinderne leverede en underholdning, der var uhyre populær i tiden, men samtidig var erhvervet omgærdet af stor offentlig forargelse og kontrol.

Efter en turné i Finland blev den slanke, askeblonde Amanda Nielsen i 1885 ansat som stjerne på Café Chantant i det nuværende Lorry. Dér mødte hun i 1887 digteren Holger Drachmann, der var gift og dobbelt så gammel som hun, og blev hans kæreste og muse. Amanda Nielsen var litterært interesseret, gik meget i teatret, og med sit demokratiske sindelag kom hun til at præge Drachmanns liv og produktion. Særlig romanen Forskrevet, 1890, er en hyldest til sangerinden, som han gav navnet Edith. Det fik tusindvis af arbejderfamilier til at opkalde deres døtre efter bogens heltinde. Da Amanda Nielsen begyndte at synge i Kisten i Tivoli var publikumsinteressen stor. Journalisten Carl Muusmann beskrev hende som et virkeligt talent, der aldrig gjorde væsen af sit forhold til den berømte digter. I 1891 forlod parret Danmark for at undgå sladderen. De slog sig ned i Hamburg, hvor Amanda Nielsen fik egen lejlighed og tjente til livets ophold som sangerinde i Skt. Pauli. Hun ville ikke være en holdt kvinde. Herefter boede de sammen i Wildhusen ved Lübeck. Amanda Nielsen oplevede nogle lykkelige år med Drachmann, indtil hun i 1897 brød forholdet på grund af digterens affære med en anden ung kvinde. Det skabte stor skandale, da Drachmann efter førsteopførelsen på Det Kgl. Teater af Vølund Smed i 1898, udbragte et leve for “den store noble Kvinde”, der havde inspireret ham til værket. København kogte af forargelse over, at en simpel tribunesangerinde var blevet hyldet på nationalscenen.

I 1898 giftede Amanda Nielsen sig med en tysk forretningsmand, Bernhard Gerlach, og fik et lykkeligt ægteskab. De bosatte sig i Hamburg, hvor hun blev boende med børnene efter mandens død. Så vidt vides, optrådte hun aldrig siden. Som ældre flyttede hun ind i byens danske asyl Stift Rosenborg og oplevede her Anden Verdenskrigs rædsler. I 1947 sendte hun alle Drachmanns breve til Det Kgl. Bibliotek, også “de slemme”, da hun ikke ønskede, at den glorie, digteren havde udstyret “Edith” med, skulle stå som hendes eftermæle. Amanda Nielsen døde 87 år gammel, men lever stadig i “Ediths” skikkelse gennem Drachmanns værker.