Faktaboks

Else Margrethe Gardelli
Født
7. december 1922, Odense
Død
27. februar 1971, København
Arbejdsliv
Sanger
Familie

Forældre: arbejdsmand Jeppe Johannes Jeppesen (1898-1961) og Mary Petra Jensen (1899-1994).

Gift 28. december 1957 med kapelmester Lamberto G., født 8. november 1915 i Venezia, Italien. Ægteskabet opløst 1962.

Børn: Filippo Giovanni Orfeo (1958).

G.A. Rossini komponerede oprindelig Rosinas berømte rolle i Barberen i Sevilla for en mezzosopran med en fuldt udviklet koloraturteknik. Men stemmetypen gik af mode, og rollen blev i eftertiden som oftest sunget af en høj koloratursopran. Med Else Margrethe Gardelli fik Det Kgl. Teater en mezzosopran, der yderst målbevidst tilegnede sig den virtuose teknik. Hun fik i 1956 et afgørende gennembrud i Rosinas rolle, og året efter satte teatret med henblik på hende Rossinis Askepot på spilleplanen. Resultatet blev en triumf for Else Margrethe Gardelli.

Som purung gik Else Margrethe Gardelli til klaverundervisning i Odense uden ambitioner om en professionel musikerkarriere. Men da operasangeren Frans Andersson engang hørte hende synge, opfordrede han hende til at søge optagelse på Musikkonservatoriet. Her havde hun klaver som hovedfag og sang som bifag. I Dora Sigurdsson fik hun en sanglærer, der kendte den klassiske bel canto-teknik til bunds, og som udviklede hendes stemmemidler i retning af den næsten glemte mezzokoloratur. I 1950 tog hun diplomeksamen i sang, hvorefter hun gennemgik Opera-Akademiet. Fra 1953 og til sin tidlige død af kræft var hun fast tilknyttet nationalscenen. Hun begyndte som den gæve Nancy i Brittens Albert Herring, en rolle, der klædte hende, og som hurtigt førte flere opgaver med sig. Hun havde den rigtige stemmeklang og den frie højde til Mozarts mørke sopranroller, pagen Cherubino i Figaros bryllup og Dorabella i Così fan tutte. Andre mindre roller var Siebel i Faust og hyrdedrengen i Tosca. Med Rosina kom så det afgørende gennembrud.

Else Margrethe Gardelli var uhyre flittig. Hun udtalte engang, at når “almindelige” mennesker kunne arbejde mange timer daglig, så kunne hun ikke indse, hvorfor en sanger ikke burde gøre ligeså. Hun var derfor sjældent godt forberedt til titelrollen i Askepot, som kom op i 1957. Operaen havde ikke tidligere været opført herhjemme, især fordi udfaldet står og falder med udførelsen af Askepots krævende parti. Else Margrethe Gardelli klarede alle vanskeligheder med bravur. Særlig stærkt i erindringen står den store slutarie, som hun fremførte med glitrende koloraturer og stor brillans. Samme år giftede hun sig med den italienske dirigent Lamberto G., der 1955-61 ofte arbejdede i Danmark. Sammen med ham og Ungarns radioorkester indspillede hun en nu næsten uopdrivelig lp-plade med italienske 1700-talsarier samt Mozart- og Rossiniarier. Pladen er antagelig fra omkring 1962, og den er et smukt monument over Else Margrethe Gardellis sangkunst. På cd-antologien Stjernestunder fra Det Kgl. Teater kan man beundre hendes virtuose aflevering af La Scaramouches koleraturarie fra Poul Schierbecks Fête galante. Ellers er det kun enkelte småsange og operettenumre fra Farinelli, som er tilgængelige på plade, hvortil kommer en live-optagelse af hendes udførelse af hyrdedrengens rolle i Wagners Tannhäuser ved festspillene i Bayreuth 1962. Det var den tyske operainstruktør W. Wagner, der under en gæsteinstruktion på Det Kgl. Teater havde hørt Else Margrethe Gardelli og opfordret hende til at synge det lille, men vigtige parti. En del af det synges helt uden ledsagelse af instrumenter, og hendes rene stemme med dens mørke timbre og lette højde var ideel i partiet. Uden at være nogen stor skuespiller havde hun en egen ynde på scenen. I 1965 fik hun en ny stor Rossinirolle i Italienerinden i Algier. Hun optrådte også på Drottningholms Slotsteater i Stockholm i Mozarts La finta semplice.

Som koncertsangerinde var Else Margrethe Gardelli yndet, og hun medvirkede ved adskillige oratorieopførelser, bl.a. i værker af G. Carissimi og Händel. På tv fik hun succes med sin fremstilling af den dejlige, elskovsglade urmagerkone i Ravels komiske opera L’heure espagnol. Danmarks Radio benyttede hende ret flittigt, ofte sammen med Kirsten Hermansen. De to sangerinders stemmer passede i sjælden grad sammen, hvad bl.a. deres sammenspil som søstrene i Così fan tutte og i titelrollerne i E. Humperdincks Hans og Grete, begge på Det Kgl. Teater, viste på smukkeste måde. Else Margrethe Gardelli modtog Elisabeth Dons’ Mindelegat 1963 og Tagea Brandts Rejselegat 1968.

Beskrivelser og portrætter af Else Margrethe Gardelli

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Politiken 9. oktober 1956, 28. februar 1971.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig