Augusta Kjær Mørck var en af de sjældne kvinder i dansk tekstilhistorie, der på én gang besad stilsans, kreative evner og forretningstalent. Hun blev fra 1930’erne en markant skikkelse i udviklingen af kvalitetsmæssige boligtekstiler, som hun designede til og fremstillede i Væveboden i Rungsted, der blev drevet sammen med væver Annie Fisker. Som datter af en velstående bagermester i Hørsholm købte Augusta Kjær Mørck sig i 1933 ind i Fiskers allerede etablerede vævestue i Rungsted. De drev i 30 år en virksomhed, der sammen med tre-fire andre vævestuer gang på gang repræsenterede dansk brugskunst på de store udenlandske industri- og kunsthåndværkudstillinger, hvorfra flere priser og medaljer blev hentet hjem.
Augusta Kjær Mørck havde væveuddannelse, bl.a. fra Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder i 1921, men hun vævede ikke selv de tekstiler, som hun designede. En række dygtige vævere som Paulli Andersen var ansat i Væveboden, der i lange perioder beskæftigede en snes vævere; en del blev uddannet på selve værkstedet af Paulli Andersen, der som andre af de ansatte designede og udviklede mønstre og stoffer. Augusta Kjær Mørck formåede at skabe en virksomhed, der på grund af stort materialekendskab og teknisk fundering kunne omstille sig dels efter markedets behov, dels efter de vanskelige forhold under Anden Verdenskrig, hvor vareknaphed og stramme restriktioner kvalte mange mindre væveværksteder. Nye materialer måtte tages i brug, og Vævebodens aktivitet viste, at håndvævning trods store vanskeligheder kunne drives forretningsmæssigt på et forsvarligt kvalitetsplan. Gulvtæpper og møbelstoffer blev afsat til de progressive forretninger Illums Bolighus og Den Permanente, ligesom store bestillingsarbejder blev udført bl.a. til Kongeskibet og til offentlige bygninger.
Augusta Kjær Mørck var en af de få håndvævere, der allerede i 1950’erne designede møbelstoffer til industrien, bl.a. til firmaet C. Olesen, og hun var således med til at udvikle stoffer til arkitekttegnede møbler og viste derved, at håndvævning kunne være med til at bedre kvaliteten af fabrikstekstiler. Fra 1946 var hun den første formand for foreningen Dansk Væverlaug, der kæmpede for at få anerkendt en egentlig håndværkeruddannelse for vævere. Augusta Kjær Mørck var formand i seks år, og fra 1940 sad hun også i bestyrelsen for Den Permanente. Hendes fremtræden var altid nobel og stilsikker, og hun havde stor gennemslagskraft. Hendes engagement strakte også til en indsats i lokalpolitik som medlem af Hørsholm sogneråd for Det konservative Folkeparti 1950-58 og af ligningsrådet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.