Anne Linnet

Med en tryg og fri barndom i et akademikerhjem blev Anne Linnet tidligt selvstændig, allerede som 16-årig optrådte hun med sit eget materiale i folkemusikstil, og fra 1971 sang hun med bl.a. Radioens Big Band i arrangementer af sin senere ægtemand Holger Laumann.

Sideløbende med musikken gik hun i gymnasiet og blev 1972 student fra Statsgymnasiet i Århus.

Først i 1970’erne var hun som sanger, guitarist og pianist medlem af gruppen Tears og indspillede tre plader med den, men det var som medlem af den skelsættende kvindegruppe Shit og Chanel, at hun for alvor markerede sig.

Gruppen, der havde base i Århus, dannede Anne Linnet i 1974 sammen med Lis Sørensen, Astrid Elbæk, Ulla T. Eriksen og Lone Poulsen. Sammen med den et år yngre kbh.ske gruppe Hos Anna, der bestod af søstrene Hanne og Lotte Rømer, Irene Becker og Karen Mortensen, repræsenterede Shit og Chanel fortroppen i kvindernes indtog på den professionelle rytmiske musikscene i Danmark.

Ud over en stor del af musikken skrev Anne Linnet hovedparten af gruppens tekster, der fremlagde en ny forståelse af kvindeliv og således lå på linie med rødstrømpebevægelsen, som flittigt brugte flere af Shit og Chanels sange.

Allerede i den kollektive Shit og Chanel-periode trådte Anne Linnet i forgrunden med flere soloudgivelser, bl.a. pladen Kvindesind ,1977, en overbevisende musikalsk fortolkning af Tove Ditlevsen s digtsamling fra 1955. Såvel Kvindesind som en anden soloplade Go’ søndag mor’n , lavet i 1980 for børn i forbindelse med en række fjernsynsudsendelser, opnåede stor popularitet. Anne Linnets indlevelse i Tove Ditlevsens univers kom igen til udtryk på pladen Barndommens gade ,1986, der føjede nye numre til den musik, Anne Linnet i forvejen havde skabt til filmen af samme navn.

Den sidste af de fem Shit og Chanel-plader, der var en opsamlingsplade, blev udgivet i 1982, året efter at hendes nye kvindegruppe havde udsendt sit første album, Anne Linnet Band. Med sine 65.000 solgte eksemplarer, næsten lige så mange som de fem Shit og Chanel-plader tilsammen, demonstrerede Anne Linnet Band hendes stadig solidere fodfæste inden for dansk rockmusik. Blandt de betydningsfulde musikere, Anne Linnet har samarbejdet med, er sangeren Sanne Salomonsen . Hun udgjorde sammen med Anne Linnet og Lis Sørensen Anne Linnet Band, og hun var medskaber af de to rockmusicals Berlin 84 ,1984, og Gøngehøvdingen , 1989. Anne Linnet har desuden lavet to andre musicals, Roserne bryder ud ,1982,og Tiggeroperaen , 1984, der begge blev opført på Folketeatret.

Som pioner inden for kvindemusikken har det for Anne Linnet været en nødvendighed at lade sit privat- og seksualliv være en integreret del af sangproduktionen. Hun har slået sin biseksualitet fast, og hendes optagethed i begyndelsen af 1980’erne af sadomasochisme resulterede i temaet for hendes næste gruppe Marquis de Sade, der trådte frem med sit første album i 1983.

Pladen vakte furore og demonstrativ modstand, bl.a. i kvindepolitiske miljøer, men Anne Linnet blev dog også karakteriseret som den, der markerede “en subjektiv realisme, der er forfriskende åbenhjertig”.

Musikken er her mere funky og hårdtslående end Anne Linnets tidligere ofte balladedominerede musik, og noget af inspirationen til den kom efter besøg i rock- og discomiljøer i New York og Berlin. På gruppens to næste udgivelser Hvid magi,1985, og En elsker,1986, var den rå atmosfære veget for lysere kærlighedssange.

De følgende soloplader Jeg er jo lige her,1988, og Min sang, 1989, sidstnævnte komponeret til tekster af præsten og forfatteren Johannes Møllehave, opnåede helt forrygende salgstal. Her fik publikum den Anne Linnet, det elskede: enkel, direkte, inderlig og usentimental.

Teksttalentet har også givet sig udslag i to velskrevne bøger, digtsamlingen Glimt, 1983, og erindringerne Hvor kommer drømmene fra,1999. I 1997 så endnu et nyt Anne Linnet-band dagens lys, Bitch Boys.

På Det Jyske Musikkonservatorium fik Anne Linnet både en musikpædagogisk uddannelse og en komponistuddannelse, den sidste med bl.a. komponisterne Per Nørgård og Hans Abrahamsen som lærere.

Studietiden, der forløb i perioden 1973-85 sideløbende med Anne Linnets populærmusikalske karriere, resulterede i en række klassiske værker, herunder strygekvartetten Quatuor brutale, indspillet i 1985 på plade af Kontra Kvartetten og det symfoniske værk Spring Capricious, 1989, tilegnet Aarhus Symfoniorkester.

Anne Linnet har også været repræsenteret på de hæderkronede Århus festivals for ny musik, Numus, med såvel klassiske som populærmusikalske værker. Endvidere komponerede hun en kammeropera Thorvaldsen i 1996.

Spændvidden i Anne Linnets omfangsrige musikalske produktion er stor. Men det er inden for populærmusikken, at hun har været en fornyer. Hun har været med til at præge den danske rock- og populærmusiks udvikling med en aldrig svigtende fornemmelse for de internationale strømninger, og hun har hele tiden evnet at forny sit klangunivers, hvilket afspejler sig i hendes valg af fremtrædende danske og udenlandske musikere og producere.

Hendes uortodokse, lidt kantede kompositoriske stil bærer et umiskendeligt Anne Linnet-præg, og essentielt i hendes succes er evnen til at artikulere en tekst musikalsk i en sådan frasering, at dens budskab trænger rent ind og huskes.

Anne Linnet fik 1985 Preben Harris’ rejselegat for yngre dramatikere, en påskønnelse af hendes daværende tre forsøg i musicalgenren. Året efter blev hun tildelt en portion af LOs Kulturpris, i 1996 Gentofte Kommunes Kulturpris, i 1997 Ingrid Jespersens Legat og i 1998 den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond.

• Foto i Det Kgl. Bibliotek.
• Torben Bille (red.): Politikens Dansk Rock 1956-1997, 1997. Dolly Kjeldsen: Anne Linnet og Marquis de Sade, 1992. Ulla Hempel: Teach Me Tiger, 1985.

• PladeCompagniet
• Shit og Chanel
• Bitch Boys

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.