Bodil Jerslev Lund

Faktaboks

Bodil Jerslev Lund
Bodil Vibeke Jerslev Lund
Født
30. april 1919, Fjerritslev, Kollerup sogn, Thisted amt
Død
2005
Arbejdsliv
Akademiker, forsker, doktor og professor
Familie

Forældre: apoteker Aage Holger Christian Jens Johan Jerslev (1884-1943) og apoteksmedhjælper Ella Friis-Sørensen (1892-1958).

Gift 30. december 1948 med civilingeniør Frederik Christian Freuchen Oxenbøll Lund, født 3. september 1921 i Nakskov, død 19. juli 1972 i København, s. af bankdirektør Robert Christian Frederik L. og Ulla Freuchen.

Børn: Ulla (1950), Lise (1954).

Artikelstart

Bodil Jerslev Lund trådte i begge sine forældres fodspor, da hun besluttede sig for farmacien, faderen var apoteker, og moderen exam.pharm. Egentlig ville Bodil Jerslev Lund dog hellere have læst matematik, men faderen overtalte hende til at vælge farmacistudiet i stedet. Hun blev matematisk-naturvidenskabelig student fra Ålborg Katedralskole 1936 og begyndte samme år som discipel på faderens apotek i Fjerritslev. Tre år efter tog hun farmaceutisk medhjælpereksamen, og 1941 blev hun cand.pharm. Efter et halvt år på Rigshospitalets Apotek blev hun i 1942 ansat som videnskabelig assistent ved organisk-kemisk laboratorium, det senere Institut for Medicinalkemi, på Danmarks Farmaceutiske Højskole (DFH). 1951 blev hun amanuensis samme sted, og i 1958 afløste hun H. Baggesgaard Rasmussen som professor i organisk kemi, en stilling, hun bestred indtil sin pensionering i 1989. Bodil Jerslev Lund var den første kvindelige professor ved DFH og blev en af de få højtplacerede kvinder i en mandsdomineret forskerverden.

Bodil Jerslev Lund havde ikke fra starten forestillet sig, at hun i den grad skulle gøre karriere, men var tidligt orienteret mod sit fags grundforskning. Allerede under Anden Verdenskrig, da de studerende i 1944-45 måtte forlade højskolen på grund af en interneringstrussel fra besættelsesmagten, fik hun mulighed for at videreuddanne sig i en sammenhængende periode og begynde en forskerkarriere. Hun fik i høj grad brug for sin flair for matematik, da hun 1945 begyndte at studere krystallografi, især røntgenkrystallografi, på Landbohøjskolens kemiske institut. Studierne blev fortsat 1946-47 på Uppsala Universitet. 1948 fik Bodil Jerslev Lund bl.a. H.C. Ørsteds rejselegat for farmaceuter, som gjorde det muligt at fortsætte efteruddannelsen i Oxford, England, samt ved de amerikanske universiteter Princeton og Auburn. Især opholdet i Oxford hos den senere Nobelpristager Dorothy Hodgkin fik betydning for Bodil Jerslev Lunds faglige udvikling inden for den krystallografiske forskning. De første videnskabelige afhandlinger omhandlede røntgenografisk pulverundersøgelse og identifikation af en række farmaceutisk relevante barbitursyrederivater, ofte brugt som sovemidler. 1958 blev hun dr.phil. fra Københavns Universitet på en afhandling om Studier over oximernes struktur. Afhandlingen var baseret på syv artikler om røntgenkrystallografisk strukturbestemmelse af nogle organiske og uorganiske forbindelser. Den første krystallografiske forskning blev udført med meget tidskrævende apparater og med primitive regnemetoder. Under Bodil Jerslev Lunds ledelse fik instituttet på DFH efterhånden installeret moderne automatisk udstyr til optagelse af data af enkeltkrystaller af kemiske forbindelser, og stadig mere avancerede computerprogrammer blev taget i anvendelse ved strukturbestemmelsen af de undersøgte stoffer. Bodil Jerslev Lund er medforfatter til tredje udgave fra 1955 af Lærebog i organisk kemi for farmaceutiske studerende og har selv skrevet Introduktion til studiet af organisk kemi, 1963, samt to lærebøger om Organisk kemi, 1965 og 1988. Den sidste af disse, der bærer undertitlen En akademisk begynderbog, har lettet mange gymnasiasters overgang til en videregående uddannelse. Bodil Jerslev Lunds faglige viden, store pædagogiske evner og entusiasme gjorde hende til en højt værdsat forelæser og lærer for såvel de farmaceutstuderende som instituttets mange forskerstuderende. Et anseeligt antal unge kandidater har under hendes supervision afsluttet deres videnskabelige grunduddannelse med licentiatafhandlinger, spændende fra ren organisk syntese over røntgenkrystallografisk pulveranalyse til fuldstændig røntgenstrukturbestemmelse af organiske forbindelser. Den farmaceutiske uddannelse lå hende meget på sinde, og hun deltog ofte i debatten om den fremtidige udvikling af farmacien.

1960-66 var Bodil Jerslev Lund konsulent for Civilforsvarsstyrelsen, og i perioden 1966-71 var hun sideløbende med sit professorat daglig leder af Civilforsvarets analytisk-kemiske laboratorium. På laboratoriet blev der bl.a. udviklet analyseforskrifter til påvisning af krigsgasser. Senere deltog Bodil Jerslev Lund sammen sin mand, der var civilingeniør, i laboratoriets udvikling af en utraditionel, billig gasmaske til beskyttelse af civilbefolkningen i tilfælde af krigsgasangreb. Bodil Jerslev Lund har gennem årene bestridt adskillige vigtige tillidshverv. 1975-81 var hun formand for bestyrelsen for Vandkvalitetsinstituttet, 1978-86 sad hun i Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd, 1982-86 i Planlægningsrådet for Forskningen. Hun blev 1965 medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og 1971 sammen med Tove Birkelund indvalgt i Videnskabernes Selskab, en ære, der før kun var overgået én dansk kvinde, fonetikeren Eli Fischer-Jørgensen. 1981 indtrådte Bodil Jerslev Lund tillige i det svenske videnskabernes selskab. Hun blev tildelt Tagea Brandts Rejselegat 1966 og Danmarks Farmaceutiske Selskabs Guldmedalje 1982. Hun blev ridder af Dannebrogordenen 1965 og ridder af 1. grad 1975.

Beskrivelser og portrætter af Bodil Jerslev Lund

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Tidens Kvinder 1/1959. Berlingske Tidende 29. april 1989. Politiken 29. april 1969.
  • Levnedsberetning i Københavns Universitets festskrift 1958.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig