Clara Munck

Faktaboks

Clara Munck
Clara Schloemer Munck
Født
22. december 1914, København
Død
15. april 1984, Frederiksberg
Arbejdsliv
Kommunalpolitiker, rådmand, landstingsmedlem og folketingsmedlem
Familie

Forældre: detailhandler Christian Theodor Christensen (1872-1925) og Anna Catharina Margaritha Schloemer (1885-1951).

Gift 30. november 1940 med forretningsfører Børge M., født 23. maj 1914 i København, død 2. juni 1982 på Frbg., s. af konfektionshandler Agnus Carl M. og Kirstine Nielsen Withen. Ægteskabet opløst.

Børn: Jørgen (1941), Eva (1943), Birgit (1945).

Artikelstart

Clara Munck blev født i Olfert Fischersgade som den fjerde i en søskendeflok på fem. Hun tog realeksamen 1931 fra den franske skole på Østerbro og blev derefter kontoruddannet. En politisk engageret kollega fik hende til at gå ind i politik; hun blev 1933 aktiv i Konservativ Ungdom (KU) og tilbragte al sin fritid her. Hun var næstformand for Københavns-afdelingen 1937-38, for landsorganisationen 1939-41 og var således med i en periode, hvor KU oplevede en stærk og begejstret tilslutning. 1940-46 repræsenterede hun KU i Det Konservative Folkepartis Kvindeudvalg. Da hun blev gift i 1940, bosatte parret sig på Frbg., hvor hendes politiske arbejde herefter tog sit udgangspunkt. Fra 1941 var hun medlem af bestyrelsen for den konservative vælgerforening, og i 1943 besluttede hun at opgive sit kontorjob til fordel for det politiske arbejde og familien, der var forøget med det andet af de i alt tre børn.

Clara Munck var kommunalbestyrelsesmedlem på Frbg. 1946-81. I de 35 år nåede hun at sætte sit personlige præg på kommunen. Hendes hovedinteresse var det sociale område, hun blev medlem af socialudvalget 1946 og dets formand fra 1951. Det var en honorarlønnet opgave, der indebar faste ugentlige træffetider, hvor hun fik et indgående kendskab til sociale spørgsmål og den almindelige borgers problemer. Her lærte hun, at det for en politiker var lige så vigtigt at træffe mennesker som at tage beslutninger. I perioderne 1950-54 og 1958-78 var hun rådmand og dermed stærkt involveret i den omlægning af kommunens regnskaber og administration, som blev særlig aktuel med bygningen af det nye rådhus, der stod færdigt 1953. I 1970’erne var hun aktiv i en revision af kommunens forfatning og styrelsesvedtægter. Som rådmand for det sociale område og hospitalsområdet var hun ansvarlig for udbygningen af børneinstitutioner, alderdomshjem, hospitaler og andre social- og sundhedspolitiske tilbud som familierådgivning. Rammerne for såvel bygninger, personaleforhold som arbejdsopgaver fulgte hun i detaljer. På nærmeste hold arbejdede Clara Munck således for etableringen af velfærdsstatens grundlæggende institutioner i en konservativ kommune. Hendes eksempel understreger, at DKF langtfra var imod velfærdssamfundet, men ønskede rationelle og økonomiske hensyn prioriteret.

Clara Munck blev medlem af Landstinget et halvt år, før det blev opløst i 1953. Hun var kun 148 cm høj og blev kaldt Kleinchen. Ved sit første møde i Landstinget blev hun standset af vagten, som troede, at hun var en bortkommen skolepige. Hun mente derfor, at ti cm ekstra ville have gjort livet lettere. Hendes kønne og ungdommelige udseende indgød ved første øjekast ikke den store respekt, men hendes engagement, flid og mod fremtvang den ved nøjere bekendtskab. Efter en ihærdig personlig valgkamp blev hun 1960 medlem af Folketinget, hvor hun sad til 1973. Ved at stemme dørklokker og få personlig kontakt med vælgerne søgte hun at danne sig et indtryk af, hvilke områder vælgerne var mest interesserede i. 1968-73 var hun medlem af det betydningsfulde finansudvalg, de første år sammen med den radikale Grethe Philip og 15 mænd, 1971 kom Ritt Bjerregaard til som den tredje kvinde. Herved fik hun et bredt indblik i tingets arbejde, men blev ikke som Philip sit partis finanspolitiske ordfører. Imidlertid var hendes primære område som landspolitiker sociale spørgsmål, hvor hun kunne trække på sine praktiske erfaringer. I årene omkring 1960 genoptog den socialdemokratiske regering reformarbejdet fra 1930’erne med indførelse af folke- og invalidepension, udbygningen af omsorgen for ældre gennem alderdomshjem og hjemmehjælp. Clara Munck deltog i behandlingen af loven om offentlig forsorg i 1961, ligesom hun markerede sig ved en kritisk gennemgang af regeringens lovforslag om invalide- og folkepension 1963-64. Hendes basis i det kommunale arbejde fik hende til at inddrage praktisk anvendelighed ude i kommunerne som målestok for lovgivningen. Hun lagde vægt på enkle, ensartede ydelser, menneskelig kontakt og rådgivning.

Jordskredsvalget i 1973, der førte en række nye partier ind i Folketinget, betød en halvering af den konservative folketingsgruppe. Clara Munck gled ud og helligede sig derefter sit kommunalpolitiske arbejde. 1971 var hun blevet formand for skatteudvalget og havde overladt det sociale arbejde til andre. Fra kommunalvalget i 1978 trådte hun tilbage som rådmand og trappede sine udvalgsposter ned, og hun forlod Frbg. kommunalbestyrelse med udgangen af valgperioden i 1982. Clara Munck bestred en række andre lokale tillidshverv, der lå i forlængelse af hendes indsatsområder i kommunalbestyrelsen, bl.a. som bestyrelsesmedlem, senere formand for Frbg. forenede Boligselskaber 1950-67 og formand for Frbg. Idræts Union 1954-65. Sine kvindepolitiske interesser dyrkede hun som formand for Frbg. Husmoderforening 1960-65 og for Dansk Kvindesamfunds Frbg.-kreds 1964-66. Hun havde et intenst og hjertevarmt engagement, en legendarisk flid og sine meningers mod. Hendes dygtighed og udprægede samarbejdsevner gjorde hende kendt og populær i vide kredse. Som politiker skabte hun en personlig og meget kvindelig stil, og hun markedsførte sig selv på en ikke udpræget konservativ facon. Clara Munck blev ridder af Dannebrogordenen 1968, ridder af 1. grad 1979.

Beskrivelser og portrætter af Clara Munck

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Berlingske Tidende 20. december 1964. Nationaltidende 27. marts 1953.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig