Dorothea Krag

Faktaboks

Dorothea Krag
Født
27. september 1675
Død
10. oktober 1754, Gisselfeld, Bråby Sogn
Titel
Adelig
Arbejdsliv
Postmester, godsejer og klosterstifter
Familie

Forældre: oberst Mogens K. (1625-76) og Helvig von der Kuhla (død 1676).

Gift 11. april 1694 med gehejmestatsminister, lensbaron Jens Juel, født 15. juli 1631 på Nørtorp, Ræer sogn, død 23. maj 1700 i København, s. af rigsråd Erik J. og Sophie Sehested.

Gift 25. maj 1701 med generalfeltmester, greve Christian Gyldenløve, født 28. februar 1674 i København, død 16. juli 1703 i Odense, s. af kong Christian 5. og Sophie Amalie Moth.

Gift 1. juni 1715 med gehejmeråd Hans Adolf Ahlefeldt, født 24. oktober 1679 i Kiel, død 3. oktober 1761 i København, s. af gehejmeråd Joachim A. og Anna Margrethe Buch- wald.

Børn: Christian (Danneskiold-Samsøe 1702), Frederik (Danneskiold-Samsøe 1703).

Artikelstart

Dorothea Krags fader havde været velset ved hoffet, og selv fik hun indpas i de allerfornemste cirkler ved sit ægteskab i 1694 med en af tidens betydeligste statsmænd, den 63-årige Jens Juel til Juellinge, gehejmestatsminister, chef for admiralitetet og broder til søhelten Niels J. I 1701, nøjagtig et år efter Juels død, nåede Dorothea Krag helt til tops, da hun på Københavns Slot blev viet til kong Frederik 4.s halvbroder Christian Gyldenløve, greve af Samsø. Kort efter fik han kommandoen over et korps af danske hjælpetropper, der bl.a. deltog i belejringen af Mantova i det nordøstlige Italien. Formentlig har Dorothea Krag ledsaget ham i felten, hvad der ikke var ualmindeligt for ledende officerers hustruer. I 1702 fødte hun sønnen Christian i Verona. Her udfærdigede ægtefællerne et testamente, hvorefter Gisselfeld, som Gyldenløve havde erhvervet i 1699, skulle funderes til et adeligt jomfrukloster ved deres død. Det er en nærliggende tanke, at ideen om denne klosterstiftelse kom fra Dorothea Krag, hvis svigerinde fra det første ægteskab Margrethe Ulfeldt sammen med Berte Skeel tre år tidligere havde funderet Roskilde adelige Jomfrukloster. Ægteparret kom tilbage til København i efteråret 1702, men den følgende sommer døde Gyldenløve, og knapt fire måneder senere nedkom Dorothea Krag med deres anden søn Frederik. Ifølge et kgl. patent 1695 fik Gyldenløves efterkommere tillagt grevetitel og navnet Danneskiold-Samsøe.

Allerede 1703 forhandlede den højgravide enke med Frederik 4. om indtægterne af det danske postvæsen, som Gyldenløve havde oppebåret siden 1686 med charge som generalpostmester. Aftalen blev, at dette privilegium forlængedes til 1711, hvor det skulle afståes mod en årlig pension. Hermed var Dorothea Krag i de følgende otte år formelt generalpostmester i Danmark. Hvad næppe nogen havde ventet, skulle hun vise sig også at være det reelt. I modsætning til sin afdøde ægtefælle, der ganske havde overladt bestyrelsen til en postdirektør, overtog Dorothea Krag hurtigt selv ledelsen og reducerede postdirektøren til sin repræsentant og talsmand på møderne med regeringskollegiernes embedsmænd. I sin administration støttede “Hendes høje Naade”, som postpersonalet titulerede hende, sig i stedet til Københavns to postforvaltere, som hun overlod det praktiske arbejde med kontakten til postmestrene ud over landet, mens hun selv forbeholdt sig de overordnede forretninger. Hun indgav forslag om nedsættelse af en kommission til fornyelse og skærpelse af postforordningen fra 1694. Da det ikke vandt gehør, tog hun sagen i egen hånd og udarbejdede 1705 nye og udførlige instruktioner til postmestrene. En anden af hendes mærkesager var imødegåelse af den tiltagende konkurrence på postområdet fra udlandet. 1709 indførte hun postkuske med signalhorn. Ligeledes introducerede hun det oldenborgske kongehus’ farver i postvæsenet ved at foreskrive, at kapper og kasketter skulle være røde og gule. Formentlig har hun i disse år ofte resideret i det palæ, senere kaldt Thotts Palæ, på Kongens Nytorv, som Gyldenløve i 1699 havde erhvervet fra sin moder. I 1711 kunne Dorothea Krag overdrage kongen et postvæsen, der både fungerede bedre end i 1703 og havde et større årligt overskud. Der har været tradition for at se Dorothea Krags indsats som udelukkende dikteret af personligt profitbegær, og man har draget ubillige sammenligninger mellem hendes påklædningsudgifter og hendes interesse i at gøre postvæsenet til en god forretning. Denne tradition blev først brudt med P&Ts historie til 1711, 1991, hvor hun, som det synes med rette, karakteriseres som en ihærdig og velkvalificeret leder af det store foretagende, og hvor den tidligere vurdering af hendes indsats betegnes som “kønsbestemt diskrimination”.

Var Dorothea Krag en energisk generalpostmester, så var hun til gengæld ganske uinteresseret i godsdrift. Hovedbesiddelsen Gisselfeld blev misrøgtet, og gældsposterne, der allerede var store ved Gyldenløves død, voksede. Hun undlod at betale renter af prioriteterne, solgte ud af bøndergodset og optog stadig nye lån. I 1715 giftede hun sig med Hans Adolf Ahlefeldt, der i løbet af de følgende år ved indviklede pengetransaktioner bragte Gisselfeld nær konkursen. Som tiden gik, og gælden voksede, syntes muligheden for at opfylde den testamentariske bestemmelse om at omdanne godset til adeligt jomfrukloster at være illusorisk. Dorothea Krag overlevede sin ældste søn, så det var sønnesønnen Frederik Christian Danneskiold-Samsøe, der efter hendes død i 1754 fik den brydsomme opgave at etablere klosteret. Det lykkedes trods gældsbyrden. I 1755 trådte klosteret i virksomhed. Beslutningen, taget i Verona et halvt århundrede tidligere, var dermed realiseret.

På spørgsmålet, hvorfor hun, der havde været gift med kongens halvbroder, lod sig nøje med en almindelig adelsmand som ny ægtefælle, svarede Dorothea Krag med en underfundig henvisning til de dyr, der prydede Ahlefeldts og Gyldenløves våbenskjolde: “Hellere en levende hund end en død løve!” Et svar, der tyder på en temmelig pragmatisk holdning til tilværelsen. Hun fremstår som en sammensat personlighed, på én gang ansvarsbevidst og letsindig, idet der er et påfaldende misforhold imellem hendes dygtige og målrettede indsats som generalpostmester og hendes lemfældige skalten og valten som godsbestyrer.

Beskrivelser og portrætter af Dorothea Krag

  • Mal. fra 1694 på Egeskov. Mal. formentlig af Jacob Coning eller H. Krock på Gisselfeld. Mal. af Bénoît le Coffre samme sted
  • Otto Madsen: P&Ts historie til 1711, 1991. Aage Roussell (red.): Danske slotte og herregårde 4, 1964. O.F.C. Rasmussen: Optegnelser om Gisselfeld, 1868.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig