Faktaboks

Ellen Schepelern
Ellen Rafn Schepelern
Født
13. februar 1876, Porsgrund, Norge
Død
28. oktober 1937, Viborg
Arbejdsliv
Filantrop og missionær
Familie

Forældre: bankbogholder Peter Karenius Wright (1832-1911) og Laura Valentine Henriette Rafn (1840-90).

Gift 23. april 1895 med stiftsprovst Frederik Christian Georg S., født 7. april 1868 i Kirke Helsinge sogn, død 6. februar 1936 i Viborg, s. af provst Georg Sophus Frederik S. og Louise Magdalene Laub.

Børn: Georg (1896), Laura Susanne (1898), Louise Magdalene (1899), Marie Magdalene (1901), Julie Frederikke Christiane Elisabeth (1909), Marie Margrethe (1917).

Ellen Schepelern
Norskfødte Ellen Schepelern ydede fra begyndelsen af 1900-tallet og 30 år frem en stor filantropisk indsats. Hun grundlagde Kvindehjælpen (senere Jysk Børneforsorg) og havde ved sin død i 1937 oprettet fem hjem og en husholdningsskole. Foto fra 1916.
Ellen Schepelern
Af /Den Gamle Bys billedarkiv.
Strygestuen på Kvindehjemmet
I 1906, da den offentlige prostitution blev afskaffet, og et stort antal prostituerede dermed var uden hjem og arbejde, tog Ellen Schepelern de første skridt til Kvindehjælpen. På gade- og beværtningsmission talte hun med de unge prostituerede. Hun ønskede at skaffe kvinderne ud på arbejdspladserne, men dårlige erfaringer medførte, at projektet blev ændret til beskyttede arbejdspladser for syning, vask og vævning. Efterhånden opstod behovet for, at kvinderne kunne få et sted at bo. I 1910 købte Kvindehjælpen en ejendom i Banegårdsgade 19 i Aarhus. Her ses strygestuen på Kvindehjemmet. Foto fra ca. 1912.
Af .
Breidablik Optagelseshjem
I 1915 oprettede Kvindehjælpen Breidablik Optagelseshjem i Skåde for 25 af de yngste piger. Man lejede tillige 22 tønder land, så pigerne kunne deltage i havearbejdet. Lignende hjem blev oprettet i bl.a. Aabenraa, Viby og Elev. I 1929 blev Viborg Husholdningsskole indviet. Foto fra 1931.
Af /AarhusArkivet.dk.
Licens: CC BY 4.0

I 1893 flyttede den norskfødte Ellen Schepelern til Danmark, hvor hun kom i huset i Gislev Præstegård på Fyn. Her mødte hun sin kommende ægtefælle præsten Frederik S., som hun giftede sig med to år efter. Hermed blev hun del af en familie, der var endog meget centralt placeret i de vakte kbh.ske kredse, der sammenknyttede frelse og socialt arbejde. Svigerfaderen Georg S. havde været med til at stifte menighedsplejerne i København, ligesom han var overdirektør for de Massmannske søndagsskoler, hvor man samlede kvinder til opbyggelse og undervisning. I 1905 blev ægtefællen kapellan ved Vor Frue Kirke i Århus, hvortil familien flyttede med deres fire børn. Året efter tog Ellen Schepelern de første skridt til det, der senere skulle blive kendt som Kvindehjælpen (KH), og som med årene udviklede sig til et storstilet foretagende med mange institutioner.

I 1906 blev den offentlige prostitution afskaffet, og et stort antal prostituerede var dermed uden hjem og arbejde. Sammen med en ældre diakonisse, der kendte byens dunkle sider gennem flere års sygeplejegerning, begyndte Ellen Schepelern at tage på gade- og beværtningsmission. Hun talte med de unge prostituerede, uddelte bøger og andet og fik efterhånden tilknyttet flere medhjælpere. De første 300 kr., som der var behov for, tog hun fra sit eget husholdningsregnskab. En bestyrelse for KH blev 1906 nedsat med Ellen Schepelern som formand. Foruden den toneangivende kbh.ske filantrop Thora Esche bestod bestyrelsen af præster, deriblandt ægtefællen, og gode, troende kvinder fra borgerskabet. Det var et krav, at man skulle være omvendt for at være med. Bestyrelsen var først en århusiansk afdeling af foreningen Magdalenehjemmet, som var tilknyttet Esches institution af samme navn. Ellen Schepelern havde ligesom Esche frelsen som udgangspunkt for det sociale arbejde, men til forskel fra Esche og andre filantroper fra slutningen af 1800-tallet var Ellen Schepelern også politisk engageret. Hun havde levet hele sit liv med folkestyret, var liberal og ønskede statens sociale udgifter nedbragt. Som en konsekvens af sit synspunkt frasagde hun sig i 1920’erne en statsstøtte på 30.000 kr for at støtte Venstreregeringens spareplaner. Efterfølgende brugte hun den udviste solidaritet i sin indsamlingspropaganda. Allerede i 1908 var det kommet til et brud med Esche. Fra begyndelsen havde aftalen været, at KH kun måtte samle ind i Århus. Men det blev et problem, da der kom stramninger fra politisk hold, især fra Socialdemokraterne, der vendte sig mod en sammenblanding af kristeligt og socialt arbejde. Vejene mellem de to foreninger skiltes, og Esche trak sig ud af bestyrelsen.

Det var og vedblev at være et stort arbejde at skaffe midler. I starten havde KH lejet sig ind forskellige steder og indrettet arbejds- og opholdsstuer. Ellen Schepelern ønskede at skaffe kvinderne ud på arbejdspladserne, men dårlige erfaringer medførte, at projektet blev ændret til beskyttede arbejdspladser for syning, vask og vævning. Efterhånden opstod behovet for, at kvinderne kunne få et sted at bo. 1909 udsendte Ellen Schepelern derfor en opfordring til danske præstekoner om at samle midler ind. For pengene købte KH i 1910 en ejendom i Banegårdsgade, og allerede året efter måtte man leje yderligere en ejendom for at modsvare presset. Tillige lejede foreningen sig ind i stuehuset til Åbygård i Åbyhøj og 1912 i Villa Skovlund i Viby. 1912 fik KH tilladelse til en landsindsamling, som gav 50.000 kr. Århus kommune stillede en grund til rådighed, og der byggede KH Katrinebjerg, et optagelseshjem for 40 unge piger, der blev indviet 1914. Sigtet var at forebygge ud fra en viden om, hvor trange kår store piger kunne have i dårlige hjem: “De kan opleve, at der bliver kastet med Økse efter dem, eller det der er værre.” I 1915 oprettedes Breidablik Optagelseshjem i Skåde for 25 af de yngste piger. Man lejede tillige 22 tønder land, så pigerne kunne deltage i havearbejdet.

I 1916, da Ellen Schepelern flyttede med sin ægtefælle til Slagelse, holdt hun op med at deltage i det praktiske arbejde med natmission, besøg på hospitaler og arresthuse. Hun fortsatte dog arbejdet som formand fra sin nye bopæl. Samme år førte en ny landsindsamling, der gav 121.000 kr til, at foreningen kunne købe Breidablik Optagelseshjem og den tidligere højskole i Elev, der blev hjem for 30 piger. Den tredje landsindsamling 1919, der indbragte 241.000 kr, førte to år efter til erhvervelsen af en smuk villa ved Åbenrå. Her blev Genner Pigehjem indrettet for 25 unge piger, da den stærkt nationalsindede Ellen Schepelern følte det som sin pligt at gøre noget for Sønderjylland efter Genforeningen 1920. I 1921 købte KH Sichar i Viby af Diakonissestiftelsen, og herud flyttede man pigerne fra optagelseshjemmet i Elev. Ejendommen i Elev blev i stedet indrettet til mødre- og spædbørnshjem for “førstegangs forførte” samt redningshjem for prostituerede. Ellen Schepelern havde allerede længe indset det skadelige i, at kvinder ikke kunne være sammen med deres spædbørn. Hermed blev grunden lagt til, at foreningen tog børneforsorg op som et nyt område.

I alle de hjem, Ellen Schepelern oprettede, havde huslig uddannelse en central plads. Tanken var, at kvinder først og fremmest skulle oplæres til at blive mødre, hustruer og husmødre. 1929 blev Viborg Husholdningsskole indviet. Ellen Schepelern var selv flyttet til Viborg 1923 i forbindelse med ægtefællens udnævnelse til stiftsprovst. Skolen fik en del vanskeligheder og måtte lukke et par år i 1930’erne, hvor den økonomiske krise var begyndt at slå igennem. Ud over at skaffe midler og bygninger var Ellen Schepelern involveret i arbejdet med at ansætte medarbejdere. De skulle være af den rette støbning, personligt frelste og forstå, at Ellen Schepelern ikke tolererede brugen af tvangsmidler på sine hjem: “Livet i Hjemmene maa forme sig frit som i et virkeligt Hjem ... Tugt avler Trods.” Gang på gang påpegede hun over for værgerådene, der var blevet oprettet 1905, at jo før børn kom under ordnede forhold, des større var chancen for at redde dem. Undertiden påtog Ellen Schepelerns personlige sekretær sig forstanderposten på et hjem, når en ændring var påkrævet, det gjaldt bl.a. Edel Liisberg og Marie Salomonsen.

Med stor administrativ dygtighed byggede Ellen Schepelern videre på Esches idéer, selvom vægten forskød sig til et ønske om at gøre kvinder egnede til et liv i samfundet. Ellen Schepelern opdelte pigerne og kvinderne efter alder og formåen og tog dermed hensyn til den enkeltes egenart. Da det forebyggende arbejde var vigtigt for hende, kom arbejdet efterhånden til at koncentrere sig om børnene. En del af Ellen Schepelerns grundholdninger er stadig bærende i det sociale arbejde på disse felter. Som person var hun et mildt og yndigt menneske, rund og vidtfavnende, uden at fornægte sit aristokratiske sind. Livet igennem talte hun norsk med høj, klingende stemme. Hun, der ellers var net og sirligt klædt, skiftede til simpelt tøj, når hun gik på natmission. Med sin stædige insisteren var hun frygtet, og ikke så få velhavende borgere skyndte sig rundt om hjørnet, når de så hende. Hun slog sig gerne ned en hel dag i indenrigsministerens forkontor, slippe skulle han ikke. Ti børnefødsler, hvoraf fire børn døde som spæde, sukkersyge, en stram økonomi og et usædvanligt arbejdspres samt tabet af en voksen søn blev vejet op af hendes glødende engagement og gode ægteskab. I familien sagde man, at Ellen Schepelern var lavet af ægte, norsk granit. Ved sin død i 1937 havde hun oprettet fem hjem og en husholdningsskole.

Ellen Schepelern var en stærk grundsten i KH, der 1950 skiftede navn til Jysk Børneforsorg. Selvom tiden har overhalet Ellen Schepelerns tro på det betimelige i, at alle kvinder har behov for huslig uddannelse, arbejder foreningen stadig med familien som fundament og ud fra forestillingen om det enkelte menneskes selvforvaltning. Ellen Schepelern modtog 1922 Fortjenstmedaljen i guld.

Beskrivelser og portrætter af Ellen Schepelern

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek, Jysk Børneforsorg/Fredehjem.
  • Jysk børneforsorg 1906-1981, 1981. Børnesagens Tidende 20/1937.
  • Jysk Børneforsorg/ Fredehjems arkiv i Rigsarkivet (tidligere Erhvervsarkivet) og i Ellengården, Århus.

Tilknytning til organisationer

  • Kvindehjælpen (se Magdalenehjemmet og Jysk Børneforsorg)
  • Katrinebjerg
  • Breidablik Optagelseshjem
  • Genner Pigehjem
  • Viborg Husholdningsskole

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig