Dyveke Helsted

Dyveke Helsted nedstammer fra slægter, hvori der har været flere markante kulturpersonligheder, bl.a. forfatterinden Friederike Brun og Arnold Krog, der var leder af Den Kgl. Porcelainsfabrik i slutningen af 1800-tallet. I 1938 blev Dyveke Helsted student fra N. Zahles Skole, hvorefter hun studerede kunsthistorie ved Københavns Universitet og blev mag.art. i 1951. I løbet af studietiden udgav hun sammen med Merete Bodelsen Fransk Kunst, 1943, en bibliografi over forbindelsen mellem dansk og fransk kunst, ligesom hun sammen med J.V. Lind oversatte den italienske forfatter G. Vasaris Berømte Renaissancekunstneres Levned, 1945. 1951-54 var hun dels medarbejder ved Statens Kunsthistoriske Fotografisamling og dels ved Arkiv för dekorativ konst i Lund. I 1954 blev hun udnævnt til inspektør ved Thorvaldsens Museum, og 1963-89 var hun museets direktør. Langt størstedelen af hendes professionelle og faglige virke har således været knyttet til Thorvaldsens Museum, og hendes indsats har været af uvurderlig betydning for museets status, drift og renommé. I sin tid som direktør gennemførte hun i starten af 1970’erne en renovering af museets kælderetage, således at den kunne anvendes til skiftende særudstillinger. Hensigten var dels at vise i sig selv interessante udstillinger, og dels at sætte museets permanente udstillinger i perspektiv og samtidig udbygge kendskabet til kunsten på Thorvaldsens tid i dansk og international sammenhæng. Dette tiltag bidrog til at skabe en fornyet og levende interesse for museet og dets samlinger. Samtidig formåede Dyveke Helsted at fastholde museet i en næsten oprindelig skikkelse og derved bevare den fantastiske helhed mellem arkitektur, udsmykning og samlinger som er et særkende for Danmarks første museumsbygning.

Op igennem 1970’erne, hvor den kunsthistoriske bearbejdning af de værker, der indgik i museernes særudstillinger sjældent var særlig imponerende, formåede Dyveke Helsted altid at lade Thorvaldsens Museums særudstillinger ledsage af grundige og udførlige kataloger på et højt videnskabeligt niveau. Dette blev et forbillede for andre danske kunstmuseer. Endvidere forstod hun meget tidligt betydningen af en bevidst og målrettet indsats i formidlingen til publikum. Også på det museumspædagogiske område blev Thorvaldsens Museum et foregangsmuseum. Dyveke Helsteds egen videnskabelige produktion afspejler naturligvis hendes arbejde på museet. Således har hun skrevet flere artikler til museets tidsskrift Meddelelser fra Thorvaldsens Museum og en lang række bidrag til de kataloger, der har ledsaget museets udstillinger. Dertil kommer en række artikler til danske og udenlandske tidsskrifter, årbøger og samleværker om Thorvaldsen og kunsten i hans samtid. Desuden var hun medarbejder på 3. udgaven af Weilbachs Kunstnerleksikon og konsulent på 4. udgaven. Dyveke Helsted var 1966-72 formand for Danske Museers Fællesråd og 1979-80 medlem af bestyrelsen for Foreningen af Danske Kunstmuseer. I 1959 og i 1992 modtog hun Brygger Carl Jacobsens Museumsmandslegat, i 1967 Ingrid Jespersens Legat, samme år G.E.C. Gads Fonds pris, og i 1991 Tagea Brandts Rejselegat. I 1977 modtog hun på museets vegne F. Henriksen-Medaljen. Hun har modtaget en række udenlandske ordener og blev 1968 ridder af Dannebrogordenen og 1978 ridder af 1. grad. Ved hendes pensionering i 1989 udkom festskriftet På klassisk grund, redigeret af hendes nære medarbejdere Eva Henschen, Bjarne Jørnæs og Torben Melander. Efter at være fratrådt som direktør for Thorvaldsens Museum har Dyveke Helsted fortsat med at arbejde særdeles aktivt som kunsthistoriker. Således opbyggede hun udstillingen Dansk sommer gennem 200 år på Sophienholm i 1992, og hun har fortsat haft tilknytning til Thorvaldsens Museum, hvor hun intenst har beskæftiget sig med udforskningen af Thorvaldsens tegninger.