Faktaboks

Elisa Petersen
Elisabeth Amalie (Elisa) Petersen
Født
3. januar 1876, Århus
Død
7. september 1932, København
Arbejdsliv
Kommunalpolitiker, kvindesagsforkæmper, landstingsmedlem og lærer
Familie

Forældre: stationsforstander Hans Ludvig Schjellerup Parelius (1853-1930) og Amalie Marie Bendixen (1843-95).

Gift 25. april 1902 med sagfører Jacob Oluf Severin P., født 31. december 1866 i Næstved, død 27. maj 1928 samme sted, s. af sadelmagermester Peter Thorvald P. og Laura Petrea Cathrine Larsen.

Elisa Petersen tog almindelig forberedelseseksamen og begyndte at studere ved Polyteknisk Læreanstalt, hvortil hun fik adgangseksamen i 1899. Hun afbrød dog hurtigt studierne for 1899-1902 at arbejde som lærerinde ved en pigeskole i Næstved. Her traf hun sin kommende ægtefælle, der ligesom hun selv var politisk og fagligt engageret. Hun opgav sit arbejde ved giftermålet, men da kvinderne første gang deltog i de kommunale valg i 1909, blev hun valgt ind i Næstved byråd for Venstre og sad der til 1921. Ikke mindst under krigen gjorde hun her en stor praktisk indsats med oprettelse af folkekøkkener og andre kriseforanstaltninger. Også i sin partiorganisation var hun aktiv. I 1915, da kvinder fik stemmeret til Rigsdagen, og partierne begyndte at give plads til dem, blev hun medlem af bestyrelsen for Næstvedkredsen og af hovedbestyrelsen for Det Sjællandske og Bornholmske Venstre. Hun bestred disse tillidsposter til henholdsvis 1929 og 1922.

Allerede i 1907 var Elisa Petersen medstifter af Dansk Kvindesamfunds (DK) kreds i Næstved, i 1909 blev hun valgt ind i hovedstyrelsen, i 1916 til distriktsformand for Sjælland. Hun gjorde straks et stort arbejde for styrkelsen af landsorganisationen og samarbejdet mellem de lokale kredse. Som formand for et udvalg, der skulle tilvejebringe en ensartet forretningsgang i distrikterne, fik hun i 1911 vedtaget et forslag, som viste sig at give gode muligheder for organisationens videre udvikling. Derudover beskæftigede hun sig i sine første år i DK særligt med børnesager, bl.a. arbejdede hun for at enker med børn kunne få samme bidrag som andre enlige mødre. Et udvalg, der skulle undersøge denne sag, blev nedsat 1910 efter et stort forarbejde af Elisa Petersen, og 1913 lykkedes det at få forslaget gennemført ved lov. Senere blev hun formand for DKs børneudvalg, der på sin dagsorden havde oprettelse af flere vuggestuer, børnehaver og fritidshjem samt embedslægetilsyn med børn i pleje og i private hjem.

Elisa Petersens interesse for børn og skole førte til, at hun som den første kvinde blev indvalgt i en skoledirektion, nemlig Tybjerg herreds, hvor hun havde sæde 1921-29. At Præstø amtsråd udpegede hende, må ses som en påskønnelse af hendes store indsats på det kommunalpolitiske område. Ved rigsdagsvalgene i 1918 engagerede Elisa Petersen sig i at få kvinder opstillet og mobilisere de kvindelige vælgere. Resultatet blev en stor skuffelse for kvindesagen, idet kun fire kvinder opnåede valg til Folketinget, fem til Landstinget. I den efterfølgende diskussion markerede Elisa Petersen sig stærkt som tilhænger af, at kvinderne skulle forblive i de eksisterende politiske partier. Hun ville ikke satse på rene kvindepartier, som hendes gode ven, redaktør af DKs blad Kvinden og Samfundet Gyrithe Lemche foreslog. Lemche kom i mindretal og måtte nedlægge sit hverv som redaktør. Alligevel forblev Elisa Petersen og Lemche nære venner resten af livet. I 1924 påtog Elisa Petersen sig hvervet som landsformand for DK, en post, hun beklædte til 1931. Som formand var hun klog, myndig og højt respekteret. Hun havde gode leder- og forhandlingsevner og kunne uden at tabe de langsigtede mål af syne sikkert bedømme, hvad der var opnåeligt i situationen.

I 1928 blev Elisa Petersen valgt ind i Landstinget, og da hendes mand tidligere på året var død, flyttede hun til København Også i Rigsdagen skabte hun hurtigt respekt om sin person. Hun videreførte i det politiske virke sin konsekvente ligestillingslinie og arbejdede for den praktiske gennemførelse af loven fra 1919 om lige løn til kvinder og mænd inden for det offentlige og loven fra 1921 om lige adgang til offentlige stillinger og hverv. Disse love blev ofte forsøgt udhulet ved undtagelsesbestemmelser, og Elisa Petersen protesterede fx over særbehandling af kvindelige lærere og udelukkelse af kvinder fra præstegerningen, ligesom hun argumenterede mod bestemmelser i en ny næringslov 1931, der udelukkede gifte kvinder fra at få eget næringsbrev, hvis deres mand havde et. Ægteparret Fredrik og Matilde Bajers motto “Lige Ret for Mand og Kvinde. Hun tjene ham, han tjene hende,” havde Elisa Petersen gjort til sit, og i overensstemmelse hermed søgte hun samtidig at fremme forståelsen for kvinders betydning i hjemmet og skabe bedre vilkår for husmødre. I 1931 var hun sit partis ordfører i spørgsmålet om statsstøtte til husholdningsskoler, og hun blev formand for det udvalg, der behandlede sagen. Det var en sag, som lå kvindeorganisationerne stærkt på sinde, og det lykkedes Elisa Petersen at formidle et samarbejde mellem Landstingets kvinder på tværs af partiskel, således at de alle varmt gik ind for forslaget. Elisa Petersen bakkede også op om oprettelse af en akademisk husholdningsuddannelse, hvad der dog først blev realiseret med Specialkursus for Husholdning ved Århus Universitet 1945.

Trods en fremskridende kræftsygdom forblev Elisa Petersen i Landstinget til sin død i 1932 og passede med viljestyrke og pligtfølelse sin post til det sidste. Hun var en af sværvægterne i den første generation af kvinder, som havde mulighed for uddannelse og politisk indflydelse. Hun havde en sjælden evne til at forene kvindesag og partipolitik på en harmonisk måde og fik ved sit eksempel stor betydning for diskussionen om, hvordan kvinder skulle engagere sig politisk. Elisa Petersen, der selv havde et wienerbarn i pleje, modtog en orden fra Østrigs Røde Kors for sin indsats for børn fra det krigshærgede land.

Beskrivelser og portrætter af Elisa Petersen

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek, Kvindehistorisk Samling.
  • Aagot Lading: Dansk Kvindesamfunds Arbejde gennem 25 Aar, 1939. Kvinden og Samfundet 14/1932.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig