Else Marie Sejer Larsen og hendes yngre søster voksede op i et miljø med stærke familiemæssige bånd og en fader, der viste sine børn stimulerende tillid og forventede ansvarlighed. Selv har hun fremhævet disse forhold som grundlæggende for sit menneske- og samfundssyn. I 1951 blev hun student fra Rysensteen Gymnasium. Gymnasietiden var en øjenåbner for hende især takket være Aagot Lading, der var adjunkt og fra 1950 rektor på skolen. Det var også efter hendes råd, at Else Marie Sejer Larsen besluttede sig for lærerstudiet ved Statsseminariet på Emdrupborg (SE), hvor hendes senere mand Tage Larsen var en markant leder. Forinden havde hun først været i udlandet som au pair og en kort tid læst psykologi ved Københavns Universitet. 1958 fik hun lærereksamen med speciale i fysik og kemi. Det var dog pædagogikken, der havde hendes største interesse, og en årrække senere, i 1974, blev hun cand.pæd. fra Danmarks Lærerhøjskole. Betydningen af lærerfagets pædagogiske dimension havde hun fået demonstreret i studietiden hos skoleinspektøren ved forsøgsskolen på Emdrupborg Anne Marie Nørvig og som vikar ved Katrinedalsskolen hos Inger Merete Nordentoft.
1967 blev Else Marie Sejer Larsen adjunkt på SE. Her var hun de følgende år en drivende kraft i udviklingen af nye ledelses- og studieformer. I 1979 blev hun seminariets meget progressive rektor med kollektiv ledelse, studentermedindflydelse og en holistisk-pædagogisk politik på programmet. Som en naturlig følge af sin position i uddannelsessystemet og sit stærke engagement blev Else Marie Sejer Larsen 1976-81 formand for Det Faglige Landsudvalg for de Pædagogiske og Psykologiske Uddannelser. Hun var samtidig medlem af Sektorrådet for de Videregående Uddannelser og 1976-82 af Det Centrale Uddannelsesråd (CUR). Et af forligsresultaterne i den politiske strid 1983 om seminarienedlæggelser blev en sammenlægning af Emdrupborg og Blågård. 1984 blev Else Marie Sejer Larsen rektor ved det rekonstruerede Blågård Statsseminarium og dermed ansvarlig for gennemførelsen af integrationen. Igen i 1989/90 måtte hun påtage sig en møjsommelig integreringsopgave. Denne gang var det Jonstrup Seminarium, der skulle sammenlægges med Blågård. 1996 gik hun på pension.
Også uden for uddannelsessektoren har Else Marie Sejer Larsen været aktiv. Hun var Det Etiske Råds første og meget energiske formand 1988-94. Hun stod her som garant for en nuanceret debat og styrede den med kyndig hånd. Rådets første opgave var at udarbejde en redegørelse og skabe offentlig debat om dødskriteriet. Efterfølgende kom genetikken i fokus. Rådets aktivitet var høj i hendes formandstid, således publiceredes mere end 30 større redegørelser og debatoplæg. 1990 modtog hun Kvinde-Prisen, der uddeltes i anledning af 75-året for danske kvinders valgret. I de senere år har hun interesseret sig for meditation med basis i Sahaj Mag (den naturlige vej). Else Marie Sejer Larsen har i sit faglige virke fastholdt den menneskelige dimension i akademiseringen af læreruddannelsen. Politisk har hun befundet sig til venstre for midten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.