Faktaboks

Augusta Paulli
Augusta Dorothea Henriette Christine Paulli
Født
24. august 1843, København
Død
27. februar 1922, København
Arbejdsliv
Maler og skoleleder
Familie

Forældre: kapelmester, komponist Holger Simon P. (1810-91) og Nielsine Alberta Schow (1815-91).

Augusta Paulli kom i bogstavelig forstand fra et hjem med klaver, idet hendes fader var kapelmester på Det Kgl. Teater og komponist, bl.a. komponerede han musik til August Bournonvilles balletter. Moderen havde også kunstneriske evner og malede blomsterbilleder. Blandt forældrenes mange venner var kunstnere som H.C. Andersen, Fr. Paludan-Müller, Michael Wiehe og Niels W. Gade. Hendes eneste søster Holga (g. Hendriksen) blev Danmarks første kvindelige xylograf. Augusta Paulli gik i en lille privatskole, Bjerrings Skole, hvor hun bl.a. lærte fransk af en indfødt lærerinde ved at beskrive motiverne på kobberstik. Hun havde aversion mod skolegang, men læste meget på egen hånd, fx folkeviser. En ungdomsveninde var skuespillerinden Betty Hennings.

Augusta Paulli blev uddannet hos landskabsmalerne Heinrich Buntzen og Vilhelm Kyhn. Sidstnævnte indleverede i 1874 tegninger af Vilhelmine Bang, Ane Marie Hansen og Augusta Paulli til Kunstakademiet med ansøgning om optagelse. Men det blev afslået, angiveligt på grund af pladsmangel. Først 12 år senere åbnede Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder i 1888. På Kyhns opfordring oprettede Augusta Paulli sammen med Bang en tegne- og maleskole for kvinder i det fædrene hjem. Det betød, at hun nu kun havde sommertiden til rådighed til sit eget kunstneriske arbejde, som hun udstillede på Charlottenborgs Forårsudstilling med enkelte afbrydelser 1871-86. Derudover deltog hun i Kunstnerforeningen af 18. Novembers udstilling i 1882 og i Raadhusudstillingen i 1901. Augusta Paulli malede landskaber, blomster og haver, fx Blomstrende Hyld, udst.1881, I en Bondehave, 1881, og Et Kastanielysthus, udst. 1884. Hun malede også genrebilleder, fx Fra Draaby, ca. 1875, hvor hun tager arven op fra malere som Julius Exner og Fr. Vermehren. Ligesom dem var hun påvirket af kunsthistorikeren N.L. Høyens krav om en fremstilling af det nationale særpræg, herunder det danske landskab og den jævne, danske bondebefolkning. Som ung tegnede hun forlæg til broderier for private kunder efter sine egne let stiliserede, spinkle og forfinede blomsterakvareller.

I 1888 var Augusta Paulli medunderskriver af en anmodning fra kvindelige kunstnere til Akademirådet om at ansætte Viggo Johansen og August Saabye som lærere i malerkunst og billedhuggerkunst på Kunstakademiets nyoprettede kvindeskole samt Johanne Krebs som skolens inspektrice. Saabye havde Augusta Paulli kendt fra barndommen, da han var hendes moders fætter og kom meget i familiens hjem. Maleren Kristian Zarthmann var en nær ven, og sammen med ham, søsteren og svogeren, xylograf F. Hendriksen, besøgte hun i 1909 Italien. Desuden rejste hun i Sverige, Tyskland og Frankrig. Augusta Paulli sad sammen med Bang model for Zahrtmann til maleriet Mælkeprøven, 1912-13. Som ældre boede hun hos sin søster og svoger, mens hun som konventualinde ventede på en bolig i et frøkenkloster.

Beskrivelser og portrætter af Augusta Paulli

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Knud Hendriksen: Fra billedmagerens kalejdoskop, 1954.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig