Bodil Farup voksede op som den ældste af tre søskende i et trygt hjem. Hun blev student fra Århus Katedralskole i 1924 og lærer fra N. Zahles Seminarium i 1927. Derefter studerede hun i to år i Frankrig og England og var lærer ved Københavns kommunale skolevæsen 1929-39. Fra starten af sin karriere viste hun fremragende pædagogiske evner, og hun opfattede adfærdsforstyrrelser hos eleverne som en udfordring til at finde ud af, hvad der var baggrunden for deres opførsel, og derudfra samarbejde med hvert enkelt barn. Hendes indsigtsfulde arbejde som lærer førte hende til Skolepsykologisk Kontor, hvor hun var ansat 1939-50. Sideløbende hermed studerede hun ved Københavns Universitet og afsluttede det nyetablerede psykologistudium i 1945 som en af de første fem cand.psych.-er. I 1946 studerede hun tidens nye udvikling i børnepsykologi i Schweiz, Sverige og England. I de følgende år begyndte hendes mangeårige og meget frugtbare samarbejde med overlæge Preben Plum, og i kælderlokaler under Rigshospitalets børneafdeling arbejdede hun med legeterapi, som hun kendte fra udlandet og med brændende interesse udbredte herhjemme. Hun havde en bemærkelsesværdig intuition og levende fantasi i samvær med børn og var en mester i at forstå deres meddelelser gennem legen. Som den første kliniske psykolog forelæste hun sidst i 1940’erne ved Københavns Universitet. I disse år var hun også på studierejse i Boston, USA, hvor hun mødte kendte og progressive børnepsykologer.
I 1950 deltog Bodil Farup efter en personlig invitation fra præsident H.S. Truman i en amerikansk konference om børn og unge. Efterfølgende bevilgede Rockefeller Foundation midler til oprettelse af Københavns Universitets Børnepsykologiske Klinik, som især skulle behandle adfærdsforstyrrede børn. Her var Bodil Farup leder fra starten i 1950, og da klinisk psykologisk behandling tidligere altid havde været under lægelig ledelse, opbyggede hun fra grunden psykologernes selvstændige kliniske arbejde. Med engagement og stor viden gjorde hun den kliniske børnepsykologi kendt og attråværdig for mange unge psykologer, og bl.a. Birthe Kyng, Wenja Rothe, Lise Østergaard og Reimer Jensen blev tæt knyttet til klinikken. I 1950’erne samarbejdede hun med Nic Waal fra Oslo i en undersøgelse af astmabørn fra Rigshospitalets børneafdeling. Hendes forelæsninger vakte stor interesse og var enestående ikke alene på grund af hendes strålende pædagogiske form, men i høj grad også på grund af det nye psykoanalytisk orienterede indhold, et emneområde, som de førende eksperter på universitetet ikke ville vide af. Hun var optaget af Anna Freuds psykoanalytiske retning, og hun begyndte selv at gå i psykoanalyse hos Sigurd Næsgaard og senere hos Niels Nielsen fra Göteborg, men hun gennemførte ikke analysen og var i nogen udstrækning selvlært i psykoterapi af børnene og i samarbejdet med deres forældre. Hun fremhævede børns undervurderede indlevelsesevner og betydningen af ægtheden i forældrenes tusindvis af signaler til dem. Kvindernes voksende ligestilling så hun som et vigtigt fremskridt, der medvirkede til afskaffelsen af den patriarkalske familie. I stedet håbede hun, at den nye familie, der fungerede som en enhed, kunne give børnene en social opdragelse, som de forrige generationer havde savnet. Med stor succes arrangerede hun månedlige lørdagskonferencer, hvor mange psykologer, børnelæger og psykiatere fra hele landet samledes til faglige drøftelser. Den børnepsykologiske klinik indgik senere i Københavns Universitets Institut for Klinisk Psykologi. Hun var medlem af bestyrelsen for den nyoprettede Dansk Psykologforening 1947-50 og i 1951 konsulent for verdenssundhedsorganisationen WHO og FNs uddannelsesorganisation UNESCO.
Bodil Farup var grundlægger af dansk klinisk børnepsykologi, og hele den første generation af børnepsykologer var hendes elever. Som et handlingens menneske var hun karrieren igennem tæt på børnene og havde altid selv børn i behandling. Hun formidlede enkelt og klart sin omfattende viden og erfaring i talrige foredrag og blev kendt i offentligheden for sin helhjertede indsats for børnesagen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.