Faktaboks

Bodil Dyhre
Født
18. november 1919, Frederiksberg
Død
2013
Arbejdsliv
Sygeplejerske, sundhedsplejerske, skoleleder og rektor
Familie

Forældre: lods Knud Herman Petersen (1884-1964) og Gunhild D. (1893-1935).

Navneforandring til Dyhre 1966.

Bodil Dyhre levede sine første barneår i Ordrup. Da hun var tre år, flyttede familien til Esbjerg, hvor faderen blev lods, og hvor hun voksede op sammen med en yngre broder. I 1938 blev hun student fra Esbjerg Statsskole. Tre år forinden var moderen død, og da faderen på grund af sit arbejde var meget væk, var hjemmet i gymnasieårene præget af skiftende husbestyrerinder. Først ved faderens ægteskab i 1938 med Margrethe Bonde, som børnene blev meget glade for, genoprettedes stabiliteten i familielivet.

Efter studentereksamen ønskede Bodil Dyhre at gå i gang med en akademisk uddannelse, men økonomien var ikke dertil. Hun besluttede derfor at blive sygeplejerske og blev uddannet på amtssygehuset i Gentofte 1940-43. Derefter supplerede hun med specialerne barselspleje og psykiatri på Rigshospitalet. Herefter forsøgte hun at realisere sin drøm om et universitetsstudium. I 1944 begyndte hun at læse jura ved Københavns Universitet. Studierne finansierede hun ved at arbejde i Statistisk Departement. Det blev dog for hårdt at studere og arbejde på samme tid, og i 1947 opgav hun studiet. I stedet videreuddannede hun sig 1947-48 til sundhedsplejerske på Kursus for Sundhedsplejersker og for ledende og undervisende Sygeplejersker ved Århus Universitet, i 1965 omdøbt til Danmarks Sygeplejerskehøjskole (DSH). Efter yderligere supplering i pædiatri på Rigshospitalet fik Bodil Dyhre stilling som sundhedsplejerske i Århus amt. Denne bestred hun frem til 1953, men afbrudt af femten måneders orlov 1951-52 til et studieophold i USA, hvortil hun fik legater fra Dansk Sygeplejeråd (DSR), Danmark-Amerika Fonden og Institute of International Education. Opholdet begyndte med fem måneders arbejde som public health nurse i New Haven, Connecticut. Dernæst gennemførte hun en Master of Public Health ved Minnesota University. Hun fik dog ikke eksamenspapirer, idet universitetet ikke gav meritoverførsel for den danske sygeplejerskeuddannelse, fordi teorien dengang var for sparsom.

I 1953 blev Bodil Dyhre ansat som forskningsassistent i det internationale sygeplejeråd International Council of Nurses (ICN). Bag ansættelsen stod ICNs danske direktør Ellen Broe. Bodil Dyhres opgave var ved uddannelsesafdelingen i London at indsamle materia- le til en annoteret biobibliografi om Florence Nightingale. Gennem dette arbejde fik hun et grundigt kendskab til Nightingales idéer om sygepleje, som hun siden talte for i mange sammenhænge. Hun skrev fx 1977 i Sygeplejersken: “Florence Nightingales tid er ikke forbi, vi skal måske snarere sige, at den aldrig ordentligt er blevet gennemført, var den dog blot blevet det!” Under det fire måneder lange ophold havde Bodil Dyhre desuden mulighed for at studere socialpsykologi ved Tavistockinstituttet i London. Hjemvendt fik hun en stilling som sekretær i DSR. Hun savnede dog snart det praktiske arbejde, og i 1954 blev hun atter sundhedsplejerske i Århus amt, og fra denne stilling avancerede hun to år senere til ledende sundhedsplejerske i Århus kommune. 1956-66 markerede Bodil Dyhre sig som en progressiv og nytænkende leder i udviklingen af sundhedsplejerskens arbejdsområde. Hendes personlige mål var at reorganisere sundhedsplejen efter amerikansk model, men det var der ikke politisk lydhørhed for. I perioder tog hun orlov til faglig videreuddannelse. Således var hun i 1954 på en måneds studierejse i Norge, Sverige og Finland, 1960 studerede hun socialpsykologi og pædagogik ved Københavns Universitet i fire måneder, og i 1961 kombinerede hun seks måneders deltidsansættelse i ICNs uddannelsesafdeling i London med en række studiebesøg i England.

Bodil Dyhre havde efterhånden tilegnet sig stor ekspertise i spørgsmål vedrørende sundhedspleje, forskning og uddannelse. Det benyttede DSR, Indenrigsministeriet og Sundhedsstyrelsen sig af ved at placere hende i forskellige faglige udvalg. Dertil var hun medlem af DSRs hovedbestyrelse 1955-59 og 1966-71. I 1966 fik hun stillingen som undervisningsleder ved sundhedsplejerskelinien på DSH. Tre år efter afløste hun Elisabeth Larsen som administrativ leder af hele institutionen. Bodil Dyhres første opgave var at åbne en afdeling af DSH i København I 1970 blev hun DSHs første rektor, en stilling, hun bestred til 1977, hvor hun af helbredsmæssige grunde gik på pension.

Bodil Dyhre havde en betydelig indflydelse på udviklingen af dansk sygepleje, i første omgang inden for sundhedsplejen og senere på videreuddannelsesområdet. Her undlod hun aldrig at understrege, at uddannelse og forskning ikke er et mål i sig selv, men et middel til at fremme kvaliteten i den kliniske sygepleje. Hun beskrives som en begavet og fremsynet leder, debattør og underviser. Foruden at have holdt en lang række foredrag og skrevet artikler i fagtidsskrifter har hun været medforfatter og redaktør af Det sunde og det syge barns pleje, 1956, Patient, sygeplejerske, læge – hvis behov?, 1977, og Hvor vil jeg dø – og hvordan?, 1987. Som pensionist har hun fortsat markeret sine synspunkter gennem foredrag og faglige artikler.

Beskrivelser og portrætter af Bodil Dyhre

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Klinisk Sygepleje 1/1995. Tidsskrift for Sygeplejersker 9/1970.

Tilknytning til organisationer

  • Århus Amt
  • International Council of Nurses
  • Århus Kommune
  • Danmarks Sygeplejerskehøjskole

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig