Susanne Palsbo

Susanne Palsbo blev student fra Ingrid Jespersens Skole 1924 og tog året efter filosofikum ved Københavns Universitet. Derefter gennemførte hun i nogle år tegne- og musikstudier og var 1926 i en kort periode medlem af revyensemblet Co-Optimisternes første trup. Teaterinteressen dyrkede hun sporadisk senere hen, således medvirkede hun 1944 i C. Hostrups komedie Genboerne samt i talrige medarbejderrevyer ved de blade, hvor hun var ansat.

1929-30 havde Susanne Palsbo sit første journalistiske job som redaktionssekretær ved det konservative kvindeblad Vore Damer, hvorefter hun 1930-33 var medarbejder ved ugebladet Ude og Hjemme. I årene 1933-43 arbejdede hun ved det konservative dagblad Dagens Nyheder, fra 1936 Nationaltidende, hvor hun opdyrkede sit alsidige journalistiske talent. Det var imidlertid hendes usædvanligt velskrevne causerier og vers under signaturen Susanne, der slog hendes navn fast. Især de daglige causerier under den faste titel Susanne skriver, illustreret af Ebbe Sadolin, blev en københavnsk institution. Her blev tonen slået an for det moderne borgerskab og ganske særlig for de yngre selvstændige kvinder, der var de genkommende hovedpersoner i de forskellige episoder. Gennem yndefulde beskrivelser af hverdagen med dens glæder og mindre besværligheder skabtes et helt lille univers af moderne takt og omgangstone. Præget af ubekymrethed og konfliktløshed udsprang af Susanne Palsbos tro på, at problemer lod sig løse med sund fornuft og venlighed kombineret med kultiveret optræden. I 1943 flyttede hun fra Nationaltidende til Berlingske Tidende. Begge blade var konservative, men hvor Nationaltidende var det ideologisk markante organ for det erhvervsdrivende borgerskab, var Berlingske Tidende førende i kraft af sin langt bredere appel og mere velfunderede økonomi. En så markant journalistisk skikkelse som Susanne Palsbo var en værdifuld erhvervelse for avisen, hvor hun forblev ud over sin delvise pensionering i 1974. Susanne skriver fortsatte i Berlingske Tidende, også her illustreret af Sadolin, ligesom de daglige vers, der belyste og kommenterede døgnet.

Sideløbende med journalistikken udgav Susanne Palsbo en lang række bøger, og udvalg af hendes causerier blev udgivet under titlen Susanne skriver i 1937, 1952, 1953 og 1969. I 1944 skrev hun til avisen føljetonromanen En Pryd for enhver Familie, der samme år blev udgivet som bog. Endvidere var hun forfatter til flere bøger om kongehusets medlemmer, bl.a. Familien Kronprinsen, 1942, Dronning Alexandrine, 1949, Saadan bor Kongen, 1953, Kongens hverdag, 1957, og Prinsesse Margrethe, 1958. Også en række kogebøger samt bøger med praktiske råd og vink udarbejdede hun, bl.a. Opfindsomhed i en Krisetid, 1943, med opskrifter og råd til rationeringstiden under Besættelsen, Susanne har gæster, 1966, og Susannes bog til de nygifte, 1967. Dertil kom en række oversættelser af bl.a. sangtekster. Adskillige af hendes bøger blev oversat til fremmede sprog, især bøgerne om kongehuset og kogebøgerne. Susanne Palsbo havde desuden en række tillidshverv. 1940 og igen 1947-53 var hun medlem af bestyrelsen for Københavns Journalistforbund, 1947-49 som næstformand. 1965-78 var hun medlem af Frbg. kommunalbestyrelse for Det Konservative Folkeparti. Endvidere var hun bestyrelsesmedlem for flere sociale institutioner, især børnerekreationshjem. Hun blev tildelt Dansk Røde Kors’ Mindetegn for krigshjælpearbejde 1939-45 og i 1954 udnævnt til ridder af Dannebrogordenen.