Ellen Hartmann

Ellen Hartmann var en stilfærdig og beskeden, men meget engageret formidler af svensk sprog og kultur. Hun voksede op i et københavnsk borgerligt hjem præget af stor optagethed af kunst og omgang med kunstnere. Efter studentereksamen fra Ingrid Jespersens Skole 1913 studerede hun på Københavns Universitet, hvor hun 1923 blev cand.mag. i dansk, latin og fransk. 1924-41 var hun lærer ved Nørre Gymnasium. Fra 1929 var hun tillige ansat ved Danmarks Lærerhøjskole, 1961-65 som lektor, og frem til 1967 underviste hun i svensk ved Lærerhøjskolens årskurser. 1929-40 var hun desuden tilknyttet den svenske skoleradio som dansklærer. Ellen Hartmann begyndte tidligt at arbejde sammen med den svenskfødte Valfrid Palmgren Munch-Petersen, der var lektor i svensk ved Københavns Universitet. Samarbejdet førte bl.a. til, at hun blev lærer i dansk for kronprinsesse Ingrid, da denne i 1935 kom til Danmark, en opgave, hun løste med stor dygtighed.

Sammen med Munch-Petersen udgav Ellen Hartmann i 1939 en lille Svensk-dansk Ordbog, der siden er kommet i adskillige oplag. Den efterfulgtes af Farlige Ord og lumske Ligheder i Svensk og Dansk, 1944. De to filologers fælles hovedværk er den store Svensk-dansk ordbog, 1954, der er kommet i tre udgaver og fortsat trykkes i nye oplag. Ordbogen lægger hovedvægten på det skønlitterære sprog, men den medtager desuden dagligdags og slangagtige ord, hvis de optræder i trykte tekster. Også Ellen Hartmanns øvrige pædagogiske forfatterskab i form af en kortfattet svensk sproglære, læsestykker til undervisningsbrug og teksthæfter til undervisning i dansk og svensk radio blev til i samarbejde med Munch-Petersen. Derudover har Ellen Hartmann oversat en række svenske bøger, bl.a. af den feministiske journalist og forfatter Elin Wägner, og hun har anmeldt svensk litteratur i Aalborg Stiftstidende. Hun var medlem af Kvindelige Akademikeres bestyrelse 1922-25 og i en lang årrække bestyrelsesmedlem i Svenska Föreläsningsföreningen i København

Ellen Hartmanns pædagogiske virksomhed var centreret om at skabe bedre betingelser for svensk-dansk forståelse ved undervisning, ved at tilvejebringe sproglige hjælpemidler og ved at oversætte svensk litteratur. Hun og Munch-Petersen supplerede gennem deres livslange samarbejde hinanden ved at have udgangspunkt i hvert sit sprog, men det er vanskeligt at udrede, hvem der har ydet hvad til ordbogsarbejdet. Som personer var de modsætninger. Munch-Petersen var udadvendt, socialt engageret og kendt som en fremragende taler. Ellen Hartmann var ifølge sin mest kendte elev, kronprinsesse Ingrid, stilfærdig og tilbageholdende som lærer, og hun huskes i det hele taget som en til det yderste reserveret og næsten sky person. Hendes forkærlighed for alt svensk førte til, at hun også engagerede sig i Svenska Gustafskyrkan i København, hvor hun var et meget aktivt medlem af menigheden. Ellen Hartmann var en dansker, der fandt sin livsopgave i formidling af svensk sprog, og som følte sig hjemme i svensk kultur, symbolsk udtrykt i at hun ved visse lejligheder optrådte i den traditionelle dragt fra Leksand. Hun modtog Tagea Brandts Rejselegat 1943, blev 1954 ridder af Dannebrogordenen og fik tildelt den Svenske Vasa Orden.