Bodil Østerbye

Efter mellemskoleeksamen og et år i huset tog Bodil Østerbye en kontoruddannelse i et kolonialfirma. 1937-39 uddannede hun sig til børnehavepædagog på Fröbel-Højskolen (FH) under Bertha Wulff og senere Inge Oldenburgs ledelse. I årene 1944-46 tog hun deltidsårskursus og kurser i psykologi og psykiatri på Danmarks Lærerhøjskole. Efter sin uddannelse blev Bodil Østerbye ansat i Samuel Sogns Børnehave og Fritidshjem på Nørrebro, hvorfra hun i 1944 flyttede til Dronning Louises Asyl på Bjelkes Allé. Her skulle hun sammen med den nyudnævnte leder Asta Jensen og andre uddannede pædagoger omdanne institutionen fra asyl til børnehave. Det betød mange forandringer, bl.a. ansattes uddannet personale, og børnene blev delt op i mindre grupper. Samarbejdet med forældrene fik form af studiekredse og gruppeforældremøder, hvad der var nyt og avanceret på det tidspunkt.

I anledning af 100-året for grundlæggelsen skænkede Carlsberg Bryggerierne 1947 medarbejderne en vuggestue og børnehave, hvis fysiske og økonomiske rammer lå ud over almindelig standard. Bodil Østerbye blev leder af børnehaven og skabte et forbilledligt samarbejde med både personale, forældre og bryggeriets ledelse, som ad denne vej fik større forståelse for deres ansattes livsvilkår. Fabriksbørnehaver var på det tidspunkt i deres vorden, og Carlsberg Bryggeriernes Børnehave blev på mange måder en mønsterinstitution. Bygningen var rummelig, der var to stuer til hver gruppe børn, et overnatningsrum til personalet samt en tandlægeklinik, og så havde vuggestuens mødre mulighed for at komme over og amme i frokostpausen. Hans Scherfig malede junglebilleder på stuernes vægge, og gæster fra ind- og udland aflagde institutionen besøg. Bodil Østerbye modsatte sig stærkt forældrenes ønske om natåbning, også senere som bestyrelsesmedlem, da hun ikke mente, det tjente barnets tarv.

Bodil Østerbye blev i 1950 leder af det nyoprettede børnehaveseminarium i Odense, hvor hun gjorde en stor indsats i opbygningen af undervisningen og praktiksamarbejdet med de lokale institutioner. I 1959 tog hun imod en opfordring til at overtage ledelsen af FH, hvor hun fungerede som rektor til sin død i 1975. Bodil Østerbye, der selv var uddannet på skolen, mødte den med en kritisk holdning. Ligesom i de øvrige institutioner, hun havde stået i spidsen for, lagde hun vægt på åbenhed, demokrati og ligeværdighed. Hun var endvidere i stand til at bløde op på de noget fordomsfulde holdninger, børnehaveseminarierne havde til hinanden, og FH åbnede sig under hendes ledelse både indadtil og udadtil. Det tætte samarbejde mellem Bodil Østerbye og hendes tidligere kollega, praktikforstander Asta Jensen, betød, at skolen blev præget af to meget forskellige personligheder. I denne periode blev FH udvidet og udflytning til nye bygninger i Roskilde, der fandt sted 1976, planlagt. Med sin varme interesse for mennesker og stor tillid til, at lærere og studerende handlede ansvarligt, skabte Bodil Østerbye et frugtbart studiemiljø. Hun havde et nøgternt og selvstændigt forhold til myndighederne og blev som leder et forbillede for kolleger og studerende. Også fagforeningsarbejde tog hun del i som formand for Dansk Børnehaveråds Københavns-kreds, repræsentantskabsmedlem og en overgang foreningens repræsentant i Danske Kvinders Nationalråd.