Den svenskfødte Ella Heiberg blev uddannet på Stockholms musikkonservatorium, hvor hun på grund af sin omfattende musikalitet blev betragtet som vidunderbarn. Hun studerede klaver, sang, musikhistorie og kontrapunkt, og allerede som ganske ung løste hun kompositionsopgaver med forbløffende modenhed og originalitet. Nogle af hendes smukkeste sange stammer fra elevtiden på konservatoriet. Ella Heiberg havde fra sin tidligste barndom interesse for det danske sprog og for danske vers og eventyr. Det faldt derfor naturligt, at København blev hendes første rejsemål i 1913 efter konservatorietiden. Her gav hun en koncert i marmorhaven i Palace Hotel med sange af C.M. Bellman og G. Fröding, og senere spillede hun Anna i A. Randels syngespil Värmlänningarna i Dyrehaven. En aften besøgte hun privat Lorry Feilbergs litterære kabaret i Allégade. En gæst opfordrede hende til at give et par Bellman-numre, og denne uskyldige spøg ændrede Ella Heibergs liv. Hun opgav en planlagt studierejse til Paris, skrev kontrakt med Feilberg og levede herefter som kabaretkunstner.
Når man ser på Ella Heibergs repertoire, kan man få indtryk af en vis kunstnerisk begrænsning. Hun havde ingen satiriske viser eller dramatiske sange, og hendes foredrag savnede den tvetydighed, der karakteriserede stilen i samtidens tyske kabaretter. Hendes speciale var den lille, sentimentale sang, foredraget med en livsglad og rørende tone. Hun var øjeblikkets kunstner, der hævede det sødladne til individualiseret menneskelighed. Personlig udstråling og atmosfære skabte en særlig stemning, specielt når hun akkompagnerede sig selv ved klaveret. Stemmeteknikken er overgået af mange, men Ella Heiberg bevægede og havde en naturlighed i foredraget og en særlig magt over publikum. Hun hævede den danske kabaret fra simpel underholdning til en særlig kunstart. Ella Heiberg fik sine viser udgivet, og hun komponerede og dirigerede selv en kantate, der blev opført ved Det Kvindelige Velgørende Selskabs 100-års fest i 1915. Sommeren 1917 medvirkede hun i Tivoli Revyen sammen med den svenske revykonge E. Rolf, som hun havde turneret med i Sverige, ligesom hun også var med i Frede Skaarups overdådige Scalarevyer i årene 1922, 1923 og 1925. Her i de brølende 1920’ere var hun tillige med i Josephine Baker-revyen på Dagmar Teatret, og 1930 sang hun H.C. Andersen-sange i 5 Damer og 6 Herrer på Betty Nansen Teatret. Det følgende år skrev hun musik til Poul Henningsens Pæn og høflig på Riddersalen. I 1920’erne turnerede hun desuden mellem de danske provinsbyer sammen med skuespilleren Holger Gabrielsen og i 1930’erne sammen med Liva Weel. Ella Heiberg medvirkede i Weels opsætning af En Buket Kvinder i Tivoli i 1941, og 1947 var hun med i en moderniseret udgave af Ludvig Holbergs Maskarade på Frbg. Teater. 1948-50 havde hun sin egen kabaret Blue Star i København
Mange af Ella Heibergs kompositioner er glemte i dag, men nogle har overlevet og spilles stadig, fx Valse viennoise, 1928 og Københavnervals, 1929. Anemoner i November, 1944, der havde tekst af Susanne Palsbo, blev meget populær. Det samme gjorde Naar Kastanjen staar i Blomst paa Raadhuspladsen og Mødes og skilles. Ella Heiberg har desuden komponeret nogle få klassiske værker, således kendes der en violinromance fra 1915 og en balletsuite fra 1950.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.