Antoinette Dickmeiss

Antoinette Dickmeiss stammede fra en slægt indvandret fra Kölnområdet i 1820’erne. Faderen overtog en klædefabrik på Nørrebro fra sin fader, men gik fallit i 1890. Hun voksede derfor op i et fattigt hjem sammen med tre søskende, heraf to fra faderens første ægteskab. Moderen, der havde haft en pigeskole i Næstved, lagde vægt på, at børnene fik en uddannelse, og slægtninge sørgede for økonomisk støtte. Antoinette Dickmeiss tog almindelig forberedelseseksamen i 1903, og i 1905 aflagde hun den matematisk-naturvidenskabelige studentereksamen ved Efterslægtselskabets Gymnasium som privatist. I 1911 blev hun cand.mag. fra Københavns Universitet med matematik som hovedfag og fysik, kemi og astronomi som bifag. Hun fik tilbudt at blive videnskabelig assistent, men havde allerede bundet sig til lærergerningen som matematiklærer og legepladsinspektør på Ingeborg Helms Skole i Hellerup. 1916 blev hun leder af den nyoprettede gymnasieafdeling, som kun omfattede matematisk linie, da den nærliggende Schou og Trolles Skole, senere Hellerupgård Gymnasium, havde en nysproglig linie for piger. Ingeborg Helms Skole var som andre privatskoler i økonomiske vanskeligheder, der gjorde det svært at fastholde gode lærerkræfter. I 1919 blev skolen overtaget af staten under navnet Aurehøj Statsgymnasium. Da ministeriet satte sig imod, at Helms fortsatte som skolens leder på grund af manglende akademisk uddannelse, blev Antoinette Dickmeiss i 1919 udnævnt til rektor. Samme år tiltrådte også Maria Nielsen og Karen Kjær tilsvarende stillinger, og de tre blev landets første kvindelige rektorer ved offentlige gymnasier.

Antoinette Dickmeiss måtte påtage sig det ubehagelige hverv at udskille skolens hidtidige store underskoleafdeling, da en statsskole ikke kunne have en sådan. Dette betød en stor ændring i lærerkorpset, der nu fik et større akademisk præg. Selvom Antoinette Dickmeiss var matematiker af fag, ønskede hun en sproglig linie indført, da mange kvindelige elever gerne ville tage en nysproglig studentereksamen. Det lykkedes dog først i 1926 i forbindelse med flytningen af Hellerupgård Gymnasium til Gentofte, hvorved Aurehøj overtog et større antal elever fra området. Antoinette Dickmeiss underviste i hele sin rektortid i matematik og var en dygtig lærer. Som rektor var hun vellidt og myndig. Hun satte en ære i at kende alle eleverne og kom hver dag ind i klasserne for at optegne sygdom og forsømmelser. I et radioforedrag fremhævede hun den gode rektor som én, der sørgede for orden og pligt, og som var det uundværlige fundament for skolen. Rektor skulle selv være en god underviser, have evner til at omgås mennesker samt mod og mandshjerte, så vedkommende kunne møde skolens problemer og være forgrundsfigur i det daglige og ved offentlige lejligheder. Hun beklagede, at ikke flere kvinder påtog sig rektorposter. Fra sin familie, en farbroder faldt i krigen 1864, havde hun fået interesse for det nationale spørgsmål. Hun lagde vægt på, at skolen havde et nationalt grundlag, og at den var med til at opdrage de unge til at blive gode danske borgere. Desuden var det vigtigt for hende, at skolen byggede på kristne værdier. Hun lagde stor vægt på en god forbindelse til forældrene og mente, at det især ved overgangen fra mellemskole til gymnasium var vigtigt med kontakt til hjemmene.

I årene op til og under Besættelsen måtte Antoinette Dickmeiss kæmpe med en række vanskeligheder. Skolen havde pladsproblemer, og konkurrencen fra de nærmeste gymnasier, især Øregård, som nu også optog piger, betød, at elevtallet i gymnasieklasserne var stærkt vigende. En tuberkuloseepidemi på skolen, som vakte stor opsigt, gjorde problemet yderligere akut for hende. Efter at have kæmpet i en årrække med myndighederne om en forbedring af bygningsforholdene lykkedes det hende i 1944 at få Aurehøj flyttet til Skolevej i Gentofte. Samtidig begyndte skolen at optage drenge. Dette skridt var Antoinette Dickmeiss ikke begejstret for, men tiden krævede det, og hun affandt sig snart med fællesskolen, da hun mente, at drengene var med til at gøre pigerne mindre krukkede. Det vakte opsigt, da skolen indførte husgerning også for drengene og i 1950’erne en forsøgslinie i musik. Antoinette Dickmeiss var i en årrække medlem af opgavekommissionen til studentereksamen. I 1956 tog hun sin afsked som rektor, men fortsatte i ni år som matematiklærer ved Vestre Borgerdydskole. Hun holdt op samtidig med, at en ny skolelov indførte den moderne matematik. Denne turde hun ikke påtage sig at undervise i, og som konsekvens brændte hun alle sine gamle matematikbøger. Ved sin afgang fra embedsboligen flyttede hun til Frbg. sammen med den tidligere lærerinde ved Aurehøj Agnes Schiønnemann, som hun boede sammen med i en årrække. Antoinette Dickmeiss blev i 1952 ridder af Dannebrogordenen og som en af de første kvinder i 1956 ridder af 1. grad.