Margrethe Ulfeldt

Som datter af en højtstående officer og som hustru til Danmarks kendte søhelt blev Margrethe Ulfeldts tilværelse i høj grad præget af tidens mange krige. Hun var født på Østergård i Salling, som hendes moder havde fra sit første ægteskab. Under Torstenssonkrigen 1643-45 deltog faderen Knud U. på højt niveau i den militære ledelse. Moderen døde i det sidste krigsår, og da Knud U. i 1646 giftede sig igen og nu blev lensmand på Landskrona Slot, fik Margrethe Ulfeldt sit barndomshjem her. Ved krigsudbruddet i 1657 stod faderen i spidsen for det skånske forsvar, men faldt selv i træfningen ved Sibbarp. I 1660, samme år som fredsslutningen med Sverige og tabet af Skåne, blev Margrethe Ulfeldt trolovet med den 30-årige Niels Juel, der allerede havde en bemærkelsesværdig karriere som søofficer bag sig og nu var admiral og chef for Holmen. Året efter blev de gift og slog sig ned i Juels ejendom på Kongens Nytorv, hvor de i de følgende år holdt hus. I 1668 købte de Sæbygård i Vendsyssel. Her opholdt familien sig en del, og deres ældste datter Vibeke, der døde som barn, blev begravet i den nærliggende Volstrup Kirke. Da forholdet til Sverige i 1675 igen blev spændt, måtte Juel i søen med flåden. I 1676 blev krigen erklæret, og i løbet af de følgende år opnåede han heltestatus og europæisk ry for sine søslag og mange sejre, senest i Køge Bugt. Man kan vel forestille sig, at disse krigsår har været angtfyldte for Margrethe Ulfeldt uanset sejrene. For de penge, som Juel modtog for de opbragte svenske skibe, erhvervede han i 1678 størstedelen af Tåsinge og Valdemars Slot. Af egne midler hensatte han desuden 4.000 rigsdaler til velgørende formål. Efter fredsslutningen 1679 genoptog han sin virksomhed på Holmen og i admiralitetet. 1683-86 opførte ægteparret et anseligt palæ, senere kaldt Thotts Palæ, på grunden på Kongens Nytorv og boede nu mest her. Allerede i 1682 havde de mageskiftet den ubekvemt liggende Sæbygård med Eriksholm og Totterupholm på Sjælland. Det var Margrethe Ulfeldt, der havde forestået godsdriften i ægtefællens lange fravær under krigen, og det var fortsat hende, der energisk tog sig af den. Han døde i 1697 i sit palæ og fik en storslået heltebegravelse og et prægtigt mausolæum i Holmens Kirke.

Året efter solgte UM palæet til Christian 5.s maitresse Sophie Amalie Moth og flyttede hen til datteren Sophie og svigersønnen gehejmeråd Niels Krag i deres gård nær Kongens Nytorv. Hun blev herved i stand til at fordoble den sum, hendes ægtefælle havde afsat til velgørenhed, og investerede den nu i et fælleskøb med Berte Skeel af Sortebrødregård, tidligere Sortebrødre Kloster, i Roskilde. Hensigten var at oprette et kloster til standsmæssig forsørgelse af ugifte adelsdøtre. I Maribo havde man efter Reformationen forsøgt sig med en sådan stiftelse, men den var blevet nedlagt i 1621 på grund af administrativ uorden og klosterfrøkenernes løsslupne adfærd. “De tvende danske Heltes Enker” gjorde sig derfor megen umage med udarbejdelsen af klosterstiftelsens fundats, der med sin udførlighed og konsekvens blev mønstergyldig for senere tilsvarende institutioner. Fundatsen fik kgl. stadfæstelse i 1699. Roskilde adelige Jomfrukloster bestod af en priorinde, der skulle være “en adelig Frue, som er Enke og af god Familie” og 18 adelsdøtre eller døtre af embedsmænd i de højeste rangklasser. Margrethe Ulfeldt og Skeel påtog sig i fællesskab patronatet. Det vides ikke, hvordan de to fandt sammen om fundationen, men det er nærliggende at forestille sig, at genboskabet på Kongens Nytorv har fremmet kommunikationen. Deres samarbejde fungerede perfekt, også om den restaurering og nyindretning af bygningen, som de straks tog fat på. Margrethe Ulfeldt døde i 1703. Klosteret var da vel etableret, og beboerne bar hele det følgende år sørgeklæder, anskaffet på stiftelsens regning, for at hædre hendes minde. I 1975 indgik klosteret i en sammenslutning med Odense adelige Jomfrukloster.