Birgitte Møller

Birgitte Møller voksede op i de endnu landlige kbh.ske omgivelser ved Peblingesøen og siden på Østerbro som eneste pige i en søskendeflok på fem. Hun legede frit med brødrene og blev tidligt optaget af naturens verden. Hendes fader nærede kunstnerdrømme og tog hende med på museer og gallerier fra en tidlig alder. Efter konfirmationen kunne hun frit følge sin lyst til at dyrke sine interesser for bl.a. tegning, kunsthistorie og dyre- og plantelivet. Senere søgte hun ind på Femmers Kvindeseminarium, hvorfra hun dimitteredes 1880. Hun fortsatte sin uddannelse med videregående zoologiske og botaniske studier under vejledning af professorerne C.F. Lütken, Eug. Warming, R. Pedersen og R.S. Bergh. Som medlem af Kvindelig Læseforening kom hun i forbindelse med Kirstine Frederiksen, der optog hende i sin Diskussionklub for Damer. Her traf hun den 16 år ældre lærerinde Henriette Steen, som hun sluttede sig nært til. Steen bragte hende ind i en kreds af betydelige kulturpersonligheder fra det kulturradikale miljø og stimulerede hendes politiske interesse. Hun havde hidtil boet hos forældrene, men i 1885 flyttede hun ind i en kvistlejlighed oven over Steen på Østersøgade, og hun blev en fast deltager i dennes onsdagsmøder.

I 1884 var Birgitte Møller blevet ansat på Hindegades Skole, 1890 flyttede hun sammen med Steen til Suhmsgades Skole, hvorfra hun blev pensioneret i 1913. Det var arbejderbørn fra brokvarteret, hun underviste, og hun gjorde det med venlig og rolig myndighed. Skolebøgerne i naturhistorie kunne hun ikke bruge, så hun underviste efter sine egne optegnelser om dyr og planter. Da zoologen P. Tauber så disse optegnelser, opfordrede han hende til at udgive dem som bog, og i 1893 udgav hun trebindsværket Dyrenes Liv med hovedvægten på biologiske beskrivelser af de danske dyr.

Steens død i 1894 var et hårdt slag for Birgitte Møller. Hun var på flere studieture i ind- og udland, i 1896 på et længere krydstogt gennem Middelhavet og Sortehavet. 1897 købte hun et lille landsted i Birkerød, hvor hun kunne udfolde sin trang til selv at dyrke mark og have samtidig med, at hun arbejdede på sin næste bog Vilde Planter, der udkom 1900. Hun gav heri som den første i Danmark en populær biologisk beskrivelse af vore vilde planter ordnet efter voksested. 1916 udkom Træer og Buske i Danmarks Skove. Hendes bestyrelsesposter, der spændte fra kvindeforeninger over skolekommissionen for Birkerød til Dyrenes Beskyttelse, viser bredden i hendes engagement. De sidste år levede hun på den lille bondegård Havsgaard ved Emdrup.